Strategi

Spændende læsning.

Desværre vil et så kompliceret spørgsmål blive afgjort af de emotionelt overstyrede modstanderes evne til at skrive sange og slogans.

Re: Strategi

Nå, er "sognerådene" nu de rette til at risikovurdere ny teknologi?
Jeg synes egentlig forslagstillerne udstiller sig selv med sådan et forslag. Populisme når det er værst.

Vi må væk fra den fjollede debat for og imod "GMO".
Begrebet GMO dækker over at der er brugt nogle bestemte metoder til frembringe nye egenskaber i planten.
Jeg synes det er disse nye egenskaber man bør fokusere på og ikke metoden der er brugt til at ændre arveanlægene.

Og smagen?

Som forbruger er jeg både bekymret for smagen og sikkerheden ved produktionen af GMO-afgrøder.
Smag er desværre ikke noget som man kan måle, og er oftest det der bliver først nedprioriteret når fødevarerindustrien vil klare sig bedre i konkurrencen.
Selvom du skriver at biodiversiteten ikke tager skade, så mener jeg at GMO er en tikkende bombe mod den biologiske mangfoldighed. Dertil har jeg rejst for meget i lande hvor økosystemer er kommet ud af balance fordi man har introduceret nye planter eller dyr. Det er trist at man ikke kan bringe den erfaring videre.
Selv om der er god kontrol nu, tvivler jeg på at det fortsætter. Når det er business at usual har kontrol og kvalitet det med at forsvinde - desværre ligesom ansvaret for hvad man laver.
Jeg syntes egentlig forslaget er ok, man mødes på midten og laver gmo-fri zoner. Så kan vi dele os op i 2 grupper og være hellige på hver sin måde :-)

GMO kan redde smagen

Man kan ikke sige noget generelt om smagen af GMO afgrøder. Det afhænger af den naturligvis konkrete ændring og kan variere fra ingenting til det ekstreme. Sidstnævnte ikke mindst hvis man målrettet ændrer smagen ad genteknologisk vej.

Hvordan er det så med smagen af konventionelt forædlede afgrøder? Jo, konventionel planteforædling kan også ændre smagen af afgrøderne. Det kan enhver konstatere ved at smage på f.eks. forskellige æblesorter.
Genetisk set er smag i høj grad det man kalder et komplekst træk. Dvs. at det afhænger af mange forskellige gener. Det gør at det kan være praktisk taget umuligt at fastholde en smag gennem et konventionelt forædlingsprogram. I kan sikkert genkende at være blevet skuffet over et stykke frugt som ellers så meget indbydende ud. Det skyldes ofte at smagen er gledet forædleren af hænde mens han arbejdede på udbytte og udseende.

Her kan genetisk modifikation hjælpe fordi man kan lave en målrettet ændring uden en masse små ændringer.

Tænkt eksempel:
Ingrid Marie æblet er truet af en agressiv svampe sygdom. Man ved at vilde æbler fra Langbortistan er helt resistente overfor sygdommen og at resistensen skyldes genet R.
Nu har man to muligheder for at introducere resistensgenet i Ingrid Marie. Man kan krydse de to æbler og gennem flere generationer udvælge afkom som er resistent og minder mest muligt om Ingrid Marie. På den måde kan man opnå resistens, men man når ikke den rigtige smag mens der stadig er nogen som kan huske den.

Alternativt kan man isolere det ene ansvarlige gen, R, i et reagensglas og introducere til Ingrid Marie ad genteknologisk vej. Forudsat at R ikke i sig selv har en effekt på smagen, vil man være i mål med første generation æbler.

GMO er et valg der kræver stillingtagen

Der er særligt fire ting der irriterer mig når GMO kommer på tale:

1. Forbedret sundhed. Tror Pernille Sølvhøj Roelsgaard virkelig at den almindelige forbruger går på graven rand hvis de ikke får lige præmis denne GMO afgrøde?

Mig bekendt vil en alsidig kost indeholde alle de elementer mennesker har brug for. Et måltid skal ikke gøres til et sygeligt problem - det har også en vigtig social funktion.

2. Resistens mod pesticider. Undskyld mig, men hvad går øvelsen ud på? At skaffe sunde og rigelige fødevarer med mindst mulig overflødig bøvl, eller betragtes pesticider som livsvigtige tilsætningsstoffer på line med vitaminer og mineraler som absolut skal tilsættes alle fødevarer?

Betragt mig venligst som et menneske der godt kan se fordele og ulemper i GM teknologien, men respekter venligst at nogle har ulemper ved pesticider der gør at jeg gerne ser dem alle deponeret på en fjern planet.

Pernille Sølvhøj Roelsgaard kan stoppe alle hendes tomater op et vist sted. Jeg bruger tomater for smagens skyld, og det har ikke en hujende fis med anticancer og antiinflammatorisk effekt at gøre. Så længe tomater høstes grønne og eftermodnes i butikkerne, er jeg ikke interesseret før aromaen igen prioriteres.

3. Miljøorganisationer der løber med en halv vind og blæser problemstillinger helt ud af probationer.

Jeg er træt af at blive betragtet som en imbecil idiot der ikke kan finde ud af at leve mit liv uden at religiøse holdninger forsøger at sælge en vare jeg ikke efterspørger. Jeg har ikke behov for at frelses.

4. Ensartethed i udviklingen så risikomomenter reduceres optimalt.

Skal GMO bruges til eksempelvis kun at fremstille én slags ost der indeholder alle de egenskaber som i dag er comme il faut, og resultatet samtidig skal tilgodese gennemsnits forbrugeren, men hvor resultatet i sidste ende er et kønsløst produkt der kun tilgodeser fødevareindustrien i stedet for de hundredvis af valgmuligheder jeg har nu - så siger jeg nej tak og tager risikoen ved at være menneske.

