Amalgamkviksølv – sundhedsdræberen der koster os 50 milliarder om året
Af gæsteblogger Poul Møller,
søndag 04. apr 2010 kl. 18:00
Da universet blev skabt fik det mest giftige tungmetal, kviksølv (Hg) de egenskaber, der uundgåeligt fører det fra amalgamplomberne i tænderne til livsvarige depoter i hjerne, kirtler, lever, nyrer mm. Vitale processer standses eller ændres, og den epidemiske udvikling af mentale og andre kroniske sygdomme, nu hos 1,6 mio. patienter, er dokumenteret af den biokemiske ravage fra de akkumulerende gifte. Ca. halvdelen af dem i sygdomsalderen tåler det ikke.
Ved at sanere patienternes tænder under fuld beskyttelse (se klinikfortandsundhed.dk) og afgifte dem med kelater til en relativt beskeden udgift, bliver samfundets gevinst formidabel. Dette udføres enkelte steder her i landet og i større skala i Schweiz. Teknikken er velkendt, den kan læres på et par dage; beskyttelsesmasker skal skaffes.
En speciallæge i medicin har sagt til mig: Læger undervises stort set ikke i miljøtoxicitet, fx. tungmetaller, og de er ikke rustet til at diagnosticere og behandle de tungeste sygdomme, de mentale og øvrige kroniske, som løbende øger i antal. Det har vist sig, at tændernes tilstand har en uhyre stor betydning for hele kroppens sundheds- og sygdomstilstand. I Paracelsusklinikken er der både læger og tandlæger, men lægerne ser ikke patienterne, før tænderne er saneret efter de mest moderne principper. Herefter indleder læger en behandling eller forebyggende indsats, og oftest kan patienterne fortsætte deres arbejdsliv uden behov for hospitalskontakt.
Store fordele for de syge og samfundet
Samfundet og de syge får mangfoldige gevinster, der spænder over hele omsorgen, bl.a:
- Foruden direkte besparelser reduceres sygefravær, førtidspensionering, trangen til efterløn og tidlig pensionering og den meget tunge ældreomsorg.
- Nyrerne opsamler det kviksølv, der trods alt udskilles i årenes løb, og deres funktion ødelægges med tiden. Nyretransplantationer udgør 2/3 af alle. Afgiftning vil reducere behovet og mangelen på donatorer. Ligeledes mindskes dialyser.
- Andre psykiske og fysiske invaliditeter i sygdommenes slutstadie. Uden for etablissementet er det kendt, at amputationer ofte kan undgås.
- Arbejdsindkomst og socialt netværk opretholdes.
- Autisme, specialundervisning og vold pga. hjerneskader mindskes.
- Færre fertilitetsproblemer af alle slags, jvf. Tandklinikassistenterne, hvis sag blev mishandlet.
- Efterhånden forsvinder hospitalsvæsnets snærende flaskehalse.
- Fremskrivning af statistikker bliver betydeligt gunstigere.
- Megen forskning er fejlagtig og får en tvivlsom værdi, når det tabubelagte amalgamkviksølv dominerer, men mangler i undersøgelserne.
- Antal indlæggelser vil rasle ned, og de nye sygehuse bliver for store.
- Sanering og afgiftning medfører langt lindrigere sygdomsforløb end i det etablerede system.
Ca. 50 milliarder kr. pr. år kan spares
Det er selvsagt vanskeligt at sætte eksakte beløb op. Udgifterne til læger, hospitaler, ældre- og invalideforsorg, løbske udgifter til børns uforklarede sygdomme og specialundervisning, fejlrettet forskning og medicin med bivirkninger reduceres alle. Passive borgere kommer tilbage til arbejdsmarkedet og bliver igen positive bidragydere ind i en højere alder.
De totale omsorgsudgifter er ca. 180 mia.kr. p.a., og de her aktuelle sygdomme beslaglægger halvdelen. Med en rimelig gennemslagskraft kan den netop beskrevne samfundseffekt plus/minus nå op på 50 mia. kr. p.a,. antagelig mere; “kun” 30.000 kr. pr. sygt individ = prisen for at opretholde løgnen om den uskadelige amalgam.
Adskillige ministre er underrettet herom. Ingen slår i bordet og byder, hvor skabet skal stå. Så hellere fortsætte det evige slagsmål om besparelser hist og pist og eksperters gætværk.
Vrøvl fra Sundhedsstyrelsen
Hg påstås at sidde fast i en legering med Ag, Cu og Sn. Sundhedsstyrelsen svarer den 24.10.2001: ”Uorganisk Hg er neurotoksisk, organisk Hg svært neurotoksisk med udbredte skader på det centrale nervesystem og de perifere nerver. Dette kan ikke sammenlignes med de minimale mængder, der udskilles fra sølvamalgamfyldninger og efterfølgende optages i organismen (afkortet). Heller ikke Encyklopædien er kommet længere: Bd 11, 1998, s. 430: Kviksølv fra tandplomber spreder sig kun i uhyre ringe grad til organismen.”
