/rumfart

Gamle russiske rumsonder fundet på Månen

Efterladenskaber fra to russiske rumsondeprogrammer, Luna og Lunokhod, er blevet lokaliseret med billeder fra Nasas Lunar Reconnaissance Orbiter efter 40 år.

Af Thomas A. E. Andersen, søndag 21. mar 2010 kl. 10:00

Nye billeder fra Lunar Reconnaissance Orbiter, der er i kredløb om Månen, har bragt en række russiske månesonder på overfladen for dagen.

Under den kolde krig opsendte Sovjetunionen en række sonder til Månen, heriblandt tre som hjembragte prøver fra Månens overflade: Luna 16, 20 og 24. Også de russiske Lunokhod-månebiler er blevet lokaliseret på Månens overflade og fotograferet.

Luna 16 landede i området imellem Mare Fecunditatis og Mare Crisium i september 1970 og sendte 101 gram månestøv hjem. Luna 20 sendte 55 gram hjem fra Apollonius-højlandet.

De to rumsonder havde samme design med et bor for enden af en arm, som opsamlede støv fra cirka 20 centimeters dybde i overfladen. Prøverne blev via armen herefter placeret i en kapsel, som via en medbragt raket blev sendt tilbage til Jorden.

På et af billederne af Luna 20 ses en klar skygge, hvilket formodentlig skyldes den udstrakte robotarm.

I 1974 landede Luna 23, men tekniske problemer forhindrede den i at tage prøver og sende dem tilbage til Jorden. Med Luna 24 i august 1976 virkede tingene til gengæld. Den var bygget til at tage prøver fra to meters dybde og hjemsendte 170 gram prøver til Jorden.

De præcise positioner for Lunar 23 og 24 var ikke kendte, oplyser Mark Robinson fra Arizona State University og den ledende forsker på Lunar Reconnaissance Orbiters kamera. Men ifølge de nye billeder er afstanden mellem de to månesonder kun 2,4 kilometer.

Tæt ved Luna-24 ses nogle få klare pixels, hvilket formodentlig er små dele, som blev blæst af landingstrinnet, da prøverne blev sendt tilbage til Jorden.

Månebiler fjernstyret fra Jorden
Andre billeder fra Lunar Reconnaissance Orbiter viser de russiske Lunokhod 1 og 2-månebiler. De havde hver otte hjul og var på størrelse med et stort badekar. Lunokhod 1 og 2 landede på en platform, som de efter landingen forlod for at udforske Månens overflade.

Lunokhod 1 landede i november 1979 og Lunokhod-2 i januar 1973. De to månebiler blev drevet af solceller om dagen og om natten af termonuklerare generatorer for at overleve de kolde månenætter.

Lunokhod 1 blev fjernstyret fra Jorden af sovjetiske teknikere i ti måneder og tilbagelagde ti kilometer. Dens efterfølger udforskede Månen i fire måneder og kørte 37 kilometer, men stoppede, da den blev overophedet, formodentlig fordi månestøv trængte ind i kritisk dele.



21. mar 2010 kl 11:35

Jonathan Dybkjær

Det er da godt..

.. at foskerne kan se hvad det er, for det kan jeg godt nok ikke! En lille sort klat på 4x4 pixels, er åbenbart nok til at genkende en rumsonde.


21. mar 2010 kl 12:05

avatar

Jan Janstrøm

Henfald af sonde.

Hvis man tænker tanken, at der er nogen om 10000 år der kommer et batteri i den, vil den så virke?


21. mar 2010 kl 13:22

Stig Larsen

Re: Henfald af sonde.

Hvis man tænker tanken, at der er nogen om 10000 år der kommer et batteri i den, vil den så virke?

Nej!


21. mar 2010 kl 14:16

Frederik Falk

Re: Re: Henfald af sonde.

Det svar var der nok ikke mange der kunne bruge til noget.

Begrund dit svar

Hvem ved?


21. mar 2010 kl 18:00

avatar

Steen Jensen

Re: Re: Re: Henfald af sonde.

Man skal bare medbringe en smørekande og et håndsving, så funker den sikkert igen (det er jo russisk low tech !) :-)


22. mar 2010 kl 02:00

Bent Hansen

Re: Re: Re: Re: Henfald af sonde.

Viste du at det er "low teck" man skal satse på hvis nu den skulle vækkes om 10000 år.

Grund:
Jo mere "high teck" jo mere kan der gå i stykker... ;-)

Men nu står den på månen hvor der ikke er hverken vind eller fugt/vand til at nedslide den eller andre pilfingere.

Så friske batterier og lidt olie... sååå hvem ved, så ruller det russiske "low-teck" måske lidt igen.