Jeg laver heller ikke mad for at tilgodese CO2 regnskabet - jeg laver mad for at min familie og jeg får noget ordentligt at spise hvor smag, ernæring, udseende og nærhed har prioritet. Lige netop i den forbindelse er CO2 regnskabet aldeles ligegyldigt.

… det er hvad jeg mener.

Sikke noget vrøvl

Man tager et antal tåbelige påstande, og tilskriver modparten dem.

Jeg er bekymret for GMO, mht OM det kan sprede pollen til beslægtede arter med fertilt afkom til følge.

Jeg er bekymret for, at GMO-planter ofte har en medfødt resistens for visse typer herbicider, der qua ovenstående, måske (måske) kan spredes i naturen.

Jeg er bekymret for naturen/kulturlandskabet, der efterhånden er lutter "grøn ørken"- der manler variation i landskabet mht afgrøde, og især dyrkningsfri usprøjtede bræmmer- og læbælter/levende hegn.

Jeg er bekymret for, at vi ikke har vilde bier i DK- og at antallet af sommerfuglearter er raslet ned.

Forbruget af sprøjtegifte er steget...

GMO- er snart det mindste onde!

Og med GMO- er det forresten også farvel til økologisk dyrkning.

Mvh
Tine

forsigtighedsprincippet

For mig at se, er et af de helt store spørgsmål omkring GM-afgrøder, langtidsvirkningen på miljø og sundhed.

GM-planterne er ikke nemme at slippe af med (http://www.newscientist.com/ar...2471) hvis man en dag i fremtiden finder nogle uheldige sideeffekter ved dem.

Så vidt jeg husker, var en af de første GM-afgrøder på markedet, en Roundup resistent Majs. Monsanto priste dengang Roundup for at være en herbicide der forsvandt af sig selv. I dag findes der spor af Roundup i flere og flere danske grundvandsdepoter. (http://www.danva.dk/Default.as...t=no)

Mens Biotech Industrien sikkert gerne ville sælge flere GM-Afgrøder på det europæiske marked, har jeg fortsat svært ved at se den samfundsmæssige gevinst opveje risikoerne…

mvh

Esben

Gråspurve og kanoner

GMO afgrøder kan lose mange problemer i landbruget - men der er og bliver "problemer" vi selv laver. GMO virker for mig som at skyde gråspurve med kanoner, for der findes mange rigtig gode eksempler på simpel og orginal dyrkning af afgrøder - som allerede virker. Det virker lidt som om debatten er ensrettet.

Re: Sikke noget vrøvl

Hej Tine
Du har nogle konstruktive indvendinger som jeg får lyst til at kommentere.

1. Jeg er bekymret for GMO, mht OM det kan sprede pollen til beslægtede arter med fertilt afkom til følge.

Det er helt oplagt at man kan lave GMO'er som opfylder din indvending. Det er også helt sikkert at man kan lave GMO'er som ikke gør. Det sidste gælder f.eks. arter som ikke har krydsbare slægtninge her, vegetivt formerede arter, hansterile linjer eller GMO'er hvor transgenet er maternalt nedarvet.
Risikoen for spredningen er således noget som må vurderes case by case og det er naturlivis også en del af den risikovurdering som går forud for godkendelse.

Jeg er bekymret for, at GMO-planter ofte har en medfødt resistens for visse typer herbicider, der qua ovenstående, måske (måske) kan spredes i naturen.

Hvis herbicidresistens spredes til vilde arter vil det være et problem på dyrket jord, men ikke på naturarealer. Herbicidresistens er jo ikke en konkurrence fordel hvor der ikke sprøjtes.
Mit indtryk af de hidtidige erfaringer er, at den herbicidresistens som optræder i ukrudet også i GMO frie Danmark altovervejende skyldes det selektionspres som herbiciderne udgør. Ikke egentlig genoverførsel fra GMO'er til ukrudt.

Jeg er bekymret for naturen/kulturlandskabet, der efterhånden er lutter "grøn ørken"- der manler variation i landskabet mht afgrøde, og især dyrkningsfri usprøjtede bræmmer- og læbælter/levende hegn.

Fair nok, men jeg kan ikke se at det har så meget med GMO at gøre. Jeg er enig i at vi burde afsætte lidt mere areal til naturbevaring her i landet. Til gengæld mener jeg også at landbruget skal drives effektivt på de resterende arealer. Man kunne kalde det en skæg for sig og snot for sig model.

Jeg er bekymret for, at vi ikke har vilde bier i DK- og at antallet af sommerfuglearter er raslet ned.

De vilde bier er forsvundet pga. varaomiderne, ikke pga. pesticider. Jeg ved ikke så meget om sommerfugle, men det kan godt have noget at gøre med artsvalget i landbruget. Mon ikke vi havde haft flere hvis der stadig blev dyrket roer?

Forbruget af sprøjtegifte er steget....

Er det? Målt hvordan og over hvor længe? Det er lidt en anden debat, men jeg mener altså at den miljøbelastning som pesticiderne udgør er langt mindre i dag end i 70'erne og 80'erne. De værste midler er jo blevet forbudt.

Og med GMO- er det forresten også farvel til økologisk dyrkning.

