Pentagon: Nye milliard-prisstigninger på JSF inden sommer

En rapport fra det amerikanske forsvarsministerium advarer Kongressen om prisstigninger på op mod 333 milliarder kroner på Joint Strike Fighter-projektet. Det kan medføre en reduktion i antallet af producerede kampfly og dermed højere stykpriser.

Af Erik Holm, onsdag 07. apr 2010 kl. 10:12

Verdens dyreste forsvarsprojekt, Joint Strike Fighter, har ikke set toppen af prisstigninger trods de sidste måneds advarsler om en fordobling af stykprisen for kampflyene.

Ifølge en ny rapport fra Pentagon skal politikerne forvente, at den samlede regning for projektet vil stige med raketfart fra de nuværende 328 milliarder dollars (1.822 mia. kr.) op til 388 milliarder dollars (2.155 mia. kr.) inden sommer, hvor nye estimater forventes at ligge klar.

Det vil i givet fald være en stigning på godt 60 milliarder dollars svarende til 333 milliarder kroner.

Ifølge det velunderrettede IndsideDefense.com, der har en kopi af rapporten, kan det betyde, at stykprisen for JSF for det amerikanske skatteydere bliver helt op til 158 millioner dollars (877 mio. kr.).

Den pris indeholder dog både udviklingsomkostninger og anskaffelsen af de to varianter til den amerikanske flåde, der begge vil være dyrere end den luftvåben-version, som også Danmark er interesseret i.

Derfor kan man heller kke umiddelbart trække en parallel til den pris, som Danmark skal betale, hvis politikerne engang beslutter sig for JSF som afløser for F-16.

Ifølge avisen Star-Telegram, den lokale avis i Lockheed Martins Aeronautics hjemby Ft. Worth i Texas, forventer Pentagon med andre ord nu, at prisen for JSF kan stige med op til 87 procent siden 2002 eksklusiv inflation.

Talsmand for Lockheed Martin, Chris Giesel, afviser tallene over for avisen:

»Vi kan ikke forudse noget scenarie, hvor F-35 stykpriser kommer bare i nærheden af det, der nævnes i rapporten.«

Yderligere prisstigninger vil være vand på møllen hos kritikerne af JSF-programmet. Endelig kan de højere priser medføre lavere produktionsantal, fordi det vil rejse fundamentale spørgsmål, om USA har råd til at købe de forventede 2443 kampfly, skriver InsideDefense.com



07. apr 2010 kl 14:20

Bent Hansen

Ikke det sidste.

Jeg tror ikke prisen lander på de 877 mio. kr.
Jeg har en fornemmelse på den bliver et godt stykke over en mia. kr.


07. apr 2010 kl 14:55

Jesper Søgaard

Re: Ikke det sidste.

Hele humlen er jo at nå til "point of no return", hvor ingen vil skrotte projektet fordi der i forvejen er postet rigtig mange penge i det. Kendes også fra poker.


07. apr 2010 kl 21:19

Tomas Kjersgaard

ikke i god tro

Det står efterhånden soleklart, at Lockheed Martins ledelse ikke handler i god tro, når de bliver ved med at benægte prisstigninger. De har naturligvis vidst, at udviklingsomkostningerne ikke var inkluderet i prisen. De kan umuligt heller være så dumme, at de ikke kan forstå, at en stigende pris resulterer i et lavere antal solgte fly. Winslow Wheeler har forudsagt denne runde af prisstigninger og har nogle "artige" meninger om LM's ledelse. Han forudsiger også, at prisen ender på mere end 200 mio. dollars pr. styk.
Et af problemerne er flyene ikke egner sig til serieproduktion. Nitterne i overfladen skal f.eks. monteres som møjsommeligt håndarbejde. En enkelt sektion af flyet kan kræve titusindevis af arbejdstimer. Han påstår iøvrigt, at han selv har overværet processen, men jeg tror ikke, han har haft tålmodighed til at stå der så længe ;-)

Læs selv her:
http://www.cdi.org/program/doc....cfm

Wheeler er nok usædvanligt negativ, men visse af hans pointer har vist sig at være korrekte.


30. apr 2010 kl 17:47

Tomas Kjersgaard

F35 styktal

Aviationweek har en ny interessant artikel, der potentielt afslører, at behovet for F35 ikke bliver så stort som antaget af Lockheed Martin. Noget tyder nemlig nu på, at det ikke vil blive brugt til "Air dominance" rollen. Noget som allerede er forudsagt af "visse personer" og som jeg heller ikke selv har troet på.

http://www.aviationweek.com/aw....jsp

siden hedder: USAF Non-Stealthy Fighters To Support F-22s
jeg kan ikke linke direkte, det virker nemlig ikke.


30. apr 2010 kl 17:53

Tomas Kjersgaard

nyt link

Har fundet en måde at linke til ovennævnte artikel:

http://www.emailthis.clickabil...8154


03. maj 2010 kl 12:10

Rolf Jonsson

JSF dyrere end det smagar

Det ville være uforståeligt, hvis Danmark investerer i disse usikre kort koster også så enorme beløb sammenlignet med, hvad Gripen NG omkostninger. Desuden mangler JSF en ekstra plads. Fremtidige kampfly skal bruge en operatør i en version, der kan lindre pilot opgaver. Operatøren kan udføre elektronisk herunder krigsførelse, løse UCAV's (ubemandede Combat Aerial Vehicle), der kan bruges til lange framskutna operationer og endda som ekstra beskyttelse jagt. JSF er på 70% "kun" ett luft-til-jord fly. Gripen NG har hele spektret af muligheder i et netværk Centric Warfare koncept. Flere Gripen kan skiftevis radarspejder og opdage "alle" stealth-fly – Gripen NG kan vise data forbinder detaljerede radarbilleder af jorden til alle der har brug for det mest detaljerede opfattelse af sine omgivelser - en slags E-8C JointSTARS hele vejen ned til soldat niveau, og de kan være mere af en stor scenario i stedet for en kun "tavse radar" JSF.


03. maj 2010 kl 14:18

avatar

Jesper Ørsted

Re: F35 styktal


siden hedder: USAF Non-Stealthy Fighters To Support F-22s
jeg kan ikke linke direkte, det virker nemlig ikke.

http://www.aviationweek.com/aw....xml


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.