22. mar 2010 kl 11:15

avatar

Steen Jensen

Re: Re: Re: Re: Re: Henfald af sonde.

Ja måske, men elektronikken tager nu alligevel en del skade pga. strålingen fra solen.
Man ved, at transistorer bliver nedbrudt med tiden, når de bombarderes med gamma/røntgenstråling.
Men, det kan jo være, at russerne har bygget det hele med Nuvistorer ("dværgradiorør") ligesom deres "high tech" udstyr i MIG jetjagerne i 70'erne.


22. mar 2010 kl 11:29

Bjarke Mønnike

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Henfald af sonde.

Lad os starte med at omdøbe dem til månesonder.

Og lad os så få slået fast.

Russerne var først i Rummet Sputnik d.3.10.1957.

De var de første i rummet med en mand,Juri Gagarin.

Russene var de første til at lande noget på månen og fotografere bagsiden af månen.

Mig 25 elektronikken var ret velovervejet, idet radiorør ikke dør af de elektromotoriske kræfter der udløses af en Atomeksplosion.

Og så er amerikanerne nødt til idag at anvende russiske raketter for at få ting af en vis størrelse ud i rummet.....og endelig en lille krølle at forsyne deres egne nye raketter med russiske motorer.


22. mar 2010 kl 11:32

Kim Michelsen

Re: Re: Re: Re: Re: Henfald af sonde.

Viste du at det er "low teck" man skal satse på hvis nu den skulle vækkes om 10000 år.

Grund:
Jo mere "high teck" jo mere kan der gå i stykker... ;-)

Men nu står den på månen hvor der ikke er hverken vind eller fugt/vand til at nedslide den eller andre pilfingere.

Så friske batterier og lidt olie... sååå hvem ved, så ruller det russiske "low-teck" måske lidt igen.

Hvad med stråling og elektriske komponenter?


22. mar 2010 kl 15:54

Finn Jensen

Re: Re: Re: Re:Re: Henfald Af Sonde

Bjarke Mønnike 22-03-2010 1129
Hvor smukt hvor smukt og rigtigt skrevet, også med henblik på Fremtiden.
Især de sidste tre linier er Friske og Tankevækkende!


22. mar 2010 kl 17:52

Bent Hansen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Henfald af sonde.


Hvad med stråling og elektriske komponenter?

Jo sonden har stensikkert taget "skade". Men min pointe er mere, at jo mere elektronik, altså jo mere "high-teck" jo mere er der der kan henfalde, altså, "gå til og gå i stykker".

Jeg kan også formulerer det på denne måde: Hvis vi vil være i rummet i mange år af gangen. Eks. rejser til Mars eller længere ud (1-5 års på tur) ville "highteck" være særdeles udsat. I længden holder "low-teck" bedre over mange år.

Det samme med den russiske rumsonde på månen.

Men naturligvis skal der også en vis mængde "high-teck" til indimellem, men "low-teck" kommer vi aldrig uden om, specielt hvis det skal virke over tid.


22. mar 2010 kl 18:00

Bent Hansen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Henfald af sonde.

Nuvistorer ("dværgradiorør") ligesom deres "high tech" udstyr i MIG jetjagerne i 70'erne.

Så sandt. I 70'erne stak et Russisk MIG25 til, mener det var Japan, og da amerikanerne undersøgte flyet, faldt de om af grin. Fordi der i flyets var brugt små bitte radiorør. De dumme russere var "lavtekniske".

Men pludseligt stivnede smilet hos de amerikanske teknikere/forskere.
Dette russisk fly kunne flyve efter et atomangreb. (stråling af EMP). Det kunne vestens fly ikke pga. vores sårbare "highteck" elektronik.

Så lige på det her punkt blev den russisk "lavteck" til "super duper highteck"


22. mar 2010 kl 19:17

avatar

Anders Skærlund Petersen

Der er en mening med tingene

Sovjetisk og russisk militærisenkram (heriblandt rumisenkram) skal man ikke grine ad. Derimod kan man godt besørge den standard det ofte er vedligeholdt i - eller rettere manglen på samme.

Sovjetisk militært isenkram var i konkurrence med ja Nato og USA, mens Lada ikke var i konkurrence med nogen som helst. Lada var et monopol og udviklede derfor ikke sine biler på noget tidspunkt på nær med deres Niva og Samara (i samarbejde med Porsche).

Sovjet kunne godt producere højteknologiske fly og raketter, men biler, ventilationsstyring, vaskemaskiner og alt muligt dagligdags isenkram var og er af elendig kvalitet.