Danmark som det første land i verden indført en lov som sikrer sameksistens mellem økologisk drift og GMO. Den bygger på en større videnskablig udredning, som du kan finde på nettet. Jeg synes det må være tilstrækkeligt.
Egentlig så jeg helst at økologerne var lidt mindre dogmatiske og brugte GMO med nogle ekstra forbehold. F.eks. kun hvor det er en klar miljøfordel. Det kunne måske hjælpe dem med at hale ind på det konventionelle landbrug på miljøparametere som f.eks. arealforbrug og næringsstof udvaskning.
Man har jo lov at drømme...

Vh
Claus

Re: Sikke noget vrøvl

Kære Tine,

Man tager et antal tåbelige påstande, og tilskriver modparten dem.

Jeg har taget påstandene fra beslutningsforslaget som jeg også linker til (http://www.ft.dk/dokumenter/ti...ing; der bliver ikke lagt ord i munden på modparten. De fremfører disse argumenter.

Mht. GMO og økologisk dyrkning var det som Claus også skriver Danmark som først kom på banen med samksistensloven for GM-afgrøder og konventionelle afgrøder. Vi var ret langt fremme i skoene på et tidspunkt..! Jeg tror faktisk mange økologiske kartoffelavlere ville være interesserede i at dyrke den skimmelresistente kartoffel!

Venlig hilsen
Pernille

Re: Gråspurve og kanoner

GMO afgrøder kan lose mange problemer i landbruget - men der er og bliver "problemer" vi selv laver. GMO virker for mig som at skyde gråspurve med kanoner, for der findes mange rigtig gode eksempler på simpel og orginal dyrkning af afgrøder - som allerede virker. Det virker lidt som om debatten er ensrettet

JA vi kunne rette kanonerne imod den stadigt øgende menneske befolkning istedet, et ville løse en masse problemer uden brug af GMO, men mindre humant:)

Re: Re: Sikke noget vrøvl

Jeg er bekymret for, at GMO-planter ofte har en medfødt resistens for visse typer herbicider, der qua ovenstående, måske (måske) kan spredes i naturen.

Hvis herbicidresistens spredes til vilde arter vil det være et problem på dyrket jord, men ikke på naturarealer. Herbicidresistens er jo ikke en konkurrence fordel hvor der ikke sprøjtes.
.....
Vh
Claus

Det er ikke engang et problem med resistens i dyrkede marker.

Der findes allerede GMOer med resistens for (mindst) to forskellige "totalmidler" , RoundUp og Basta (med resistensgener fra henholdsvis en agrobacterie og en streptomycet).
Det er imidlertid klogt kun at bruge en af disse, indtil der opstår et alvorligt problem, så man ikke "opdyrker" multiresistens.

Desuden kan man jo bare bruge den gode gamle "medicin" ind imellem og dyrke en anden afgrøde.

Mvh Peder Wirstad

Tja

Jeg er ikke selv den store fortaler for GMO, men det er nogle sølle argumenter som de er kommet op med på ventrefløjen.

En af de store trusler fra GMO kommer ikke fra planterne og retter sig ikke mod forbrugerne. Den handler om jura og retten til gener. Som det er set i USA og Canada, så kommer mange ikke-GMO landmænd i klemme, når deres marker forurenes med GMO, som en eller anden har patent på, og Monsantos jurister skal nok sørge for at der bliver betalt ved kasse et. Jeg ved ikke hvordan reglerne er for det i DK, men det er noget som landmændene bør være obs på, da det er dem som ender med regningen.

I det hele taget er der et problem omkring gener, GMO og sædekorn. Kan man patentere en gen? Hvem har retten og hvor længe? Hvad hvis de spreder sig til naboens marker, og specielt hvis naboen er økolog?

Jeg kan ikke se at kommuner skal bestemme om de skal være GMO-fri eller ej. Som jeg ser det, er det bedre at forbrugerne får oplysningen, så som sagt før skal fødevarer der indeholder GMO mærkes. Så får forbrugerne et frit valg. Ikke at de kan afgøre om en vare er god eller dårlig ud fra om den er GMO/Ikke-GMO, hverken dyrkningsmæssigt og ernæringsmæssigt, men de har retten til at blive oplyst om hvad varen indeholder og hvordan den er frembragt.

Vh Troels

Re: Tja

... i USA og Canada, så kommer mange ikke-GMO landmænd i klemme, når deres marker forurenes med GMO, som en eller anden har patent på, og Monsantos jurister skal nok sørge for at der bliver betalt ved kasse et.[.....]Hvad hvis de spreder sig til naboens marker, og specielt hvis naboen er økolog?

Hej Troels
I Danmark kan naboen gøre erstatningskrav gældende for tab pga. GMO "forurening". Særligt en økolog vil have en god sag, fordi han ikke kan tage den sædvanlige ekstra betaling for en Ø-mærket vare. Landmænd der dyrker GMO skal betale til en pulje som yder den type erstatning.
Det er altsammen fastlagt i sameksistensloven.

Mht. de amerikanske sager, må man skelne mellem folk der har fået deres mark "forurenet" og folk der bevidst opformerer GMO frø de kommet i besidelse af på den ene eller anden måde. Det sidste svarer til piratkopiering, hvor det første svarer til at have fået smidt en CD ind i haven.

En canadisk farmer rejser verden tynd i et korstog mod Monsanto og GMO. Han er netop dømt for bevidst at opformere frøene.
Jeg kender ikke til sager hvor folk er blevet sagsøgt uskyldigt, men jeg skal da ikke udelukke det og vil gerne høre om det.

Under alle omstændigheder mener jeg, at svaret på den slags problemer er at justere patenlovgivningen mm. Ikke at bandlyse GM-afgrøder.

