blogs kategori-billede

Forbud mod astronomiværktøj?

Af Klaus Seiersen,  tirsdag 30. mar 2010 kl. 14:43

Statens Luftfartsvæsen diskuterer for tiden, hvorvidt de kraftige grønne laserpointere, der nemt kan købes på nettet for få hundrede kroner, fremover skal forbydes. Problemet er, at de af og til bruges til at lyse på fly, der er under indflyvning til lufthavne, hvorved piloterne blændes.

Luftfartsvæsenet nævner, at laserne allerede er forbudt i flere lande, men det komiske er, at deres udmelding kommer efter en hændelse ved Københavns Lufthavn, hvor en pilot blev blændet af en laser fra Sverige, hvor laserne allerede er forbudte.

Og det er jo præcis det, der er pointen: Forbud er ikke løsningen på alting.

Det er vist omkring 10 år siden, de grønne laserpointere begyndte at dukke frem i Danmark. Jeg husker, at Fysikshow Aarhus købte én fra USA for vel et par tusinde kroner. Herefter så man flere og flere foredragsholdere, der begyndte at bruge dem som laserpegepind, formentligt mest fordi de var anderledes. En grøn laserpointer er da rigtig nok kraftigere end de røde, men den er faktisk så kraftig, at hvis man sidder i et lokale med dæmpet belysning, bliver lyset faktisk for skarpt, når foredragsholderen peger på det hvide lærred, hvor en sikkert meget trist og kedelig PowerPoint præsentation gennemgåes.

Nej, den store fordel vel de grønne laserpointere er, at de kan pege over meget store afstande. Ser jeg på æsken til mit egen eksemplar, så er der flere forslag til anvendelsesmuligheder. Et eksempel er "construction inspection", hvor to bygningsarbejdere står og diskuterer fremgangen i arbejdet med at konstruere en mange-etagers bygning. Med pointeren kan man nemt pege langt op i luften, selv til de øverste etager. Eller hvad med muligheden for "museum & tour guides", der selv i en stor sal sagtens kan udpege udstillede genstande for publikum, også selv om genstandene befinder sig oppe under loftet eller i den anden ende af lokalet.

Min favorit er dog "astronomy pointer"-forslaget, som jeg selv har brugt med succes: Laseren er faktisk så kraftig, at det spredte lys kan ses tydeligt fra siden, og om natten kan man bruge pointeren til at fremvise stjerner, planeter og galakser. Hvis folk står indenfor nogle meter af den person, der fremviser, så vil alle opfatte, at laseren peger på det samme.

Det løser astronomiunderviserens oldgamle problem med at skulle udpege ting på stjernehimlen, og de grønne laserpointere er derfor et helt uovertruffent astronomisk værktøj.

Vi skal ikke have forbud mod nyttige værktøjer som grønne laserpointere (og i øvrigt heller ikke schweizerknive)! Det er allerede forbudt at lyse med laserne på fly - gør det ikke også ulovligt for lovlydige borgere at eje dem.



31. mar 2010 kl 08:44

avatar

Peter Blazejewicz

Forbud meningsløst

Jeg er enig; et forbud løser ikke problemet her. Vælger man alligevel at forbyde pointerne, fordi de potentielt kan anvendes på en farlig måde, kan man god ret sige, at så skal køkkenknive, de fleste former for værktøj, alle former for motorkøretøjer etc. også forbydes. Biler dræber immervæk flere mennesker end både schweitzerknive og laserpointere!


31. mar 2010 kl 12:56

Frithiof Andreas Jensen

Re: Forbud meningsløst

Jeg synes det er forfærdeligt at alt hvad vi må og kan og skal bliver justeret efter den allerlaveste promille af totalt uforbedrelige idioter!

Måske skyldes det at alle potentielt gode love allerede er lavet, politikerne skal absolut lave eet eller andet, men nu er der kun dårlige love tilbage i posen? Og det er for meget arbejde at håndhæve noget af den tidligere lovmasse??