Det rene vrøvl! Alene måling af Hg-damp i mundhulen omstøder påstanden. Efter 4-5 år har en plombe mistet 25 % af det oprindelige Hg, efter 12-15 år halvdelen. I gennemsnit har vi fået indsat 5 g Hg. Det er op imod 500 µg Hg frigivet pr. dag. Hg frisættes gennem alle flader, også de usynlige. Via spalten mellem plomben og tandbenet går det direkte i kæben og blodsystemet.
Er der også guldkroner til stede, kan det elektriske element 10-doble frisætningen. Endelig er i autopsier konstateret signifikans mellem antal plomber og Hg i hjerne- og nyrevæv, tre gange så meget i selvmordere.
Store biokemiske følgevirkninger
Biokemisk forskning på området kendes normalt ikke i lægeverdenen. Kort fortalt fremkalder alle tungmetaller såkaldt oxidativ stress; den alene er patogen. Selv levnedsmiddelkemikere ved det ifl Encycl Food Sci Nutr 2003, p.282. Læger er bagefter beslægtede videnskabers erkendelser. Desuden bindes Hg ekstremt hårdt til svovl i cystein, en af vore almindeligste aminosyrer i DNA, enzymers aktive centre, som sættes ud af spil og andre proteiner.
Endelig danner vi organisk Hg; det er cytotoksiskt og penetrerer alle barrierer: Cellemembraner, blod/hjerne, blod/retina, placenta og mælkekirtlerne. Intet kan standse angrebet, uanset hvad patienten ellers måtte fejle.
En kvinde afgiftes bedst ved at give det videre til næste generation! Methyl-Hg er extremt giftigt. En canadisk professor fik en lille dråbe på en plastbeskyttet arm. Hun levede i 5 uger. Blandt de hyppigt omtalte hormonforstyrrende stoffer er intet så aggressivt som Hg, hvilket synes ukendt i Miljøstyrelsen og i medicinsk forskning.
Typiske Hg-symptomer, som lægerne ikke kan diagnosticere:
- Depressioner angst skyhed irritabilitet øget nervøsitet
- Hukommelsestab koncentrationsbesvær synsforstyrrelser hovedpine
- Overvældende træthed muskel- og ledsmerter rystelser svimmelhed
- Kolde ekstremiteter prikken i læber og fingre selvmordstanker følelsesløshed
- Ødelagt immunforsvar med hyppige forkølelser og bihulebetændelser
- Kramper smerter i hjerteregionen, svære menstruationssmerter
- Søvnløshed appetitløshed, vægttab og forhøjet blodtryk og cholesterol.
Patienterne fra 20-25 % af konsultationerne sendes forgæves til kostbare undersøgelser. De
er ikke hypokondere, men ofre for langvarig, snigende Hg-forgiftning.
De kroniske Sygdomme:
- Alzheimers og Parkinsons sygdom senil demens multipel sklerose ALS
- Fibromyalgi epilepsi migræne kronisk træthed tinnitus
- Cancer, leukæmi, aterosklerose, osteoporose, cataract, AMD
- Reduceret sperm
- Reumatiske sygdomme.
- Allergier såsom astma og psoriasis.
- Mental retardering hos børn: Reduceret IQ og indlæringsevne, hyperaktivitet, store tilpasningsproblemer, autisme, specialundervisning og social assistance, vold, og kriminalitet.
Sygdommene kan selvfølgelig bero på andet, men amalgamsystematiseringen 1935-65 forklarer deres eskalering hos ofrene, de ældre. Børn får nu kroniske skader i stadig yngre alder, fordi man i 70´erne skiftede til en 50 x mere ustabil type. De nu fertile kvinder afgiver mere Hg end nogensinde før til foster og baby via placenta og mælkekirtler. Det er celledræbende og akkumuleres i fosterhjernen i netop den periode, hvor dens 100 mia. celler dannes. Undrer det, at den kan blive defekt? Problemet varer hele 2000-tallet!
Symptom- kontra årsagsbehandling.
Med sine oliemilliarder skabte Rockefeller-familien i 1901 The Rockefeller Institute for Medical Research, tog kontrol med andre medicinske skoler og oprettede medicinalfabrikker bl.a. Merck. De indførte den allopatiske skole viet til kirurgi og symptombehandling med brug af syntetisk medicin. Der blev opnået store landvindinger, så længe infektionssygdommene dominerede, omend på en hårdhændet måde.
I dag er medicinske bivirkninger den fjerde største dødsårsag i USA, og nu da de kroniske sygdomme dominerer, kommer medicinen til kort, fordi den behandler og ikke forebygger. Det ligger i metodens natur:
Når en læge starter med symptomerne og i sin forskning går baglæns i forløbet, må han gætte sig til årsagen. Når den reelle årsag - kviksølvforgiftning fra amalgam i tænderne - er tabu, finder han den aldrig. Der er en afgørende forskel fra det og til en biokemiker, som driver årsagsforskning og forstår, hvad der foregår. Han går forlæns og har også forstået, at tænder og krop er et hele og ikke skal behandles hver for sig.
At indrømme fadæsen vil blamere lægestanden og det autoritative samfund. Det er den revolution, der skal få den unødvenlige del af de løbske omsorgsudgifter væk. Opgøret inden for lægestanden har ført til den orthomolekylære medicin, der tager vare på kroppens selvhelbredende formåen.