Som jeg ser det, er det bedre at forbrugerne får oplysningen, så som sagt før skal fødevarer der indeholder GMO mærkes. Så får forbrugerne et frit valg. Ikke at de kan afgøre om en vare er god eller dårlig ud fra om den er GMO/Ikke-GMO, hverken dyrkningsmæssigt og ernæringsmæssigt, men de har retten til at blive oplyst om hvad varen indeholder og hvordan den er frembragt.

Helt enig. Allerhelst så jeg en mærkning der også fortæller forbrugeren hvilken type modifikation der er tale om. Det vil give mulighed for en mere begavet stillingtagen, som tager udgangspunkt i resultatet og ikke metoden.

Re: Re: Tja

Under alle omstændigheder mener jeg, at svaret på den slags problemer er at justere patenlovgivningen mm. Ikke at bandlyse GM-afgrøder.

Naturligvis. Det som er farligt er at bønderne ikke bliver stavnsbundet til en bestemt leverandør. Der er jo ingen tvivl om at f.eks. Monsanto har set GMO som en måde at komme ind på det marked og igennem patenter at låse landmændene så meget så muligt, så de ender med at sidde på forhandlingsmagten.

Vi er også nød til at skelne mellem hvad der er godt for nogle firmaer og hvad der er godt for landmændene og hvad der er godt for forbrugerne og for samfundet som helhed.

Allerhelst så jeg en mærkning der også fortæller forbrugeren hvilken type modifikation der er tale om. Det vil give mulighed for en mere begavet stillingtagen, som tager udgangspunkt i resultatet og ikke metoden.

Det er faktisk ikke nogen dårlig ide.

Vh Troels

Re: Re: Re: Tja

Det som er farligt er at bønderne ikke bliver stavnsbundet til en bestemt leverandør. Der er jo ingen tvivl om at f.eks. Monsanto har set GMO som en måde at komme ind på det marked og igennem patenter at låse landmændene så meget så muligt, så de ender med at sidde på forhandlingsmagten.

Den problematik er der sagt og skrevet meget om. Jeg skal da ikke helt affeje det, men man overser at der er lignede "problematikker" i den konventionelle forædling.
Juridisk;
Forædlerne har visse rettigheder over deres sorter. Det hedder ikke patenter, men landmanden er forpligtiget til at betale en afgift hvis han selv vil lave frø. Jeg synes der er en klar analogi til biotek patenterne. Den største forskel er vel at det er lettere at snyde fordi forædleren vanskeligt kan løfte bevisbyrden. Det kan han med GMO'er.
Teknisk;
Indenfor nogle afgrøder, f.eks. majs, er meget af den såsæd som markedesføres første generations krydsninger (F1 hybrider). Sådanne frø giver godt udbytte, men giver en ringere og forskelligartet såsæd.
Kun forædleren der har forældrelinjerne kan lave god såsæd til året efter.
Der er en vis analogi til de udskældte "Terminator" gener.

Hvorfor hører vi så meget om rettigheds/såsædsproblematikken omkring GMO og så lidt om de tilsvarende problemer i konventionel planteavl?

Hvorfor er det så forfærdeligt at landmanden skal betale for det arbejde forælderen/biotek firmaet har gjort for ham?

Ja, jeg ved ikke så meget om patentret og økonomi, men jeg synes det virker som om problemet er blæst op i anden sags tjeneste. Altså, at anti-GMO NGO'erne har fundet det oppotunt at fremføre denne argumentation selvom det egentlig ikke er den de selv bygger deres holdning på.

I stedet skulle man måske være bekymret for at forædlingsfirmaerne bliver større og færre samt at den offentlige involvering i planteforædling bliver mindre.

I den forbindelse er det værd at bemærke at den kostbare og usikre godkendelse procedure for GMO'er netop favoriserer de største spillere og dem der er aktive udenfor Europa.

Re: Fint Pernille

Tak for en skarp analyse af det håbløse forslag fra Enhedslisten/Fokus, der ikke er tynget af faglig viden om planteforædling. At Enhedslisten har et medansvar for at vi her i Europa er sakket agterud på området må vist siges at være en realitet, det er de sikkert stolte af.
Det er udmærket at man får en debat i Folketinget om dette emne, de har kørt på frihjul i mange år.

Mvh. Per A. Hansen

Re: Re: Fint Pernille

Hør Per
Mener du en debat i folketinget vil afklare noget som helst ?

Og selv jeg er enig i, at overbefolkningen er et alvorligt problem Rolf, så nægter jeg at anvende kanoner til løsningen af det :o)

Re: GMO er et valg der kræver stillingtagen

Hej Johan,

2. Resistens mod pesticider. Undskyld mig, men hvad går øvelsen ud på? At skaffe sunde og rigelige fødevarer med mindst mulig overflødig bøvl, eller betragtes pesticider som livsvigtige tilsætningsstoffer på line med vitaminer og mineraler som absolut skal tilsættes alle fødevarer?
Betragt mig venligst som et menneske der godt kan se fordele og ulemper i GM teknologien, men respekter venligst at nogle har ulemper ved pesticider der gør at jeg gerne ser dem alle deponeret på en fjern planet.
Pernille Sølvhøj Roelsgaard kan stoppe alle hendes tomater op et vist sted. Jeg bruger tomater for smagens skyld, og det har ikke en hujende fis med anticancer og antiinflammatorisk effekt at gøre. Så længe tomater høstes grønne og eftermodnes i butikkerne, er jeg ikke interesseret før aromaen igen prioriteres

Nu må vi ikke blande tingene sammen. Ingen GMO er resistent mod pesticider, men nogle er resistente overfor et enkelt pesticid - eks. Basta eller glyphosat. Herved kan man spare nogle sprøjtninger, idet et enkelt middel kan klare det meste ukrudt af et middel, der er mindre miljøbelastende end alternativerne. Hvorfor er du så meget imod det? Synes du ikke det er udmærket at spare på pesticiderne?
Hvis du har den luksusholdning, at man bare kan lade være med at bruge pesticider, så er du ude på overdrevet. Uden pesticider på global plan kan vi ikke brødføde de nuværende befolkning, der er 2-3 milliarder for meget.
For øvrigt omdannes den ovevejende del af pesticiderne til CO2 og H2O i planten, som får en højere sundhedseffekt p.g.a. mindre angreb af svampe.

