I en stålreol bagest i Mediehuset Ingeniørens kælderrum i et hjørne af den lidt skumle parkeringskælder under vores domicil i Skelbækgade nr. 4 på Vesterbro i København gemmer sig en veritabel historisk skattekiste. Nemlig de indbundne årgange af stort set alle de tidsskrifter og fagblade, som ingeniørforeningerne har udgivet i årenes løb, lige siden det første nummer af det oprindelige ’Ingeniøren’ udkom lørdag den 2. juli 1892.

I den forløbne tid har ingeniørerne udgivet mere end 300.000 sider, som over årene beskriver hver eneste teknologiske landvinding og hvert eneste betydende infrastrukturprojekt i Danmark. Drivkraften er kollegial erfaringsudveksling, et ønske hos ingeniørerne om at dele deres viden og erfaringer – til alles og samfundets bedste.

I ingeniørernes tidsskrifter og ugeblade kan periodens eksplosive udvikling inden for de klassiske ingeniørretninger følges i alle detaljer, og både ingeniørstandens og tilgrænsende fagområders markante personligheder kommer til orde.

Beskrivelser af alle større havne-, vej-, bro- og landvindingsprojekter, alle større skibsbyggerier, alle større industribyggerier gemmer sig på siderne. Det samme gør alle betydende opfindelser inden for byggeri og anlæg, værktøjer og maskiner, stærkstrøm og elektronik, kemi og levnedsmidler… you name it!

I bladene kan man i detaljer følge de perioder, hvor landets politiske og økonomiske udvikling afspejler sig i ingeniørernes arbejdsvilkår og teknikvalg – de første større vindmøller, de første elværker, tobaksdyrkning og andre sære produktioner under 2. verdenskrigs mangelsituation osv. osv.

Det vil derfor være af uvurderlig værdi for både almindelige teknik- og samfundshistorisk interesserede og for faghistorikere, hvis ingeniørtidsskrifternes indhold kan gøres tilgængelige i søgbar form via nettet. Derfor arbejder vi i øjeblikket på at finde midler til et sådan projekt.

Lad mig give jer et overblik over vores 'arvegods'.

Skal digitaliseringsprojektet deles op i overkommelige faser, kunne første fase omfatte de ca. 130.000 sider i alle årgange af det oprindelige ’Ingeniøren’, der udkom fra 1892 til 1960 (hvor bladet blev lukket og ’Ingeniørens Ugeblad’ tog over).

Næste fase kunne omfatte de øvrige ingeniørblade med i alt godt 90.000 sider, som udkom i perioden 1906 til 1975, hvor de to ingeniørforeningers blade blev til det nuværende ’Ingeniøren’.

Ingeniør-Sammenslutningen og dens forgængere har op til 1975 udgivet ’Tidsskrift for Ingeniør- & Bygningsvæsen’ i perioden 1906 – 1937 som medlemsblad for Konstruktørforeningen (der i 1937 indgik i I-S). Ca. sidetal: 20.000. Hertil kommer ’Tidsskrift for Elektro- og Maskinteknik’ (EMI), der i perioden 1920–1935 blev udgivet af Foreningen af Elektro- og Maskinbygnings-ingeniører (der ligeledes indgår i I-S i 1937). Ca. sidetal: 1200. Ingeniør-Sammenslutningens medlemsblad kom til at hedde ’Ingeniør & Bygningsvæsen’ og udkommer fra 1937 til 1975 med ca. 40.000 sider.

Dansk Ingeniørforeningen påbegyndte udgivelse af ’Ingeniørens Ugeblad’ som et nyheds-supplement til det tungere ’Ingeniøren’ 1957, og det udkom indtil 1975 med ca. 30.000 sider.

Digitaliseringsprojektets tredje fase kunne omfatte det nuværende ’Ingeniøren’ fra starten i 1975 til i dag med ca. 85.000 sider, som indtil 1992 blev udgivet af DIF og I-S’ fælles publikationsudvalg og derefter af Mediehuset Ingeniøren A/S, som efter ingeniørforeningernes fusion i 1995 ejes af IDA.

Desuden rummer stålreolen i vores kælder en række andre relevante publikationer, som kunne tænkes at indgå i projektet. Bl.a. tidsskrifterne ’Forskning’, som DIF udgav i perioden 1966 til 1971 med i alt 2000 sider, og ’Management’, som DIF udgav fra 1966 til 1975 med i alt 6000 sider.

Andre separate udgivelser er publikationen ’Året Rundt’, der i perioden 1969 – 1974 var en selvstændig årbog i A4-format. Eller hvad med ’Polyteknikeren’/’Polyteknisk Tidsskrift’, der blev udgivet af Ingeniørforbundet under Dansk Ingeniørforening fra 1919 til 1928. Ca. 2000 sider? Eller bøgerne ’Biografiske Oplysninger angående polytekniske kandidater 1829 -1929’ og ’Dansk Civilingeniør Stat’ fra 1942, 1955, 1971 og 1992?

Mediehuset Ingeniøren kan ikke selv løfte økonomien i et sådan projekt, og derfor vil vi nu søge om midler hertil hos mulige donorer. Hvis du eller dit firma har mulighed for at støtte projektet økonomisk, må du meget gerne skrive til mig.

Hvis nogle af jer har kendskab til ingeniørudgivelser, vi har overset, eller har forslag til udvidelse af projektet, så fortæl det i debat-tråden herunder.