Observeringer:
Fugle kan høre ultrafine nuancer i andre fugles stemmer, det er mit indtryk. Jeg har oplevet at sidde på toppen af en lodret klippe ved havet (Irland), et sted hvor vinklen gav udsigt til selve klippen, hvor der var i tusinder af fugle med reder alle vegne på klippemuren, en koloni med en bredde på måske en kilometer, og en højdeforskel der var måske fyrre meter, klippens højde meget større endnu, et kaotisk ensartet landskab for fuglene at skulle finde tilbage til, en rede, næppe muligt at gøre for unger ude at flyve for allerførste gang, medmindre at de fik kald fra forældre på vejen tilbage, som det lignede at de fik.
En sådan unge, som er ude at flyve for første gang, er hårrejsende at betragte som tilskuer, fordi vinde gør det fuldstændigt umuligt at lande igen ved en rede, medmindre at fuglen anvender vinden som bærebølge, en forudberegnet nøjagtig fart opad (og måske skråt indad opad og skråt sidelæns opad på samme tid i forhold til klippen) og mens farten samtidig bliver accelereret ned til en mild standsning lige i det rette øjeblik, til at stille sig på den lille afsats. Ungerne behøvede at gentage dette mange gange, før det lykkedes, og nogle af disse forsøg skete for at lytte, sådan lignede det, at indspore sig på hvor forældres stemmer måske var, måske også kendte nabostemmer, et virvar af turbulente mønstre og totalkaos, som vidner om at fugle er meget intelligente, for jeg fik tanken, at jeg ikke gerne personligt skulle nyde af at forsøge at eftergøre det, havde jeg haft en potentiel evne til at flyve.
Et gæt er, på den baggrund, at de har et detaljeret sprog som giver mening for fugle, at deres lyde, som lyder temmelig ens for os, har mange flere nuancer end vi evner at bemærke. Argumenter for, at det måske er sådan, er at fuglenes indbyrdes konkurrencepres ligner at være gigantisk i kolonier, en slags civilisation der samarbejder og også bekæmper hinanden indædt, som forudsætter et meget detaljeret sprog, skulle jeg mene, for ellers vil der jo blive slagsmål hele tiden i stedet for nuancerede diskussioner og trusler, og de er desuden alle sammen piloter, som de sandsynligvis også taler om, erfarings-udveksler, alt andet ville være uklogt, og de er alle jægere, måske endnu et sprog, måske med behov for mange løgne for at forhindre hinanden i at stjæle fra hinanden når en fidus er opdaget, og så er der parringsønsker, måske også et detaljeret sprog.
Voksne fugle ligner for mig at se at være helt urimeligt overlegne i deres flyvning, på en måde som næsten kun et meget intelligent væsen kan, for kastevinde og turbulens over havet nær klipper er ikke at spøge med for nybegyndere. Jeg har fløjet drage, derfor har jeg noget at sammenligne med, nøje studeret fugles flyvning, de ligner at være i en nem balance i luften, men det er slet ikke således, de justerer hele tiden ultrafint og samtidig observerer de efter mål og trusler, multi-tasking der vil noget. Jeg skulle mene, at vi skal være varsomme med at måle på tamfugles intelligens, fordi tamfugle ingen udfordringer har, mens vilde stærke fugle får udfordringer hele tiden, min antagelse, at de dygtigste og ældste iblandt fugle må være temmelig kloge af erfaring, derfor måske også har udviklet sig et godt sprog, et sprog som måske er så godt, at der ikke er behov for vedvarende larm med stemmen, akkurat som at intelligente mennesker kan kommunikere omtrent uden at åbne for munden. Jeg så engang en film om en fugl, der kastede små ting i vandet for at lokke fisk op til overfladen, et vidne om intelligens, og når et væsen har en sådan intelligens, er det nærliggende at antage (et gæt) at intelligensen også bliver brugt til andre ting, fx kommunikation.
Hvert femte trafikstyrede lyssignal har fejl – bilister spilder tiden
Spørg Læserne: Hvad er de mest effektive metoder til at fjerne myg fra haven?