Andre GMO-afgrøder har indbyttet forsvar for bestemte skadevoldere, der kan være svære at bekæmpe, det gælder f.eks. nogle majs- og bomuldssorter. Her kan man spare kemiske bekæmpelse af disse skadedyr, hvorfor er du så meget imod det? Ser du hellere man benyttede en masse pesticider og kørsel?
Du vælger tomater efter smagen? Hvordan kan du det, der er ingen sortsnavn på pakkerne. De tomater man kan købe er ikke valgt efter smagen, men efter holdbarhed og udseende. Ved du forresten, hvilke sorter, der smager bedst?
Sikkert ikke, for de bliver valgt ud fra de nævnte kriterier.
Forbrugerne er forresten ligeglad med smag og aroma, de skynder sig at sætte tomaterne ind i køleskabet, hvorefter alle sorter smager end - nemlig af ingenting.

Så tar vi den igen!

1.
GMOer er ikke anderledes mht. at betale afgift til forædleren, end alle andre sorter.

Her bruger jeg både sorter fremavlet ved statslige forsøgsgårder - de norske er gratis, medens de danske betaler jeg rundt regnet 1% for i "forædlerafgift". Desuden bruger jeg sorter fra private firmaer, hvor jeg betaler det samme.

- Problematikken er nøjagtig den samme som piratkopiering af åndsværk.

2.
Dansk Vand og Spildevandsforenings opgørelser over lukkede boringer omfatter praktisk taget ikke forureninger med RoundUp (glyphosat).
Den fuldstændigt dominerende del er forureninger med midlet Prefix, der er et strømiddel, man spredte på jernbaner veje og pladser, da det fjernede alt grønt i op til flere år. - derfor bruges det selvfølgeligt ikke på dyrkede arealer.
- Hvis man går ind og ser på kortet over lukkede boringer (røde prikker), så vil man også se, at der næsten ikke er nogle "ude på landet", medens det er næsten helt rødt i og omkring byerne.

Den overvejdende del af små landsbyvandværk skulle "have det pænt". Derfor gravede man muldjorden af omkring brønden, der omkransede boringen og lagde perlesten på. Når der så begyndte at komme mælkebøtter op gennem stenen, så strøede man Prefix - ja da det blev forbudt, brugte man RoundUp (hvilket er årsagen til den eneste forurening af ren Glyphosat, jeg kender). - Ellers er det et - for øvrigt ganske ufarligt nedbrydningsprodukt AMBA efter glyphosat, man finder i prøveboringer - og det findes også i vanskemiddel!!

3.
Når en boring i DK erklæres for "forurenet", så er det fordi den indeholder mere end 0,1 mikrogram per liter af sprøjtemidlet eller et nedbrydningsprodukt.
Grænsen er sat ud fra, hvor følsomme moderne måleapparater er, idet princippet er, at der ikke må findes forureninger - også selv om de er ufarlige.

Mvh
Peder Wirstad

PS: En overgang fandt man en serie af prøver med AMBA. Det viste sig at være fra det vaskemiddel, man vaskede udstyret i!!

Sådan nogle historier, har jeg opdaget, mange nægter at tro på. - I dagens "farlige" verden klynger folk sig til en tro på, at "nogen" kan erklære noget for "ufarligt".

Jeg kan nævne et eksempel, hvor min samarbejdspartner, laboratoriet ved jordbruksuniversitetet på Ås, JORDFORSK, lavede analyser af kompost.
Jeg kom da til at undre mig over, at fast kompost altid indeholdt mindst 10 gange så meget krom og nikkel, som flydende kompost.
Da jeg så, at forholdet var omkring 2 til 1, fik jeg mistanke om, at forureningen måtte komme fra rustfrit stål, der indeholder krom og nikkel i forholdet 18/8.

Jeg tog derned - og ganske rigtigt:
De brugte en blender til at knuse og homogenisere prøven med, og i den sad rustfrie knive.
Da de blev skiftet med knive af rent jern, faldt - det i øvrigt ulovligt høje - indhold af krom og nikkel til under 1/10!!

Re: Re: GMO er et valg der kræver stillingtagen

Hej Finn.

Jeg har muligvis udtrykt mig uklar, men jeg slås nu og da stadig med det danske sprog. Jeg har ingen indvendinger mod GM som teknologi. Spørgsmålet er, hvordan teknikken anvendes. Betyder GMO at der udvikles flere sorter der er resistente for pesticider, og glyphosat dermed bliver mere udbredt, har jeg som pårørende til en multiallergiker store betænkeligheder.

Anvendes GMO derimod til at udvikle sorter der ikke behøver sprøjtning af pesticider og sprøjtningen derved reduceres, ser jeg det som en stor fordel ud fra mine dagligdags problemer. Krydsallergi er noget lort. Det er umuligt at vide hvad der er den udløsende faktor. Har man først brudt kæden, er jeg ligeglad med om det er glyphosat, violduft eller noget helt tredje der er den skyldige, bare problemet stopper.

