Lukket i påsken
I går sad jeg i bilen med radioen tændt og ud at højtalerne kommer der en eller anden lam reklame om shopping i påsken. Jeg sidder og tænker at det bare er en eller anden onlineshop, så hvorfor gøre noget stort ud af det? Men nej, til min overraskelse reklameres der for Danmarks bedste shopping. I Malmø. For svensken må nemlig gerne holde åbent på søn- og helligdage, så folk kan komme ud og shoppe når de har fri. Så svenskerne kan altså godt finde ud af der ikke er nogen som dør af at arbejde på en søndag. Nu er det jo også de færreste som bruger søndagen på at gå til gudstjeneste og kommer den vel i hu, så det argument er nok for længst forsvundet.
Nogle butikker har fået lov til at holde delvist åbent om søndagen, og det ser heller ikke ud til at de ansatte der tager skade. Desuden så er det jo alligevel mest studerende der sidder der om søndagen, så det er vel kun godt at de kan tjene nogle penge som tilskud til SU'en.
Mange andre steder holder også åbent, ikke bare politi og falck, men også industrien. De kan nemlig godt finde ud af det. Hvorfor er det anderledes for de butiksansatte?
Og hvorfor må man ikke købe alkohol efter et bestemt tidspunkt i supermarkeder og på tankstationer?
Det som forsøges er jo at lade nogle små ineffektive butikker holde åbent om søndagen. Og det er forbrugerne som betale prisen. Hvorfor ikke bare give det hele frit og så må forbrugerne gennem deres pengepung bestemme hvordan butikkerne skal være og hvornår de skal have åbent? Det er jo også til vores fordel at butikkerne har åbent når vi har brugt for det.
Hvem er imod? Jo, det er HK, som har gjort lukkeloven til et kerneprojekt, hvor de forsøger at retfærdiggøre at de gør noget for deres medlemmer. Men de gamle fagforeninger, som bygger på socialistiske ideologi, er dinosaurer fra en svunden tid. De fleste af deres medlemmer stemmer ikke længere på socialdemokraterne. Så i stedet for at forsøge at føre politik, skulle de nok hellere se på hvordan de bedst varetager deres medlemmers interesse. Måske netop derfor at frie fagforeninger har så stor fremgang i de her dage?
Så mon ikke at det er på tide at få den lukkelov afskaffet og lagt graven. Den har vist overlevet sig selv.
God påske.
Troels











