Hvad koster det at producere havmølleel

Er der nogen der ved, hvor meget det koster at producere strøm fra havmøller, når alle problemerne er løst?
Og kan de konkurrere med strøm fra solceller i Saudiarbien, hvor der er stort behov for drikkevand?

Hvad med Rødsand II.

Efter billederne at dømme er Per Aarsleff færdig med fundamenterne, og møllerne ankommer i en lind strøm, kan det samme ske på Rødsand II, er det en anden konstruktion, eller er det kun Dong der laver fejl?

Link til Per Aarsleff fundamenter:
http://www.aarsleff.com/intern...76BE

Link til aktikel med masser af billeder af de nye møller:
http://www.folketidende.dk/bil...nd-2

Hvordan?

Men da monopile'n er svagt konisk udad på de øverste mindst tre meter overlap, vil en fremtidig lodret belastning klemme betonen sammen og nedad. Og man vil dermed undgå, at betonen slipper sit tag i stålvæggene - som det er sket på havmøllefundamenter over hele Europa.

Hvordan skal dette forstås? Er det sådan, at man forlænger et rør, med et andet rør, og at de delvist overlapper hinanden, med det ene rør indskudt nogle meter i det andet rør?

Hvis, er en løsning da måske, at nedkøle det ene rør, og ophede det andet rør, en meget stor forskel i temperatur, og således krympe det ene rør fast omkring det andet rør? Hvis sådant er muligt, og hvis begge rør desuden har en meget ru og rå overflade indbyrdes imod hinanden, da bør de med krympning gribe solidt fat i hinanden(?). Som jeg ser det, er det ikke beroligende at anvende en lim, fx et lag af beton, fordi et sådant mellemlag introducerer en svaghed. Man kan anvende sådanne mellemlag når der er tale om en statisk konstruktion, fx et hus i et geografisk område der aldrig oplever et jordskælv, men en vindmølles mast, som skal kunne tåle at svaje og ryste ...?

Der skrives vistnok om, i artiklerne, at man benytter samlingspunktet til at justere på den lodrette hældning på det øverste rør, dvs. reelt selve møllen? Naturligvis skal møllen stå perfekt lodret, men det bør være selveste fundamentet der sørger for dette, selve masten opad bør ikke gerne indeholde et potentiel ustabilt samle-led som endda er vinklet(?) Er der en udfordring som vi ikke har hørt om endnu, at bygning af selve fundamentet er en proces hvor den færdige hældning ikke er til at stole på, på forhånd?

Re: Hvad med Rødsand II.

Efter billederne at dømme er Per Aarsleff færdig med fundamenterne, og møllerne ankommer i en lind strøm, kan det samme ske på Rødsand II, er det en anden konstruktion, eller er det kun Dong der laver fejl?

Iflg dir link anvendes der betonsænkekasser med balast, altså støbte betonfundamenter der står på havbunden, til Rødsand II.

De fundamenter der har det omtalte problem, er monopilefundamenter, som består af et stort cylindrisk stålrør, der bankes ned i havbunden, hvorefter man skyder et tykkere stålrør, som inkluderer platformen hvorpå mølletårnet monteres, ned over toppen af dette monopilerør.

Spillerummet mellem toprøret og monopilen er tilstrækkeligt stort til at toprøret kan rettes op i lod, inden spillerummet fyldes ud med beton.

Eneste forskel på de nye fundamenter, er at rørene ikke er cylindriske men de begge er let koniske, således at de strammer om betonforingen ved belastning ovenfra, så toppen ikke kan glide nedad.

Re: Hvad med Rødsand II.

eller er det kun Dong der laver fejl?

Betonfundamenter et ikke velegnede på 20 m dybde, da sænkekassen skulle være meget stor.

Monopilefundamenter er ligeledes ikke brugbare ved meget hårde eller stenede bundforhold. Så det er ikke et spørgsmål om hvem der laver fejl.

Havmøllefunder udføres efter fastlagte standarder, som er udviklet af branchen i fællesskab. Det er en af disse designstandarder man nu har erkendt der er fejl i, eller som man sagde hos Norske Veritas; "vi var ikke klogere".

http://ing.dk/artikel/107764-n...gere

Re: Hvordan?

Hvordan skal dette forstås? Er det sådan, at man forlænger et rør, med et andet rør, og at de delvist overlapper hinanden, med det ene rør indskudt nogle meter i det andet rør?

Jep! 6 meter, med et spillerum mellem rørene på 40-90 mm.

Pointen er at men på denne måde kan stikke inderøret nogenlunde lodret ned i havbunden, og derefter holde yderrøret præcist lodret, inden spillerummet fyldes op med beton.

Det kan man jo ikke med en krympepasning. Så kunne man ligeså godt have lavet fundamentet i ét stykke, og møllerne ville så komme til at stå ligeså lige (eller skævt) som man formår at stikke rørene ned i havbunden i lod.

Re: Hvordan?

Er der en udfordring som vi ikke har hørt om endnu, at bygning af selve fundamentet er en proces hvor den færdige hældning ikke er til at stole på, på forhånd?

Det kan du vist aldrig stole på, når du stikker noget ned i jorden.

Du kender nok problemet; hvis du banker en spids hegspæl i jorden, og den rammer en sten, så står den skævt.

Skal den stå lige, graver/borer du i stedet et hul, lidt større end pælen, stiller pælen i lod i hullet og fylder hullet (mellemrummet) op med jord, grus eller beton.

Det er samme princip man bruger til havmøllefundamenter, og i øvrigt også til borerigge m.m.

Re: Re: Hvordan?

Hvordan skal dette forstås? Er det sådan, at man forlænger et rør, med et andet rør, og at de delvist overlapper hinanden, med det ene rør indskudt nogle meter i det andet rør?

Jep! 6 meter, med et spillerum mellem rørene på 40-90 mm.

Pointen er at men på denne måde kan stikke inderøret nogenlunde lodret ned i havbunden, og derefter holde yderrøret præcist lodret, inden spillerummet fyldes op med beton.

Det kan man jo ikke med en krympepasning. Så kunne man ligeså godt have lavet fundamentet i ét stykke, og møllerne ville så komme til at stå ligeså lige (eller skævt) som man formår at stikke rørene ned i havbunden i lod.

Måske burde jeg ikke kommentere denne løsning - jeg er elektroingeniør. Men jeg får blot en lidt urolig fornemmelse for denne koniske konstruktion. Her tænker jeg på, at der med vægten og glidning i limningen kan opstå store træk- og trykkræfter i de to rør. Lidt på samme måde, som når man med en kile forsøger at flække en træblok. Måske bør der også tænkes i at få ujævne overflader ind mod limningen.

Re: Re: Hvad med Rødsand II.

Hmm, jeg forstod dit svar som at Per Aarsleff havde benyttet en alternativ teknik, og derfor skulle klare frisag, men windpowermonthly skriver:
According to Dong, companies affected by the problem have formed a group to find a solution. It is headed up by Norske Veritas (DNV), which originally certified the design.

Dong said its Burbo Bank and Horns Rev 2 wind farms were also affected. A spokesman said the company was looking at number of possible solutions and that the issue could be resolved by September.

In all Dong said 164 of its turbines in Denmark and England are affected, although it is an industry-wide problem. There is no immediate danger of a turbine collapsing as a result of the problem.
http://www.windpowermonthly.co...ult/

Re: Re: Re: Hvad med Rødsand II.

O.K. windpowermonthly nævner ikke Rødsand II.