/energi

Stor Siemens vindmølle taber vinge i Skotland

En 14 tons tung møllevinge brækkede af og faldt ned fra hundrede meters højde. Ingeniører er i øjeblikket i færd med at efterforske årsagen. Europas største vindmøllepark genstartes på fredag, når alle møller er efterset.

Klik for at se billedet i stort

Årsagen til møllehavariet i Skotland er endnu uopklaret. På billedet ses en Siemens vindmølle fra Holland. (Foto: Wikipedia/S.J. de Waard)


Læs også

Læs mere om

Dokumentation

Af Kent Krøyer, tirsdag 23. mar 2010 kl. 15:55

En kæmpestor Siemens vindmølle i Skotland tabte en 14 tons tung møllevinge i fredags klokken to om morgenen. Som konsekvens blev hele vindmølleparken Whitelee i East Renfrewshire lukket ned. Parken er Europas største med 140 styk 2,3 MW møller.

Årsagen til havariet er endnu ikke opklaret. Ingeniører fra ScottishPower Renewables, som ejer mølleparken, blev alarmeret af møllens egne alarmsystemer, da vingen brækkede af. De er nu i gang med at undersøge de mulige årsager, herunder lynnedslag eller mekanisk brud, skriver BBC News.

Teknikere fra Siemens og Scottish Renewables er gået i gang med at undersøge samtlige møllers vinger, for at se, om der er andre svagheder. Her til morgen tirsdag er 65 af de 120 meter høje møller blevet gennemgået uden at finde noget. Hele mølleparken ventes at være inspiceret 26. marts.

Ifølge det engelske meteorologiske institut var der ikke noget tordenvejr i nærheden af mølleparken i uheldsøjeblikket. Whitelee ligger tæt på storbyen Glasgow, som får hovedparten af sin elektricitet fra mølleparken, skriver magasinet Recharge.



23. mar 2010 kl 16:24

Benny Olsen

593MW

Parken er Europas største med 140 styk 2,3 MW møller.

Og de er godkendt til at udvide til 179 styk som kan producere op til 593MW.


23. mar 2010 kl 22:05

Tyge Vind

Sagkundskaben?


Kent skriver:
"Skotske og tyske ingeniører er i øjeblikket i færd med at efterforske årsagen."

- Er der ikke danske ingeniører indblandede?
- Det er vel en mølle fra Brande måske med vinger fra Danmark?

Mvh Tyge


23. mar 2010 kl 22:32

Bjarke Mønnike

Re: Sagkundskaben?

Man er da nødt til at anvende uvildige eksperter, Tyge :o)


23. mar 2010 kl 23:28

Lars Steffensen

Vinge

Ja når man ser hvordan vingen er brækket, næsten i et rent snit, lige over rodenden. Falder ens tanke ihverfald over på en konstruktions fejl i den pågældende vinge.

http://www.thesun.co.uk/scotso...html


24. mar 2010 kl 00:15

Benny Olsen

Re: Sagkundskaben?

- Det er vel en mølle fra Brande måske med vinger fra Danmark?

Alle vingerne kommer fra Ålborg og Engesvang.

http://www.investindk.com/visN...1354


24. mar 2010 kl 01:09

avatar

Peter Blazejewicz

Really?

Whitelee ligger tæt på storbyen Glasgow, som får al sin elektricitet fra mølleparken, skriver magasinet Recharge.

Der må godtnok være mørkt i Glasgow en vindstille vinternat! ;-)


24. mar 2010 kl 09:50

Tyge Vind

Den korte historie


Tak Lars og Benny for henvisningerne.

Jeg hade ikke ventet dette af The Sun:
http://www.thesun.co.uk/scotso...html
man ser både brud og trætoppe på billedet!

Lars skriver:
"Falder ens tanke ihverfald over på en konstruktions fejl i den pågældende vinge."
- Konstruktionen er vel den samme for vindparkens op imod 500 vinger, så det vil være meget alvorligt hvis der er konstruktionsfejl på alle.
- Mon ikke danske indvolverede sagkyndige leder omhyggeligt efter andre anledninger til dette haveri på en vinge med 1 års liv og omkring 1000000 omdrejninger?
1. Materiale
2. Fabrikation
3. Transport
4. Placering
5. Montage
6. Drift
7. Med alt muligt andet!