Jeg er også fuldt ud klar over at uden moderne pesticider så fødevareproduktionen meget anderledes ud. Fordelene er nøgternt set større end ulemperne. Det ændre bare ikke ved, at nogle multiallergikere har ulemper af pesticider, og øges forbruget ser jeg en fare i fortsat at kunne fravælge fødevarer der er sprøjtet.

Ang. tomater har du ret i at hovedparten af forbrugerne ikke stiller krav om smag og aroma. Det er mit gæt at de samme forbrugere aldrig har stiftet bekendtskab med andet end standardvaren.

Hvor mange sorter der findes har jeg ingen anelse om, men det er mange. Foruden variationer i størrelse og form, findes de i farver fra dyb rød over orange til gule og sikkert flere jeg aldrig har set. Til gengæld oplever jeg ofte besøgendes overraskelse over den store variation i både smag og duft vi har her.

At jeg prikker til den manglende aroma, kan selvfølgelig aldrig blive landbrugets skyld. Det er en udvikling specielt supermarkederne må tage ansvaret for. Selv om supermarkedernes udvalg ved første øjekast er enormt, er det dybest set kun etiketterne og emballagen der udviser den store variation. Indholdet er stort set ens.

Når artiklens forfatter omtaler anticancer og antiinflammatorisk som særlige vigtige egenskaber, taler hun først og fremmest til sundhedsfanatikere der er villig til at spise vådt pap hvis det har en svag teoretisk sundhedsfremmende effekt. Flertallet vælger fødevarer ud fra smag hvis de først får muligheden.

Det er min påstand, at prioriteres smag og variationer, vil forbrugerne automatisk få en mere varieret kost som er alfa og omega i human ernæring. At venstrefløjen føler sig kaldet til at varetage mine interesser ud fra så tynde argumenter, må stå for deres egen regning. Jeg føler mig tilstrækkeligt klædt på til at træffe et kvalificeret valg for mig og min familie. Venstrefløjens stejle holdning fratager på sigt derfor også mig i at kunne vælge.

Re: Re: Re: GMO er et valg der kræver stillingtagen

Man kan ikke være uenig i problemer med allergi og vi kan takke skæbnen for at vi bor i et land hvor man tager hensyn til den slags........men der er steder hvor man er nødt til at sprøjte mod alverdens skadedyr og fødevare sygdomme for at skaffe mad nok til bare at overleve.

Vil vi fratage dem den mulighed at også de overlever......eller er vi så kyniske, så vi siger .....der er alligevel for mange mennesker i verden.....så vi lader sunde og raske mennesker dø af sult, fordi vi ønsker at personer som naturen har udpeget som svage....allergikerne.....skal overleve her tillands fordi vi har råd til at .......fortsæt selv.

Re: Re: Re: Re: GMO er et valg der kræver stillingtagen

Bjarke: Det er noget selvmodsigende vås. Allergikere er ikke fra naturens side udpeget som svage. Sunde og raske mennesker er heller ikke udpeget til at dø af sult hvis der ikke sprøjtes med pesticider.

Mener du i fuld alvor at kun ved hjælp af pesticider kan menneskeheden overleve? Mener du også at det er naturens orden for nu at blive i dit billedsprog?

Som jeg udtrykkelig skrev, anerkender jeg fuldt ud pesticidernes rolle i at brødføde flest mulige, men livsbetingelserne er vidt forskellige i Europa og den tredje verden.

Fejlplaceret diskussion

Der er god grund til at diskuttere allergi. Hvad der fremkalder den og hvorfor sygdommen udvikles.
Det er trods alt blevet den mest almindelige plage, og mange invalideres og dør også af den.

At hæfte det til GMO og pesticider er dog langt fra rationelt.

De altdominernede allergener er naturlige stoffer:
Visse plantesafter, pollen, støvmider, fjer, pels, svampesporer, endotoxiner (døde dele af bakterier) osv. (stort set i rækkefølge efter alvorlighed).
I tillæg kommer en lang række syntetiske stoffer, der er allergener i forhold til forholdsvis få.

Hvad der er grunden til, at så mange flere udvikler allergi, er imidlertid en anden sag.
Her kan der være paradokser, idet det, at man ikke eksponeres for allergener og/eller infektioner i en tidlig alder faktisk kan bevirke, at man udvikler en mere generel (og alvorlig) allergi senere.

Generelt kan man dog sige, at sygdomsfrie avlinger er en beskyttelse mod allergener i maden og miljøet (høsnue har f.eks. ikke noget med høet at gøre - kun med alle de svampesporer og endotoksiner, der udvikles, mens høet tørrer).
Det er til overmål bevist, at pesticider og GMO-er giver sundere afgrøder (altså i betydningen mindre sygdom på afgrøderne)

Om det da er med til at fremkalde det paradoks, jeg før beskrev, ved man ikke.
Sandsynligvis er det ikke det, idet det mest sandsynlige er, at det er fraværet af hyppige bakterie- og virusangreb i barndommen, der er hovedårsagen - sammen med parfyme mv.?

Mvh Peder Wirstad

Re: Fejlplaceret diskussion

Sandsynligvis er det ikke det, idet det mest sandsynlige er, at det er fraværet af hyppige bakterie- og virusangreb i barndommen, der er hovedårsagen - sammen med parfyme mv.?