31. mar 2010 kl 13:33

Rolf Hansen

Andre apllikationer der også bliver ramt

Jeg er selv ved at udvikle en håndholdt laser der scanner et område over eller under vand efter fluorescerende materialer, godt nok ikke grøn laser men oppe i 200-300mw og vil sikkert også kunne blive brugt til at cikanerer piloter eller bilister osv. Den vil self også blive ramt af et forbud hvis der kommer et forbud imod håndholdte læsere på over 5mw.

Trist udvikling...


31. mar 2010 kl 14:04

avatar

Klaus Seiersen

Re: Andre apllikationer der også bliver ramt

Jeg tror, det er vigtigt, at man fortæller politikerne, at grønne lasere har fornuftige anvendelsesmuligheder, så man ikke bare tror, det er et ligegyldigt legetøj, der nemt kan erstattes af svagere, røde laserpointere.

Politikerne er ikke eksperter; de skal have deres informationer serveret.

---Klaus


31. mar 2010 kl 18:04

Rolf Hansen

Re: Re: Andre apllikationer der også bliver ramt

Ja det er rigtigt men hvordan. Man kan self håbe at politikkere feks. læser med her, eller man kan skrive et brev(som chancen for bliver læst af politikkeren er meget lille). Vi ved nok bare godt hvem der får mest indflydelse i sagen og det er self statensluftfartsvæsen fordi de sidder med frygt-kortet om at det potentielt kan koste menneskeliv(hvilket er rigtigt i værste tilfælde, der kunne self også ske så meget andet med flyet der kunne det). Vi kan jo se hvordan det ene ugennemtænkte forbud efter det andet bliver vedtaget bredt i folketinget selvom diverse eksperter gang på gang udtaler at det enten ikke vil hjælpe eller også vil det bare gøre tingene værre og samtidigt kriminaliserer du en masse lovlydige borgere.

Det næste bliver at feks. fjernstyret fly bliver ulovlige fordi nogle respektløse mennesker flyver dem ind over lufthavnen for sjov. De kan også købes til samme pris eller billigere end en kraftig laser.

Det er en glidebane uden lige som er startet for mange år tilbage og bliver værre og værre.


31. mar 2010 kl 21:20

Nicolai Klausen

Re: Re: Andre apllikationer der også bliver ramt

Politikerne er ikke eksperter; de skal have deres informationer serveret.

Problemet er bare, at den eneste information de er interesseret i, er hvilken hovsa lov der giver flest stemmer... alt andet er 100% uden interesse!


31. mar 2010 kl 21:46

Johan Thomasson

Re: Re: Re: Andre apllikationer der også bliver ramt

Det bedrøvelige er, at politikerne tror at et forbud alene som ved et trylleslag fjerner alt hvad der er farligt fra jordens overflade.

Sandheden er, at det der betragtes som farligt håndteres fuldt forsvarligt af alle normale mennesker, enten i deres arbejde eller som en hobby. Det er de kriminelle der går fri - de skal nok skaffe sig stumperne uanset alverdens forbud.

Det er bare de normale som via deres omgang med farlige ting nu og da kommer med nye gadges som vi andre nødig vil undvære, som vil blive hæmmet i ødelæggende grad ved et forbud.


01. apr 2010 kl 11:17

Rolf Hansen

Alternativ til de grønne lasere...

Nu er det ikke for at reklamerer, det er trods alt heller ikke noget jeg direkte tjener penge penge på men mere en hoppy.

Jeg laver 405nm pointere/håndholdte lasere på bestilling fra 30mw til over 200mw, og prøvede i går aftes og se om en på 100mw kunne bruges til at udpege stjerner osv på himlen og det kan de sagtens. 405nm er godt nok lige på grænsen af hvad øjet kan opfatte, men det får luften til at fluorescere, hvilket vil sige at man ligesom med de grønne også kan se strålen fra siden. Som alle andre lasere kan de self sagtens blænde og skade øjenene hvis man får lyset i øjet, men der er den fordel at øjet er langt fra ligeså følsomt for 405nm som det er for den grønne 532nm og derfor vil jeg tro at problemet med at laserstrålen der bliver brudt i cockpit glasset og lyser hele cockpittet op så piloterne mister deres nattesyn ikke er ligeså udtalt med 405nm.


