Hvad er status inden for radar, visuel optik og infrarød? Det er fordømt at vi intet ved, os der ingen inside-viden har, for dermed ved vi reelt jo heller intet om status inden for stealth. Nedenfor har jeg forsøgt at opride nogle af mine tanker om emnet, meget er muligvis sludder, men forhåbentligt kan nogen markere det, så jeg kan justere min viden.
Den første gang, jeg så en moderne radar, var ombord i et containerskib nær San Francisco, på broen var der en forholdsvis stor fjernsynsskærm, og den viste hele tiden et konturbillede af havnen set fra oven, som lignede et visuelt vinkel-trick, men skibet var temmeligt højt. Det krævede et nærsyn at indse, at billedet kun blev opdateret ganske langsomt. Billedopløsningen var virkelig god, husker jeg, og kaptajnen var tydeligt glad for dette værktøj. Muligvis, kunne man udskrive et billede på en printer, sådant lagde jeg ikke mærke til, men, bortset fra det, det lignede en analog radar, og det lignede, at billederne blev kylet væk hele tiden, at man kun bevarede det opdaterede billede. Alligevel var det et fint værktøj til at navigere med. Det er over tyve år siden, nu.
Digital radar er en bidsk hund, til sammenligning. Umiddelbart, får man intet ud af at skifte fra analog til digital, hvis man blot ønsker at kunne kigge på et fjernsyn. Men hvis billeddataene bliver gemt i en virkelig hurtig database og hvis en computer evner at regne på disse data, og fremvise resultatet på et fjernsyn så straks at billedet endnu ikke er operationelt forældet, da kan et sådant fjernsyn vise billeder med en meget bedre opløsningsgrad end man skulle tro muligt, og med en bedre kontrast, det vil sige et meget bedre billede, og fjernsynet kan også pålægge et farvelag der stammer fra et optisk kamera, og pålægge nogle farvelag der viser hvor i billedet at der er infrarød udstråling, blot eksempler. Digitalisering betyder jo, at man kan fusionere adskillige kilder og præsentere resultatet som ét eneste billede, og man kan tilføje et overlay der viser data fra diverse databaser, og man kan lade en computer dykke i databaser og søge at genkende hvad der bliver vist i billedet, og fx måske angive navnet på den skibstype eller flytype som man er fi færd med at betragte. Hvis en computer følger de digitaliserede billeddata i adskillige sekunder, da kan en computer beregne fjendens hastighed og retning og fremtidige forventede positioner, måske beregne fjendens vægt, måske deraf beregne fjendens brændstofmængde ombord, bombelast vægt, og så videre, livsvigtige data at vide om, og som et fjernsyn kan vise et samlet billede om, give et straks-overblik, som er meget brugbart i krig. Dette er én måde, at udnytte digitalisering.
Digital radar medfører dog især også, at kan kan vælge at sende disse data til en helt anden bruger, end den som man selv er. Skib A kan fx have en radar, og sende billeddata til skib B, og måske har B også en radar og er i færd med at undre sig over et billede af en måge på himlen, og måske, hvis skibets computer tilføjer radar-data fra skib A, som er fra en anden vinkel, dukker der måske et helt andet billede frem, af et fjendtligt jagerfly der anvender stealth. Sådanne sammenlægninger af billeddata, fra to forskelllige vinkler, i realtid, med fokusering på fx et jagerfly i færd med at flyve med fuld fart, er ikke trivielt for et computersystem at udføre, og især ikke hvis fjenden samtidig forsøger at spolere radiosignaler imellem de to skibe, og de to skibe behøver desuden at benytte en stærk kryptering i indbyrdes kommunikation for at beskytte sig imod fjendtlig forståelse, som byder på et problem: stærk kryptering koster computertid at indpakke og udpakke, og tid er hvad militære systemer aldrig har nok af, det skal gå hurtigt, som koster på hardware-kontoen. Intensiv indbyrdes kommunikation med venner betyder desuden en risiko for at blive stedfæstet af fjenden alt for præcist, endnu et problem.
Men: Hvis fx fem skibe samarbejder, tør og kan, deler deres radar-data, da kan de for det første pege samtidig på en fjende og opnå at få et forholdsvis præcist 3D-kooordinat, og ved at lagre dette i computer og følge fjenden, lagre flere koordinator, kan computeren beregne en kurs, som har betydning hvis fjenden er et ballistisk missil, det vil sige er ophørt med at anvende motor og er begyndt at følge en bane imod et mål. Fjendtlige missiler, der evner at opføre sig som passivt ballistisk, udmærker sig ved at de er meget vanskelige at få øje på, normal-optisk eller radar eller infrarødt, og derfor kan der være behov for at pege med adskillige kameraer af diverse typer, og fusionere billederne derfra i en computer, for at kunne detektere og følge missilet, og disse data er især også nødvendige for at kunne sende dem til et forsvarsmissil der skal uskadeliggøre det fjendtlige missil.
