/energi

Danmark risikerer flere havmølle-nederlag

Det var en bevidst beslutning, da General Electric gik uden om Danmark i sin nye satsning på havmøller. Vi risikerer, at den spanske vindmølleproducent Gamesa træffer samme valg, advarer Vindmølleindustrien.

Af Magnus Bredsdorff, fredag 26. mar 2010 kl. 16:37

Den amerikanske industrigigant General Electric var i Danmark og overvejede at etablere sig her i forbindelse med sin kommende investering på omkring 2,5 milliarder kroner i havmøller.

Alligevel besluttede amerikanerne, der er verdens næstestørste producenter af vindmøller, kun overgået af Vestas, at havmøllerne hverken skal udvikles eller fabrikeres herhjemme. Produktionen gik til Storbritannien, som er verdens største marked for havmøller, mens udviklingen bliver lagt i nabolandene Tyskland, Norge og Sverige.

Direktør Jan Hylleberg fra brancheforeningen Vindmølleindustrien betegner det som »ærgerligt«, at Danmark ikke var i stand til at tiltrække den amerikanske investering. Nederlaget kom, selv om alle vidste, at GE Wind var på vej med en gigantsatsning på havmøller efter købet af norske Scanwind sidste år.

Jan Hylleberg kender ikke umiddelbart andre vindmølleproducenter, som bevidst er gået uden om Danmark. Men et nyt nederlag kan være på vej.

Spanske Gamesa kigger nemlig lige nu også på, hvor selskabet skal placere sit indtog på det nordeuropæiske marked for havmøller. Ifølge Jan Hylleberg kigger Gamesa på de samme lande som GE Wind.

»Så det kan blive næste eksempel,« siger han.

Vindmølledirektøren finder ellers Danmark oplagt som hjemsted for en produktion af havmøller.

»Vi har verdens bedste kompetencer, og modsat Storbritannien har vi også en supply chain til at støtte op om produktionen,« siger han.

Jan Hylleberg vurderer, at de store vindmølleproducenter er stærkt fokuserede på test- og demonstrationsfaciliteter, når de beslutter at etablere sig i nye lande.

»Det gælder både for opstilling af prototyper, for test af komponenter og naceller, og muligheden for at udføre fysiske test af vinger og benytte vindtunneler,« siger han.

»Hvis vi som land beslutter, at vi vil gå aktivt efter at tiltrække den type virksomheder, skal vi derfor være indstillet på at investere i de nødvendige faciliteter,« konkluderer han.



26. mar 2010 kl 17:08

Jesper Jepsen

Hvem er vi?

Hvem er det der skal investere? vi er et underligt udtryk for jeg er ikke en del af vi, og vi, er vel ikke den danske statskasse eller regner de med at få endnu mere foræret ?


26. mar 2010 kl 17:28

Knud Tønder

Re: Hvem er vi?

Jeg tror, at "vi" er den danske stat.
Vi (inklusive mig) ønsker en høj beskæftigelse i Danmark, og derfor ønsker vi at gøre Danmark attraktivt for den slags produktionsvirksomheder, der netop er kendt for ikke at forurene.
Der er ikke meget vi danske er bedre til end resten af verden, og passer vi ikke på, vil der være endnu mindre.


26. mar 2010 kl 17:31

Marek Andraszek

Er der konflikt?

Danske havmøller udvikles til brug på land og hvor selv svag luft turbulens fra nogle træer ikke tolereres.

Spanioler laver havmøller der skal tåle både havlugt og turbulens fra høje bølger.

Marek.


26. mar 2010 kl 18:34

Tommy Andersen

Re: Re: Hvem er vi?

»Hvis vi som land beslutter, at vi vil gå aktivt efter at tiltrække den type virksomheder, skal vi derfor være indstillet på at investere i de nødvendige faciliteter,« konkluderer han.

I stedte vælger vi at sprøjte penge it landbruget, som bidrager stadigt mindre, forurener mere og mere og flytter massivt arbejdspladser ud..

- fordi Foghs far var landmand

- og Auken og og VK socialdemokratisk beton.


26. mar 2010 kl 19:23

Niels Poulsen

Re: Re: Re: Hvem er vi?

Hej Tommy

Mit bud på DK ikke fik investeringen er at lønnen i DK er min 25% for høj (bare rolig den kommer ned).

Arbejdspladserne i vindmøller industrien er jo heller ikke gratis de koster nemlig virksomhederne og forbrugerne meget dyrt de næste 20 år pga. 5 dobbelte elpriser, se CEPOS rapport. Fint med vindmølle produktion i DK vi har bare så rigeligt taget vores del indtil prisen på vindmøllerstrøm bliver billigere og man kan finde ud af at bruge den fornuftigt (ikke dyppekogere).