I dag er Lada kun en statsbetalt arbejdsløshedskasse hvori Renault sjovt nok er medejer mod at få visse privilegier. Lada vil aldrig nogensinde komme til at producere kvalitetsbiler og det er også godt det samme. Den dag den russiske regering indser at Lada-fabrikkerne er en økonomisk katastrofe vil de være kommet langt.

Husk det kræver nogenlunde den samme mængde metal og energi at lave en Lada og en Volvo. Jeg tror dog de fleste vil foretrække en Volvo.


22. mar 2010 kl 23:30

Jørgen Jakobsen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Henfald af sonde.

Lad os starte med at omdøbe dem til månesonder.

Og lad os så få slået fast.

Russerne var først i Rummet Sputnik d.3.10.1957.

De var de første i rummet med en mand,Juri Gagarin.

Russene var de første til at lande noget på månen og fotografere bagsiden af månen.

Mig 25 elektronikken var ret velovervejet, idet radiorør ikke dør af de elektromotoriske kræfter der udløses af en Atomeksplosion.

Og så er amerikanerne nødt til idag at anvende russiske raketter for at få ting af en vis størrelse ud i rummet.....og endelig en lille krølle at forsyne deres egne nye raketter med russiske motorer.


Men Russerne er aldrig kommet i nærheden af noget der bare minder om Saturn 5


23. mar 2010 kl 07:24

avatar

Peter Andersen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Henfald af sonde.

Lad os starte med at omdøbe dem til månesonder.

Og lad os så få slået fast.

Russerne var først i Rummet Sputnik d.3.10.1957.

De var de første i rummet med en mand,Juri Gagarin.

Russene var de første til at lande noget på månen og fotografere bagsiden af månen.

Mig 25 elektronikken var ret velovervejet, idet radiorør ikke dør af de elektromotoriske kræfter der udløses af en Atomeksplosion.

Og så er amerikanerne nødt til idag at anvende russiske raketter for at få ting af en vis størrelse ud i rummet.....og endelig en lille krølle at forsyne deres egne nye raketter med russiske motorer.


Men Russerne er aldrig kommet i nærheden af noget der bare minder om Saturn 5

Ok,hvad med N-1,de vsr ligeså kraftig eller kraftigere end saturn v,ved godt at de 4 opsendelser gik i vasken,men de problemer,mener jeg,kunne godt havde været løst.Energia er også en del kraftigere end saturn v


23. mar 2010 kl 07:52

Bjarke Mønnike

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Henfald af sonde.

Det lader til, at man tvunget burde indføre noget der hedder teknologisk historie, for der er altså udsagn her der viser at det kunne være tiltrængt.

Lada fabrikkerne er en gave fra den italienske stat til Sovjet fordi:

I 1950erne blev de ældre bydele af Stavropol oversvømmet ved dæmningsbygning over Volga og en helt ny by blev bygget og fik i 1964 navnet Togliatti (efter Palmiro Togliatti, italiensk kommunistleder).

Byen kendes hovedsaglig for produktionen af Lada biler( og Volga pamper æskerne).
Fabrikken blev påbegyndt i 1971 i samarbejde med Fiat S.p.a. og siden 2001 med GM (General Motors) AvtoVAZ. I 2008 købte Renault 25 % af aktierne i Lada.

Den første Lada, var en russisk kopi af min ungdoms BRIAN bil, den for den tid hurtigste bil, man økonomisk kunne komme i nærheden af, FIAT 124.
Det var en bil med en sjæl, hvor sjælen desværre ikke kom med til og blev installeret i Ladaerne.

Ladaen var af en hæderlig kvalitet sammenholdt med det bras, der normalt kom fra den forkerte side af jerntæppet. Og langt billigere end tilsvarende familiebiler
De som havde en sådan købte også efterfølgerne. model II med firkantede lygter og Samaraen. Lada Samara slukkede lyset for Lada i Vesteuropa, den var for dyr og ringe sammenlignet med hvad man ellers kunne få.


24. mar 2010 kl 11:51

Henning Eilersen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Henfald af sonde.


Nu vises det at Russerne har sat noget på månen, hvad med USA´s månerester, hvornår ser vi dem.



24. mar 2010 kl 13:06

Bent Hansen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: Henfald af sonde.

Nu vises det at Russerne har sat noget på månen, hvad med USA´s månerester, hvornår ser vi dem.

Måske aldrig, spørgsmålet er, at hvis du så dem, at du så ville tro USA var på månen dengang.....

Men det er jo ikke et rigtigt flot billed at russernes månesonde, det er et billed på 4 pixel. Apollo ville nok fylde 12-20 pixel, langt fra nok til at overbevise tvivlerne, hvis overhovedet hvis man kan. :-)


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.