Meget tyder på, at allergi og andre autoimmune sygdomme hænger sammen med, at vi lever for sterilt. Til eksempel kan jeg nævne, at et universitetshospital i Ohio for efterhånden mange år siden gav en uskyldig indvoldsorm til patienter med Morbus Crohn (en tarmsygdom, som ca,10.000 Danskere her, deriblandt mig selv, og tallet er stigende). 6 ud af 7 patienter blev symptomfrie, og den 7. fik det bedre. Danske undersøgelser viser at, nogle andre autoimmune sygdomme reagerer på samme måde, når patienter får indvoldsorme, medens alm. allergi over for f. eks. pollen ikke lindres, når først man har fået allergi. Der forskes rigtig meget i at alm. hygiejne ikke er så sundt som vi almindeligvis tror. Alm. hygiejne forhindrer dog også sygdomme og dødsfald, så der er lidt lige som at vælge mellem pest og kolera.

Re: Re: Re: Re: Re: GMO er et valg der kræver stillingtagen

Johan Thomasson

Jeg kan kun sige at dansk er et svært sprog at kommunikere med, når sandheden skal på bordet.

Naturen er ligeglad med det enkelte individ og dets skæbne. Har en fugl brækket en vinge så tager ræven eller katten sig af den.

Jeg er selv forsøgskanin for børneastmaklinikken på Rigshospitalet, der har fulgt mig siden jeg var to år og jeg har allergikere i min familie og nærmeste omgangskreds. Pennicilin,parfume,høfeber,cølikargi.
Jeg selv kan ikke tåle at komme i nærheden af eller ind i et hønsehus.

Det er min skæbne. Men det medfører da ikke at jeg vil have hønsehuse nedlagt.

Mine børn kan ikke tåle skaldyr, hvor både min kone og jeg sætter pris på samme. Mine børn har formodentlig arvet mine tendenser for allergi.

Som Peder Wirstad peger på, kan allergier skyldes manlende påvirkninger i bardommen, hvor ikke alle har fået det samme halve pund skidt indenbords i sandkassen.

Når vi har vor børn og venner til middag, så indeholder retterne ikke skaldyr, mælk, mel, nødder og champignon. Sådan er det.

Selvom jeg er er allergiker og min far var det, han blev forøvrigt 91, så føler jeg mig da sund or rask.

Det ændre bare ikke på at hvis man ikke sprøjter afgrøder idag så formindskes udbyttet.

Da de fleste, langt de fleste sagtens kan tåle påvirkningen fra sprojtemidlerne, så ændre det heller ikke på, at kunne man dyrke afgrøder der kunne klare sig uden så ville dette være en fordel.

Det der irriterer mig er at at man er modstander af at prøve en afgrøde, der ikke skal sprøjtes, på forhånd, fordi "grimme grimme Monsanto" har et svar som løsning, man ikke bryder sig om. Det bliver så til, at alle andre forskeres resultater også er dubiøse.
Og bagtalelser som denne:
"BASF var det ikke dem der fremstillede.....under krigen"
Afslører en mangel på viden, om hvor stor en organisation der skal til for at kunne lave et produkt der kunne være til gavn.

Re: Re: Re: Re: Re: Re: GMO er et valg der kræver stillingtagen

Det der irriterer mig er at at man er modstander af at prøve en afgrøde, der ikke skal sprøjtes,

Findes der overhovedet valide eksempler på, at sprøjtemidler og GMO kan udløse allergi? (gerne dobbelt blindtest)

Re: Re: Re: GMO er et valg der kræver stillingtagen

Jeg har ingen indvendinger mod GM som teknologi. Spørgsmålet er, hvordan teknikken anvendes. Betyder GMO at der udvikles flere sorter der er resistente for pesticider, og glyphosat dermed bliver mere udbredt, har jeg som pårørende til en multiallergiker store betænkeligheder.

Hej Johan
Kan du henvise til noget læsestof om pesticid-allergi forbindelsen? Jeg har ikke selv kunnet finde noget.

Hvis der er en forbindelse vil jeg formode at det især er stoffer som bruges sent i dyrkningsforløbet som er et problem. Simpelhen fordi det vil være de stoffer som der findes spor af i den færdige vare.

Jeg er ikke ekspert i kemisk plantebeskyttelse, men jeg mener nu at vide at man i grove træk bruger herbicider først på sæsonen og insekticider samt fungicider senere.

De mest udbredte typer GMO'er pt. er jo de herbicid (ofte glyfosat) resistente og de insektresistente Bt afgrøder.
Man kan angribe de herbicid resistente for at øge forbruget af f.eks. glyfosat. Det er dog ofte på bekostning af mere smalspektrede herbicider.
Bt-afgrøderne medfører i sagens natur mindre insekticid forbrug. I nogle afgrøder vil man måske også kunne spare fungicider fordi svampeangrebene forværres af de sår insekterne laver.

Så overordnet set vil jeg forvente færre pesticid rester i de eksisterende GMO'er selvom der nok vil være lidt mere hvis man måler specifikt på glyfosat.

@Henning Sørensen
Man kan godt gøre en plante allergen vha. genetisk modifikation. Mange allergener er proteiner og det kræver i så fald blot at man overfører genet for det ene protein til en anden plante.
Man er naturligvis meget opmærksom på netop denne risiko og der er heldigvis stor viden om hvilke proteiner der er allergener i f.eks. jordnødder eller hvede. Dertil kommer at man selvfølgelig undersøger det i forbindelse med godkendelse.

På den anden side er det også muligt vha. genetisk modifikation at fjerne allergener fra planter. Dvs. sætte generne for allergenet ud af spillet. Det tror jeg vi vil se mere af på sigt.

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: GMO er et valg der kræver stillingtagen

Det der irriterer mig er at at man er modstander af at prøve en afgrøde, der ikke skal sprøjtes,

Findes der overhovedet valide eksempler på, at sprøjtemidler og GMO kan udløse allergi? (gerne dobbelt blindtest)

Åh-ja!