26. mar 2010 kl 20:08

Tommy Andersen

Re: Re: Re: Re: Hvem er vi?

Mit bud på DK ikke fik investeringen er at lønnen i DK er min 25% for høj (bare rolig den kommer ned).

- og lønningerne i Norge?


26. mar 2010 kl 23:01

Hans Jørgen Nielsen

Konkurrenter

Må have været fraværende i faget nationaløkonomi.
Hvilken interesse har Danmark i at have udenlandske konkurrenter til "vores" Vesta i Danmark?


27. mar 2010 kl 11:37

Flemming Pedersen

Industri var aldrig danmarks styrke

Jeg maa konnstatere at Danmark ikke har formaaet at vedligeholde og udbygge de industrielle spydspidser, som dukker op med jaeven mellemrum, men som för eller senere bukker under, bliver opköbt,eller flytter til udlandet.
Teleccom, Radio og TV, skibsbygning, landbrugsmaskiner, etc.
At vindmölle industrien skulle vaere en undtagelse, kan vi jo haabe paa, men der er tegn i sol og maane paa at det er ved at vaere slut her ogsaa.
fra politisk hold er det vel ikke daarlig vilje, men uvidenhed med industrielle forhold.
Industrien i Danmark er ingen staerk lobby, som den er i Tyskland, hvor automobil industrien er den förende magtfaktor.
Danske politikere er ikke klar over at nogen produktion er det nödvendigt at have i Danmark, og at vi ikke kan leve af at sende e- mails til hinanden.


27. mar 2010 kl 11:57

Frithiof Andreas Jensen

Re: Re: Re: Hvem er vi?

I stedte vælger vi at sprøjte penge it landbruget,

De penge, der kastes til landbruget, ryger øjeblikkeligt i bankerne - hvilket bestemt også er meningen.


27. mar 2010 kl 12:20

Frithiof Andreas Jensen

Re: Re: Re: Re: Hvem er vi?

Jeg tror faktisk at det allerstørste problem er at staten blander sig i alt. I stedet for at lave nogle rammer som virksomheder og borgere kan operere indenfor, insisterer man på fra cebtralt hold at regulere alle mulige og umulige ting, dels gennem lovgivning og når det så ikke virker, gennem skatteloven.

I England, som jeg kender en del til, er Skattevæsenet da overordentligt ligeglade med om du tjener dine penge på obligationer, aktier, pension, erhverv eller løn - når bare du skriver de rigtige tal og betaler.

I Danmark skal vi have en hyper-kube af komplekse og indbyrdes forbundne regler som også ændres hver gang Staten står til at miste een krone. Den samme indtægt beskattes vildt forskelligt afhængigt af vejen som pengene tog til din lønkonto.

Det samme gælder på alle andre områder hvor man er i kontakt med "systemet". F.ex. affaldshåndtering - her er vi blandt andet beriget med afgifter som afhænger af lågets størrelse på beholderen; bare at betale per Kilo er alt for primitivt og genererer ikke den rette statestik.

Den slags pjat er en kæmpe byrde i det daglige - Men som man undgår helt ved ikke at vælge Danmark.

Man kan sagtens hive "verdens bedste kompetencer" til udlandet hvis man vil det. På grund af topskatten skal arbejdsgiveren ikke betale ret meget over lønnen i Danmark for fordoble den ansattes rådighedsbeløb.


28. mar 2010 kl 09:56

Michael Larsen

Indlæg i debatten

Når man ser på afsenderen af budskabet, Vindmølleindustrien, så får jeg den tanke at 'nyheden' er et indlæg i debatten om testcenteret i Nordjylland. Vindmølleindustrien prøver at skubbe på for den løsning de gerne ser.


03. maj 2010 kl 16:07

Boe Jørgensen

Cepos rapport om vindmølleindustrien

Mener Niels Poulsen den Cepos rapport der var financieret af olieindustrien.
Boe Jørensen


03. maj 2010 kl 16:25

Lars Andersen

Plan B

Det er meget muligt at vindindustrien ikke bliver for evigt. Så gælder det om at have en plan B. Danmark skal ikke kun være attraktiv over for vindmøllebranchen, Danmark skal være attraktiv over for erhverv og industri generelt.

Testcenteret kan meget vel være et område til "store konstruktioner, maskiner og larm" som det kan være et decideret vindmøllecenter. Ligesom hele det midtjyske bælte med vindmølleindustri kan blive plasteret til med motorvej og en direkte forbindelse til København. Det kan alle bruge.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk