Gamle russiske rumsonder fundet på Månen
Efterladenskaber fra to russiske rumsondeprogrammer, Luna og Lunokhod, er blevet lokaliseret med billeder fra Nasas Lunar Reconnaissance Orbiter efter 40 år.
Multimedia
Galleri:
Efterladte russiske månesonder
Læs også
-
Firehjulstrækker på Månen skal give Google-pris til amerikansk firma
Læs mere om
Dokumentation
Nye billeder fra Lunar Reconnaissance Orbiter, der er i kredløb om Månen, har bragt en række russiske månesonder på overfladen for dagen.
Under den kolde krig opsendte Sovjetunionen en række sonder til Månen, heriblandt tre som hjembragte prøver fra Månens overflade: Luna 16, 20 og 24. Også de russiske Lunokhod-månebiler er blevet lokaliseret på Månens overflade og fotograferet.
Luna 16 landede i området imellem Mare Fecunditatis og Mare Crisium i september 1970 og sendte 101 gram månestøv hjem. Luna 20 sendte 55 gram hjem fra Apollonius-højlandet.
De to rumsonder havde samme design med et bor for enden af en arm, som opsamlede støv fra cirka 20 centimeters dybde i overfladen. Prøverne blev via armen herefter placeret i en kapsel, som via en medbragt raket blev sendt tilbage til Jorden.
På et af billederne af Luna 20 ses en klar skygge, hvilket formodentlig skyldes den udstrakte robotarm.
I 1974 landede Luna 23, men tekniske problemer forhindrede den i at tage prøver og sende dem tilbage til Jorden. Med Luna 24 i august 1976 virkede tingene til gengæld. Den var bygget til at tage prøver fra to meters dybde og hjemsendte 170 gram prøver til Jorden.
De præcise positioner for Lunar 23 og 24 var ikke kendte, oplyser Mark Robinson fra Arizona State University og den ledende forsker på Lunar Reconnaissance Orbiters kamera. Men ifølge de nye billeder er afstanden mellem de to månesonder kun 2,4 kilometer.
Tæt ved Luna-24 ses nogle få klare pixels, hvilket formodentlig er små dele, som blev blæst af landingstrinnet, da prøverne blev sendt tilbage til Jorden.
Månebiler fjernstyret fra Jorden
Andre billeder fra Lunar Reconnaissance Orbiter viser de russiske Lunokhod 1 og 2-månebiler. De havde hver otte hjul og var på størrelse med et stort badekar. Lunokhod 1 og 2 landede på en platform, som de efter landingen forlod for at udforske Månens overflade.
Lunokhod 1 landede i november 1979 og Lunokhod-2 i januar 1973. De to månebiler blev drevet af solceller om dagen og om natten af termonuklerare generatorer for at overleve de kolde månenætter.
Lunokhod 1 blev fjernstyret fra Jorden af sovjetiske teknikere i ti måneder og tilbagelagde ti kilometer. Dens efterfølger udforskede Månen i fire måneder og kørte 37 kilometer, men stoppede, da den blev overophedet, formodentlig fordi månestøv trængte ind i kritisk dele.