01. apr 2010 kl 19:25

Poul Pedersen

Re: Re: Re: Re: Andre apllikationer der også bliver ramt

Det bedrøvelige er, at politikerne tror at et forbud alene som ved et trylleslag fjerner alt hvad der er farligt fra jordens overflade.

Næh, de er da 100% ligeglade med om det gør samfundet en lille smule bedre/sikrere/whatever, bare de har deres ryg fri i form af at "have gjort noget".
"Uduelige-politikere"-branchen er ret hård at begå sig i, og alt hvad der kan bidrage til illusionen af handling skal gribes før ens konkurrent. (og naturligvis proklameres behørigt i medierne, da det er det eneste formål)

Jeg kan stadigt ikke fatte at vi lod vore djøffere fratage os leatherman'en som er et utroligt praktisk værktøj. Lur mig om ikke voldsmændene finder sig en kniv som kan låses på trods af forbuddet.


01. apr 2010 kl 21:16

avatar

Peter Blazejewicz

Re: Re: Re: Re: Re: Andre apllikationer der også bliver ramt

Jeg kan stadigt ikke fatte at vi lod vore djøffere fratage os leatherman'en som er et utroligt praktisk værktøj. Lur mig om ikke voldsmændene finder sig en kniv som kan låses på trods af forbuddet.

Jamen skulle vi så ikke ranke ryggen i flok, og kræve retten til Leatherman'en tilbage. Eller bliver vi bare liggende her på ryggen og lader os træde på, mens "djøf'erne" danser på Den Sunde Fornufts grav?

Tillad mig at citere:
_________________
An Obituary printed in the London Times -

Today we mourn the passing of a beloved old friend, Common Sense, who has been with us for many years. No one knows for sure how old he was, since his birth records were long ago lost in bureaucratic red tape.

He will be remembered as having cultivated such valuable lessons as:
- Knowing when to come in out of the rain;
- Why the early bird gets the worm;
- Life isn't always fair;
- and maybe it was my fault.

Common Sense lived by simple, sound financial policies (don't spend more than you can earn) and reliable strategies (adults, not children, are in charge).

His health began to deteriorate rapidly when well-intentioned but overbearing regulations were set in place. Reports of a 6-year-old boy charged with sexual harassment for kissing a classmate; teens suspended from school for using mouthwash after lunch; and a teacher fired for reprimanding an unruly student, only worsened his condition.

Common Sense lost ground when parents attacked teachers for doing the job that they themselves had failed to do in disciplining their unruly children.

It declined even further when schools were required to get parental consent to administer sun lotion or an aspirin to a student; but could not inform parents when a student became pregnant and wanted to have an abortion.

Common Sense lost the will to live as the churches became businesses; and criminals received better treatment than their victims.

Common Sense took a beating when you couldn't defend yourself from a burglar in your own home and the burglar could sue you for assault.

Common Sense finally gave up the will to live, after a woman failed to realize that a steaming cup of coffee was hot. She spilled a little in her lap, and was promptly awarded a huge settlement.

Common Sense was preceded in death, by his parents, Truth and Trust, by his wife, Discretion, by his daughter, Responsibility, and by his son, Reason.

He is survived by his 4 stepbrothers:
I Know My Rights
I Want It Now
Someone Else Is To Blame
I'm A Victim

Not many attended his funeral because so few realized he was gone.


02. apr 2010 kl 11:11

martin gosvig

forbud

Forbud har vi masse af.. Men det gør kun folk mere kriminelle.. Hjælper ikke på noget, vi har aldrig haft så mange love.. men folk er hjernedøde..
Man kunne sagtens købe kraftige våben engang uden folk slog hinanden ihjel.. Det folk som ikke er opdraget ordentligt.


02. apr 2010 kl 11:27

Bjarke Mønnike

Re: forbud

Nej Martin

Det er bare nyhedsformidlingen der er blevet hurtigere og bedre. Nu får du beretningerne om overskridelser fra hele verden.

Og kriminelle overholder ingen love, men omvendt nogen love gør ting der før var tilladt ulovlige.

Mellem min fødsel og min et årsdag blev der slået flere civile ihjel per dag af bøller end nogen sinde siden.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Debatterede
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.