Det ville jeg i hvert fald gøre, hilser Tyge


24. mar 2010 kl 10:19

avatar

Troels Halken

Re: Den korte historie

man ser både brud og trætoppe på billedet!

Tyge, som du selv skriver skal man holde mulighederne åbne, når man laver sådan en undersøgelse. Derfor skal stumperne af vingen også undersøges, så man kan finde ud af hvor bruddet startede, og hvordan. At den er brækket af ved roden kan være en følgeeffekt af tabet af styrke ved bruddet, afhængigt af hvordan det er sket.

Og der er træ i vindturbine vinger.

At spekulere om seriefejl på så tidligt et tidspunkt er helt ude i skoven.

Men interessant hvad de kommer op med.

Vh Troels


24. mar 2010 kl 11:12

Benny Olsen

Kan fugle være offeret/synderen?

Derfor skal stumperne af vingen også undersøges
Stumperne må være hovedkilden, det interessante er om fejlen har udviklet sig over længere tid eller over få sekunder.

Kan en fugle flok blive overrasket, hvis de er på træk er det måske første gang de ser de store bæster drejer rundt, noget andet angrebs mønster end fra en rovfugl?

Kan en stor fugl på træk være nok, her tænker jeg gås eller stork, for så må der vel sidde lidt rester?


24. mar 2010 kl 11:24

Jesper Kofoed

Re: Kan fugle være offeret/synderen?

Havde de blot købt Vestas møller så var kvaliteten i orden.


24. mar 2010 kl 12:26

Erik Christensen

Eller en UFO? ;-)

"It was huge. With the tentacles it looked just like an octopus"

http://www.thesun.co.uk/scotso...html


24. mar 2010 kl 13:06

Benny Olsen

Re: Eller en UFO? ;-)

Flyvende blæksprutter slår til igen!
Jeg tror du skal finde kilden til den slags historier i turistforeningen, eller blandt dem der der nyder produkterne fra den gode Skotske malt.


24. mar 2010 kl 14:35

Tyge Vind

Re: Re: Den korte historie


Tak for kommentaren, selv om jeg ikke forstår alt:

man ser både brud og trætoppe på billedet!

Tyge, som du selv skriver skal man holde mulighederne åbne, når man laver sådan en undersøgelse. Derfor skal stumperne af vingen også undersøges, så man kan finde ud af hvor bruddet startede, og hvordan. At den er brækket af ved roden kan være en følgeeffekt af tabet af styrke ved bruddet, afhængigt af hvordan det er sket.

Og der er træ i vindturbine vinger.

At spekulere om seriefejl på så tidligt et tidspunkt er helt ude i skoven.

Men interessant hvad de kommer op med.

Vh Troels

Hvis og når man har fundet fejlene, kan man afgøre om dette er en seriefejl.

Det væsentlige for konstruktørene i Brande mm må være at afgøre om dette er en konstruktionsfejl, som Lars skrev, eller noget andet, som jeg tror Siemens gør meget for at fastslå.

Min ros til The Sun og billedet, er fordi jeg alene der, fandt en mulighed til (bort)forklaring af vingebruddet.

Men det ser måske ingen anden, hilser Tyge


24. mar 2010 kl 15:44

Lars Andersen

Re: Kan fugle være offeret/synderen?

Kan en fugle flok blive overrasket, hvis de er på træk er det måske første gang de ser de store bæster drejer rundt, noget andet angrebs mønster end fra en rovfugl?

Kan en stor fugl på træk være nok, her tænker jeg gås eller stork, for så må der vel sidde lidt rester?

Jeg har som ung knægt arbejdet i en kiosk, hvor en gal tysker kom ind og beklagede sig over der lå en halv måge på hans nye flotte Audi. Den flotte bil blev selvfølgelig vasket ren så selv en tysker kan være tilfreds. Af hensyn til turismen :-)

Det var en vindmølle der havde klippet mågen i to. Selvsamme mølle tabte en vinge, men det var flere år efter. Det kunne selvfølgelig være en anden vinge end mågeklipperen, ligesom der kan være snittet flere måger. Så noget kan de da holde til.


07. apr 2010 kl 00:00

Benny Olsen

Manufacturing error.

A Siemens spokesman said: "We are investigating a link between an adjustment in the production process relevant to a specific position of the B45 blade, and a manufacturing error."

http://www.windpowermonthly.co...ern/


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk