Engelsk lov underminerer videnskabelig ytringsfrihed
I England skal man passe på, at man ikke fornærmer nogen, for så kan man blive sagsøgt for injurier. Også selv om ”fornærmelsen” består i at påpege manglende videnskabelige beviser.
Videnskabsjournalisten Simon Singh udgav i 2008 bogen ”Trick or Treatment” sammen med lægen Edzard Ernst. Bogen (som jeg gerne vil anbefale varmt) gennemgår de videnskabelige beviser, eller rettere sagt mangel på samme, for effekten af forskellige typer alternativ behandling: akupunktur, homeopati, kiropraktik og urtemedicin.
I anledning af bogens udgivelse skrev Singh artiklen ”Beware the Spinal Trap” i avisen Guardian (kan ses her). Ifølge klassisk kiropraktisk ”teori” skyldes næsten al sygdom forskubbede ryghvirvler, da det forhindrer ”energien” i at strømme frit igennem (eller ”energierne”, jeg er ikke helt sikker). Derfor mener nogle kiropraktorer at kunne kurere sygdomme (for eksempel døvhed, kolik og astma, foruden selvfølgelig almindelige ryglidelser) ved at sætte ryghvirvlerne tilbage på plads. Det betegner Singh i artiklen som nonsens, idet han henviser til videnskabelige studier.
Kiropraktorerne blev meget fornærmede over artiklen. De kunne jo have tilbagevist Singhs påstand med beviser for deres behandlingers effektivitet, men måske havde de ikke nogen. I hvert fald valgte de i stedet at sagsøge ham for injurier.
Nu har sagen kørt siden maj 2009, og har givet genlyd i videnskabelige kredse. For hvordan i alverden kan man sagsøges for injurier, når man støtter sig til videnskabelige studier? Hvorfor har sagen mod Singh nogen gang på jorden i det engelske retssystem?
Ifølge Singh og organisationen Sense About Science, der har støttet ham igennem forløbet, skyldes det, at det er alt for let at sagsøge for injurier i England. Det påfalder så den sagsøgte stakkel at bevise i retten, at der er dokumentation for de omstridte påstande, og det kan koste ti- til hundredetusindevis af pund.
Singh og Sense About Science fører nu en kampagne for reform af den engelske injurielovgivning. En lovgivning, der i øvrigt ikke kun gælder det der skrives indenfor landets grænser, hvilket afspejles i tendensen ”libel tourism”, hvor pengestærke personer og firmaer sagsøger deres fattige og åbenmundede modstandere for injurier i England, hvad enten modstanderen er en ukrainsk avis eller en amerikansk statsborger.
Jeg krydser i hvert fald fingre for det lykkes at ændre engelsk injurielovgivning. Ytringsfriheden er under nok pres i forvejen fra andre kanter, men når det går så langt at videnskabeligt underbyggede udtalelser skal vurderes i retten, så må der være noget galt med loven. Især når dens lange arm når hele verden. Imens vi venter på afgørelsen i Singhs sag, kan man i hvert fald give sin støtte til kende på libelreform.org, eller på denne gruppe på Facebook.
21
