I hele diskussionen om GMO nævnes ikke, at de genmodificerede planter, som har størst udbredelse, er dem, der er ændret, så de kan tåle ukrudtsmidlet Round-up. Og hvem står bag? Den vigtigste producent af Round-up, for med indførelsen af disse planter kan de sælge meget mere Round-up, men denne massive anvendelse betyder et større og større miljøproblem.
Roundup produceres ganske rigtigt at Monsanto som også står bag mange GM-afgrøder. Det aktive stof i Roundup er glyphosat.
Monsanto har imidlertid ikke patent på anvendelse af glyphosat som ukrudtsmiddel. Der er mange forskellige producenter af glyphosat. Bl.a. er danske Cheminova en af de store producenter. Hovedaktionæren i Cheminova er Århus Universitet. En stor del af overskudet fra Cheminovas salg af glyphosat bruges således til fri forskning på Århus Universitet. Der er altså ikke nødvendigvis tale om nådesløse virksomheder på jagt efter profit til rige aktionærer i denne sammenhæng. Tværtimod er det mit indtryk at Århus Universitet vedvarende kommer med konstruktive med- og modspil i forbindelse med Cheminovas aktiviteter.
Glyphosat er ugiftigt for mennesker og beslægtede stoffer bruges i meget store mængder i såkaldt miljøvenligt vaskepuver (f.eks. COOP's Änglemark opvaske-tabs). I den forbindelse betragtes anvendelse af disse stoffer som særligt skånsomt for miljøet - til trods for at stofferne i forbindelse med vaskemidler udledes i vandmiljøet og ikke nedbrydes i planterne og af mikroorganismer i jorden.
Glyphosat er ikke giftigt for mennesker og dyr. Hvis man bevidst indtager f.eks. Roundup med henblik på at begå selvmord skal man decideret drikke store mængder direkte af dunken og giftvirkningen stammer så fra ætsninger fra de sæbestoffer og f.eks. ammoniumsulfat som er tilsat midlet (ammoniumsulfater et alm. stof som man bruger store mængder af som gødningsstof i haver mv.). Ved at drikke et alm. rengøringsmiddel direkte fra dunken ville man sikkert få samme/værre ætsning/giftvirkning.
Der er iøvrigt også andre end Monsanto der fremstiller glyphosat-/Roundupresistente teknologi/afgrøder, så heller ikke i den forbindelse har Monsanto en monopolstilling.
Der er også GM-afgrøder der er gjort resistente overfor andre ukrudtsmidler, bl.a. overfor stofferne phosphinotricin og bialaphos, som begge er naturstoffer som indgår naturligt i de økologiske samspil i naturen. Her bruger man viden om de økologiske sampil i naturen og har på den baggrund udviklet disse stoffer til at være sprøjtemidler - de aktive stoffer er altså naturstoffer.
Alternativet til bekæmpelse af ukrudt med sprøjtemidler er f.eks. pløjning, harvning og ukrudtsstrigling. Det er alt sammen helt unaturlige aktiviteter - den slags forekommer stort set ikke i naturen. Når man i det økologiske jordbrug f.eks. bekæmper ukrudt med ukrudtstrigler er det påvist at man samtidigt ødelægger hovedparten af strandskade- og viberederne i markerne. Det er sjældent vibeæg og -unger overlever det. Viben er en fredet og truet fugleart (se
http://www.forskningsbase.life....pdf s. 70 og fremefter). Sprøjter man i stedet mod ukrudtet påvirkes reder, æg og fugleunger ikke af sprøjtemidlet. Brug af sprøjtemidler er altså meget mere skånsomt overfor dyrelivet end f.eks. de mekaniske ukrudtbekæmpelsesmetoder man især anvender i det økologiske jordbrug. Tænk også på hvad der sker hvis man anvender gas-/ukrudtsbrændere og der er frøer og tudser på arealerne - de får forbrændinger og dør under store lidelser. Igen er fredede og truede dyrearter der skades når man ikke bruger sprøjtemidler.
Hertil kommer at det samlede energiforbrug, CO2-forureningen, forurening med tungtnedbrydelige og akkumulerende sodstoffer ved mekanisk ukrudtbekæmpelse er mange hundrede procent højere ved mekanisk ukrudtsbekæmpelse end ved brug og produktion af sprøjtemidler ( se
http://www.agrsci.dk/djfpublik....pdf ). Sodstoffer fra traktorernes dieseludstødning undgør et sundhedsmæssigt problem. Der gør glyphosat o.lign. ikke.
Det er endvidere almindeligt kendt at mange ukrudtsarter er resistente overfor mekanisk ukrudtbekæmpelse - nogle er muterede og blevet resistente - og nogle er naturligt resistente. Nogle af de mest alvorlige ukrudtsplanter i Danmark og store dele af verden som f.eks. kvikgræs og agertidsel fremmes ligefrem af alm. pløjning, fræsning og harvning. Skal de bekæmpes ved harvning skal man køre henover marken mange gange (for at udtørre rødderne) med et ekstremt stort energiforbrug til følge - og samtidigt skades og dræbes store dele af livet i marken - og jordstrukturen ødelægges.
Desuden fører mekanisk ukrudtbekæmpelse og jordbearbejdning til forøget forurening af vandområder med nitrat og fosfat. Det fører til iltsvind og at fisk mv. dør.
Vælger man slet ikke at bekæmpe ukrudt fås et meget lavt udbytte af afgrøden og altså et enormt overforbrug af landbrugsjord/vild natur og afgrøden har svært ved at blive tør til høst ligesom der kommer en masse fugtigt materiale med i den høstede afgrøde, hvilket fremmer vækst af de meget skadelige skimmelsvampe, som kan bevirke at afgrøden har så høje koncentrationer af mykotoksiner at den bliver sundhedsskadelig.
Alle disse ting bør man tage med når man vil overveje om GM-afgrøder der er reistente overfor ukrudtsmidler skal betragtes som noget negativt eller positivt.
I forhold til at sætte sig ind i tingene og tilegne sig viden er det selvfølgelig noget nemmere at iføre sig mentale skyklapper og bare fremsætte unuacerede og uholdbare påstande.
Gad nok vide om man kan gavne miljøet og sundheden på den måde?
