/transport

Video: Få din egen solokopter

Martin Jetpack demonstrer her sin enkeltmandshelikopter, som netop har fået en millionfinansiering og forventes at komme i privatsalg i år.

Af Mie Stage, søndag 21. mar 2010 kl. 16:00

Den New Zealandske virksomhed Martin Jetpack har i årevis arbejdet på at få sin Georg Gearløs-agtige solokopter på markedet.

Nu har investorer skudt 60 millioner kroner i firmaet, der på sin hjemmeside tilbyder, at også privatpersoner kan skrive sig op til at købe en maskine, når den kommer til salg, hvilket forventes at ske i 2010.

Jetpacken er godt halvanden meter på hver led og anslås til at kunne bære en pilot på op til 130 kilo 2,5 km op i skyerne. Topfarten ligger på omkring 100 km/h, og jetpacken skulle kunne flyve 50 km på en opladning benzin.

Ifølge LabConfidential ligger prisen på næsten en halv million kroner, så medmindre den bliver ramt af told og afgifter, er det lige før, det er den billige vej til en åben sportsvogn.

Se de tekniske specifikationer på Martin Jetpacks hjemmeside i linket under videoen.



21. mar 2010 kl 20:44

Kasper Jensen

God investering for DSBFirst!

Hver gang at toget er forsinket ( hvilket er 80 % af tilfældet ), så kunne DSBFirst tilbyde disse uundværlige solokopter til deres rastløse, målløse og tålmodlige passagere.


21. mar 2010 kl 21:23

Niels Foldager

Hmmm


Den største fare er, at manden besvimer, sådan som han hænger.


21. mar 2010 kl 21:31

avatar

Carsten Wagner

Jetpack

Der findes allerede væsentlig billigere, sikrere og mere gennemprøvede flyvende apparater på markedet. Det bliver en hård kamp. Og så tvivler jeg på, at de to statister kan springe 2,5 km i luften og rende 100 km/h.


21. mar 2010 kl 22:03

Glenn Møller-Holst

T-rex fodtøj?

Her er den miljørigtige udgave:

Test din indre T-Rex:
http://ing.dk/artikel/48695


22. mar 2010 kl 00:01

Frederik Falk

Hvad driver den?

For mig ser den energi krævende ud.


22. mar 2010 kl 08:45

Flemming Frøkjær

Autorotation

Hvad sker der ved motor stop i f.eks 50m højde. Jeg tvivler på at den kan lande sikkert på en autorotation. Faldskærm er muligt fra større højder, men man skal jo lige der op først, eller på vej ned.


22. mar 2010 kl 09:03

Mikkel Stave

Det lyder farligt

Sikkerheden i et sådant system virker umiddelebart som en større bremse for projektet. Jeg tvivler på, at man i Danmark får lov at flyve sådan en i nærmere fremtid, da der først også skal udvikles et flyvercertifikat mm. Og hvor i alverden parkerer man sådan en?
Men det ville da helt klart være lækkert, for alle dem, der ligger under for den overbelastning der er på diverse motorveje i dag, ikke mindst Helsingørmotorvejen, der absolut ikke er bygget til den kapacitet den håndterer.


22. mar 2010 kl 09:46

Flemming Frøkjær

Re: Det lyder farligt

Jeg tvivler på, at man i Danmark får lov at flyve sådan en i nærmere fremtid, da der først også skal udvikles et flyvercertifikat mm.

Jeg ved ikke hvor meget dyret vejer, men mon ikke den kan kravle ind under UL reglerne.
http://www.dulfu.dk/?pid=187&a...b=51


22. mar 2010 kl 10:53

Carsten Bøgh Poulsen

Re: Autorotation

Problemet er ikke anderledes end for en regulær helikopter. Den skal op over 500ft før den kan lande ved autorotation.


22. mar 2010 kl 11:29

avatar

Peter Madsen

Re: Re: Autorotation

Certifikat...

Det virker tilsyneladende sådan at nyopfundne fartøjer ikke kræver certifikat. F.eks. kan man vidst nok flyve rundt med en motoriseret paraglider uden nogen papirer af nogen art. Naturligvis kun i områder af luftrummet som ikke benyttes af andre.

Det er godt det er sådan. Ellers bliver det for tungt papirmæssigt at finde på noget nyt.

Alle lodret start flyvemaskiner er sindsygt farlige. Denne er ikke undtaget. Den må selvfølgelig kun flyves i områder hvor den kan falde ned i ro og mag uden at genere uvedkommende.

Det værste ved den er pilotens stilling. Som NF skriver vil piloten på sigt miste bevidstheden. Det ender forhåbentlig at han styrter og kommer vandret så han ikke får hjertestop.

Peter Madsen


22. mar 2010 kl 11:37

Bjarke Mønnike

Re: Re: Re: Autorotation

Øh Peter! Er der ikke en som vil op at flyve i et lodretstartende apparat der ikke har autorotation, hvor piloten har nogenlunde den samme retning som den viste :o)


22. mar 2010 kl 13:21

Niels Foldager

Re: Re: Re: Re: Autorotation


Øh Peter! Er der ikke en som vil op at flyve i et lodretstartende apparat der ikke har autorotation, hvor piloten har nogenlunde den samme retning som den viste

Det, der er galt med dette design, er, at manden ikke har støtte under fødderne. Det er livsfarligt.


22. mar 2010 kl 13:24

Bjarke Mønnike

Re: Re: Re: Re: Re: Autorotation

Det har man da heller ikke i en hangglider af de gamle typer. Jeg mindes ikke uheld der beskrives som manglede fodstøtte.


22. mar 2010 kl 14:27

Mads Bækhøj

Re: Autorotation

Er det overhovedet muligt for denne maskine at autorotere? Diameteren på de to fan's og omdrejningerne de kører med for at producere lift, gør det i mine øjne umuligt at lave en autorotation. Derudover lyder det også som om, at han kontrolerer lift ved hjælp at omdrejninger og ikke vinklen på bladene.


22. mar 2010 kl 15:52

Frithiof Andreas Jensen

Re: Re: Re: Autorotation

Det ender forhåbentlig at han styrter og kommer vandret så han ikke får hjertestop.

Det er måske med vilje - Tidens Trend er jo at udvikle og sælge produkter, medens det som man som i virkeligheden sælger og tjener pengene på er en financiel service.

Man kunne forestille sig at man sælger maskinen gennem en financieringsaftale med en indbygget livsforsikring, der betaler lånet når brugeren dør - måske kan man få afslag i prisen hvis man skriver under på at være organdonor ;-)


22. mar 2010 kl 21:36

Niels Foldager

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Autorotation


Bjarne Mønnike:

Det har man da heller ikke i en hangglider af de gamle typer. Jeg mindes ikke uheld der beskrives som manglede fodstøtte.

Man hænger vandret under en hangglider. Jeg lover dig, at hvis man hænger på den måde, som videoen viser, så kommer man i livsfare.


22. mar 2010 kl 22:33

Bjarne Jensen

Re: Autorotation

Med hensyn til sikkerhed kan den vel udstyres med ét af de der faldskærmssystemer, som anvendes til UL-fly, hvor faldskærmen skydes ud. De kræver ikke meget højde for at virke.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.