Der findes mange eksempler på lokale allergiske reaktioner såsom hudirrition, slimhindeirritation osv.
Det er dog kun hos brugerne af spøjtemidlerne, og det skyldes i (næsten?) alle tilfælde de kemikalier, det aktive stof er formuleret i.
Her bruges der alt fra stærke syrer og baser til stærke organiske opløsningsmidler.

Mig bekendt er det ikke påvist, at spøjterester i madvarer har fremkaldt allergi.

Frekvensen af allergi hos børn i DDR var bare 25% af, hvad den var i Vest Tyskland før sammenslåingen.
Bare 10 år efter var frekvensen næsten den samme - trods stærkt reduceret luftforurening i tidligere DDR.

Der må altså være nogle kemikalier, vi bruger, der er årsagen - eller noget af den.
Problemet er, at det var mange nye kemikalier, der blev taget i brug i tidligere DDR - ikke bare et. - Derfor er det som at lede efter en nål i en høstak.

Mvh Peder Wirstad

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: GMO er et valg der kræver stillingtagen

Frekvensen af allergi hos børn i DDR var bare 25% af, hvad den var i Vest Tyskland før sammenslåingen.

Det ligner noget jeg har læst om randstaterne og Polen, men som en Plolak jeg kender siger: I vesturopæer er mere pivede end os. De tog sig simpelthen mindre af lidt snue, så det reelle antal folk med allergi før sammenlægningen, er nok ikke så nemt at få fat i.

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: GMO er et valg der kræver stillingtagen

Frekvensen af allergi hos børn i DDR var bare 25% af, hvad den var i Vest Tyskland før sammenslåingen.

Det ligner noget jeg har læst om randstaterne og Polen, men som en Plolak jeg kender siger: I vesturopæer er mere pivede end os. De tog sig simpelthen mindre af lidt snue, så det reelle antal folk med allergi før sammenlægningen, er nok ikke så nemt at få fat i.

Det er der helt sikkert noget om.

Lægedækningen i DDR var imidlertid en af de højeste i verden, og østtyskerne var bestemt ikke bange for at gå til lægen, så selv om diagnosticeringen udgør en forskel, så er det næppe hele forklaringen.

- Allergi er et meget vanskeligt felt.
Immunsystemet ballancerer i princippet hele tiden mellem at kunne udrydde alle sygdomme og fremmestoffer i vor krop, og så det, at det bliver så effektivt, at det også går til angreb på vor krop.

Mvh Peder Wirstad

GMO = patent på fødevarer

Kære Pernille. Det er utroligt bedrøveligt for mig at læse dit indlæg - især fordi du er et ungt menneske, som vores jord afhænger helt af i fremtiden. Det er tydligt, at I enten bliver indoktrineret eller viden bliver holdt skjult for jer på universitet.

Er du klar over tilstandene i USA, som også ganske tydeligt afspejler sig i Danmark? Du skulle øjeblikkelig se filmen "Food Inc" eller læse bogen om industrilandbruget "Om at spise dyr". I USA bliver landmændene stævnet, hvis deres GMO-fri marker bliver inficeret af GMO fra andre marker. Monsanto, som er et frygteligt kemisk firma, der har taget patent på mange af vores fødevarer, sagsøger alle der bare tænker på at true deres monopol på fødevarerne. Monsanto sælger også GMO frø til ulandene, og således har de sikret sig at ulandene ALDRIG kommer til at dyrke deres egen såsæd, men i al fremtid skal KØBE såsæd af Monsanto. Hvad mener du om det?

Endvidere synes jeg du skal tænke på, at en 10.000 år gammel kulturarv går tabt. Landmændene må ikke selv dyrke deres egen såsæd, men risikerer at komme i retten, hvis de tænker på at forsøge. Er du også klar over, at ved at gå sådan ind for GMO, så vælger du også en total udryddelse af genetisk variation i kulturplanterne, hvilket vil sige at den symbiose mellem sygdomme, der hele tiden forandrer sig og kulturplanter der ændrer sig i takt for at undgå disse nye sygdomme, helt går tabt.Det vil sige i et GMO land, vil du ved en enkel sygdom kunne udrydde hele landets fødevare produktion!

Hvordan ved du noget om, hvad GMO gør ved naturen? Hvem ved det? Hvad er facts? Ja, facts er at der ingen genetisk variation er i GMO planter og at de spreder sig fra majs til f.eks. spinat. Det er det eneste vi ved med sikkerhed. Står du inde for at anbefale GMO i dette billede af fremtiden?

Re: GMO = patent på fødevarer

Christina:

Kære Pernille. Det er utroligt bedrøveligt for mig at læse dit indlæg - især fordi du er et ungt menneske, som vores jord afhænger helt af i fremtiden. Det er tydligt, at I enten bliver indoktrineret eller viden bliver holdt skjult for jer på universitet.

Vi bliver vel alle indoktrineret i en eller anden grad - og at give information til andre består jo i virkeligheden i at sortere det meste fra (ingen kan jo vide - og slet ikke fortælle - alt)

Resten af dit indlæg giver dog heldigvis Pernille gode muligheder for at bedømme, hvem der er mest indoktrineret

God bedring

Mvh Peder Wirstad

Re: Strategi

Sikke noget plat pladder! Når kendskærningen er at genteknologien kun lige kradser i overfladen af hvad der egentlig foregår i levende væsener. Denne viden bruges så til at proklamere at man har gennemskuet det hele. Der er så ufattelig mange ukendte faktorer i denne teknologi hvis konsekvenser først vil vise sig i eftertiden, da generne allerede er sluppet ud i naturen.