Desuden er der stealth. Hvis man peger med en radar imod et fjendtligt fly der anvender stealth, da kan man muligvis slet intet se, fordi flyet undlader at reflektere bølger tilbage (~lys, radar, infrarødt, alt sammen lysbølger). Men, måske anvender flyet et trick, at det sørger for at reflektere bølgerne i en anden retning, eller måske sørger det for at reflektere bølger både i en anden retning og med en anden frekvens, eller måske ligefrem med en tidsforsinkelse også. Hvordan detekterer man et sådant fly? Det gør man ved at pege på flyet med en digital radar (eller digitalt optisk kikkert, eller digitalt infrarød kikkert, eksempler), og ved at sende data om dette til en hel flok af andre radarer, så de kan holde øje med, om de kan få øje på reflekteringer af noget der kan stamme fra kollega-radarer. Hvis det fjendtlige fly er avanceret, forsinker sin reflektion, da skal hele flokken af radarer anvende en fælles computer der i intelligens skal evne at kunne indse, hvis et glimt fra himlen (fx infrarødt) hænger sammen med en tidligere belysning imod et helt andet sted på himlen (fx med radar). Det kan også tænkes at det fjendtlige fly har nogle påsatte ekstra kamufleringer, som det evner at kaste af sig, således at det i starten ligner én type fly, for dernæst at ligne en anden art af fly, og mens dette skifte sker, passerer flyet måske en dækning i form af en bjergkam, altså et trick, som en computer skal evne at kunne indse, at der sandsynligevis er tale om det samme fly, og eventuelt angive med en procentsats, graden af sikkerhed om dette, så en beslutningstager er advaret.
Radar, og infrarøde kameraer, og normale optiske kameraer, kan vi i digitaliseret form alt sammen kalde for "radar", for det er nu ét fedt alt sammen, fusioneret i computere. Graden, hvor avanceret at det er, afhænger af de investeringer som en nation gør sig. Man kan fx vælge at sejle omkring med fem skibe og lade som om at de har fem krydsforbundne radarer, mens virkeligheden måske er, at de fire er falske, for at spare penge, for at narre en fjende. Der er ingen tvivl om, at disse teknologier er kostbare.
Hvorhen går udviklingen? Det helt store problem er missiler. Man kan i dag meget let opsende en raket, og hvis man gør det fra tilstrækkeligt langt borte, da når forsvarsfjenden måske ikke at opdage det i tide, således at missilet når at forsvinde helt op i rummet og slukke for sin motor, og da er det temmelig usynligt, vanskeligt at få øje på på, mens det roligt og sikkert fortsætter imod sit indprogrammerede mål med "passiv ballistisk inerti". Hvis missilet er smart, laver det nogle tricks undervejs nedad igennem atmosfæren, hvor det kan styre med finner, og udsletter et fx skib. Militære skibe har ikke en chance, rent ud sagt, i moderne krige, hvis en fjende evner at sende disse missiler. Medmindre at man har en hel flok af skibe der evner at samarbejde om at pege kikkerter af alle typer imod himlen og kan dele disse data digitalt og kan aflevere data til en forsvarsraket, som en platform skal evne at affyre straks. Det er forudsigeligt, at store lande vil plante fx noget der ligner olieboreplatforme diverse steder på oceaner, for at have forsvarsraketter parat til at kunne fare til himmels. En anden oplagt mulighed er at plante dem oppe i rummet. Lande, som ikke evner at opsende raketter, vil være ilde stedt i moderne krige.
Laser. USA påstår, at man ønsker at skrotte alle tanker om at udvikle laser-baserede våben, at de ikke dur, at de aldrig vil kunne blive operationelle. Dette er sandsynligvis misinformation, for en laserstråle er præcis hvad fx skibe behøver for at kunne forsvare sig imod ballistiske missiler. Logistik taler også for, at det er klogt at anvende laserstråler, fordi et skib har rumfang og bæreevne nok til at kunne opbevare og frembringe den energi, der skal til. Teknologien hænger desuden direkte sammen med digitaliseret radar af den type hvor en flok samarbejder, fordi man behøver at kunne forudse et helt præcist 3D-koordinat på fjenden, som kun en sådan detekteringsmåde kan skaffe.
Myriader af droner. Det er blevet let og billigt at anvende droner, og man kan forestille sig, at et angreb kan udføres med et meget stort antal droner på én gang, for at overmande en forsvarsfjendes evne til at overskue hvad der foregår. Hvilken teknologi kan forsvare sig imod det? Det kan en kombination af digital radar og laser-stråler. Digital detektering kan holde øje med lige så mange fjender på én gang som det skal være, og kan levere data om dette til kanoner der affyrer laserstråler, som at nedskyde en hel flok af myg.
I Danmark har vi overvejet at købe et jagerfly fra USA ved navn Joint Strike Fighter. Vi har aldrig fået en forklaring på, rigtigt, om hvad "Joint Strike" står for. Hvis det betyder, hvad det bør, da vil disse jagerfly være udstyrede med digital-radar af en type der evner at samarbejde i flok, og hvis det er sandt, da vil disse fly kunne sønderbanke totalt alle fly der ikke har denne evne, uanset om andre fly er bedre til at flyve og så videre. Spørgsmålet er, om flyets navn er misvisende, et salgstrick?
21
