/biotek

Nyd dit påskeæg – det er sundt

Tysk forskning viser, at mørk chokolade har en gavnlig effekt på hjertet. Forskerne anslår, at 85 ud af 219 hjertetilfælde i deres forsøgsgruppe kunne være undgået, hvis forsøgspersonerne havde spist blot 6 gram chokolade mere om dagen.

Af Niels Berg Olsen, onsdag 31. mar 2010 kl. 12:41

Hvis du mangler en undskyldning for at guffe chokolade i påsken, kommer den her:

Chokolade nedsætter blodtrykket og risikoen for hjertetilfælde.

Det viser en analyse af spisevaner og sygdomme hos knap 20.000 tyskere i alderen 35-65 år i perioden 1994-2006.

Den gruppe, der spiste mest chokolade, i gennemsnit 7,5 gram om dagen, havde 39 % mindre sandsynlighed for hjertetilfælde end den gruppe, der spiste mindst. Den gruppe spiste i gennemsnit 1,7 gram chokolade om dagen.

Så blot en enkelt tern af en plade chokolade nedsatte både risikoen for hjertetilfælde og blodtryk ifølge forskningen, der er blevet trykt i European Heart Journal.

»Det er lidt for tidligt at anbefale folk, at spise mere chokolade. Men hvis folk erstatter sukker eller fedtholdige snacks med et lille stykke mørk chokolade, så kan det hjælpe,« siger Brian Buijsse, der er forfatter på den videnskabelige artikel og professor i ernærings epidemiologi til Associated Press.

Artiklen i European Heart Journal beskriver også, at i den gruppe, der spiste mindst chokolade fik 219 forsøgspersoner ud af 10.000 et hjertetilfælde i forsøgsperioden. Brian Buijsse anslår, at hvis den gruppe havde spist 6 gram chokolade mere om dagen, så ville 85 af de personer have undgået deres hjertetilfælde.

Artiklen peger på kakaoens indhold af de antioxidanter, der hedder flavanoler. De øger tilgængeligheden af nitrogenoxid i blodkarrene, der får muskulaturen i blodkarrene til at slappe af.

Den modsatte påvirkning af nitrogenoxid kendes også fra Viagra-pillen, der hæmmer nedbrydningen af nitrogenoxid, så blodkarrene i penis kan udvides og fyldes med blod. Men Buijsses artikel er kun fokuseret på chokoladens effekt på hjertet.



31. mar 2010 kl 12:55

martin nielsen

:)

Ja det er lige indtil man finder ud af det er usundt
IGEN det er det samme med kaffe.


31. mar 2010 kl 13:51

Søren Schack Hansen

Påskeæg?

Da der er tale om mørk chokolade, er det nok ikke lige påskeæg i almindelighed, der skal refereres til.
Jeg kan heldigvis lide mørk chokolade - det kan min kone ikke!


31. mar 2010 kl 14:04

Bjarke Dalslet

200 gram!

Hvis 6g er sundt må 200g være overdrevet sundt!
Mums! Er der nogen der ved om det også gælder for nougat?


31. mar 2010 kl 14:19

Stig Larsen

Re: 200 gram!

Hvis 6g er sundt må 200g være overdrevet sundt!
Mums! Er der nogen der ved om det også gælder for nougat?

Prøv i 6 måneder, og konsulter så din badevægt. :-)


31. mar 2010 kl 14:46

anders beck-rasmussen

jeg elsker marcipan

Øh. Er det også sundt at spise den marcipan der udgør den største del af de fleste påskeæg ?
Øh. Nå det var det ikke.


31. mar 2010 kl 15:32

Jørgen Thomsen

Re: jeg elsker marcipan

Jo, både nødder og kakao har en positiv effekt, og mandler er i samme boldgade, så spis bare løs :)

http://www.mayoclinic.com/heal...0085


31. mar 2010 kl 17:17

avatar

Ruben Hansen

Re: :)

Tjaee, og var der ikke noget om børn, der arbejdede under slavelignende forhold for at plukke kakaobønnerne?


31. mar 2010 kl 17:41

avatar

Michael Nielsen

Re: Re: :)

Tjaee, og var der ikke noget om børn, der arbejdede under slavelignende forhold for at plukke kakaobønnerne?

De får da bare lidt motion - det har ingen skade af :p


31. mar 2010 kl 17:45

avatar

Peter Andersen

Sundt for alle?

Er det også sundt for de børnearbejdere der højst sansynligt plukker cacaoen


31. mar 2010 kl 20:59

Thomas Hansen

Re: Sundt for alle?

Er det også sundt for de børnearbejdere der højst sansynligt plukker cacaoen

JA for hvis vi ikke spiser chokoladen, bliver de små stakler arbejdsløse ;)


01. apr 2010 kl 08:40

avatar

Benny Allan Andersen

Re: Re: Sundt for alle?

JA for hvis vi ikke spiser chokoladen, bliver de små stakler arbejdsløse ;)

Nej, for sælger de ikke kakaoen, ender markerne måske med at producere ordentlig mad istedet for kakao. Det er forbudt lige nu af hensyn til risikoen for plantesygdomme i kakaoen.
Tænk havde en artikel om monokultur i et kaffeområde. Der må ikke gro kartofler, ris, majs eller andre fødevarer i området. Alle fødevarer bliver importeret og kontrolleret af selskabet, der også enerådigt bestemmer prisen.


01. apr 2010 kl 17:13

Niels Berg Olsen

Re: jeg elsker marcipan

Det klassiske påskeæg er helt hult - det er en æggeskal - og indeholder ingen marcipan. Om marcipan er sundt, må vi nok afvente statistiske analyser om.


01. apr 2010 kl 21:52

Lasse Enevoldsen

mørk ! chokolade vel at mærke lol

ja, de glemte jo lige at oplyse at chokoladen skal have et kakao indhold på over 70-75% for at de doser der er nævnt gælder.

Spiser man mælkechokolade, som kun har omkring 30-40% kakoindhold (eller mindre), skal man altså spise mere end dobbelt så meget og så indtager man pludselig 15-20 g og ikke 7,5 g. Altså 2-3 gange så meget fedt og sukker, som i eksperimentet med den mørke chokolade! Og det er ikke så heldigt. Det har faktisk den stik modsatte effekt af kakaoens flavonider. Mættet fedt og sukker får vi jo - generelt set - alt for meget af i for vejen. Well... Men interessant er det dog med den kakao, det er bare vigtigt at have dataene i orden, så der ikke opstår misforståelser jo.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.