Bhutan

Jeg kan ikke lade være med at tænke på Bhutan, hvor BNP opgøres i lykke i stedet for $.
Uanset måden - og jeg vil ikke trækkes ind i en detaljefikseret diskussion om måling, vægtning o.s.v. - er vores mål her på kloden vel at være så lykkelige som muligt (incl. visheden om, at vi efterlader en beboelig klode), og tanken om at dét afhænger af permanent vækst (som om det er muligt), samtalekøkkerne og billige iPods må vel efterhånden være afskrevet af de fleste. Om ikke andet så på det teoretiske plan.
Vi mangler livskvalitet i praksis.

Uden at være syndeligt buddhistisk eller missionerende kan jeg anbefale læsning af 'Kunsten af leve lykkeligt' ('The Art of Happiness'), der som regel kan fås for hele 50,- :o)
Det er ikke så svært - og slet ikke dyrt - at være glad :o)

Penge og lykke

Danske spil har lavet en undersøgelse af deres lottemillionærer, der konkluderer, at man faktisk bliver mere lykkelig af at blive rig.


- god weekend, og husk nu at købe jeres lottokupon ;o)

I min optik

Der har da aldrig før været så få kødrobotter som nu.

På min oldefars gård, Niløsegård lige nord for Dianalund, var der i 1881 35 fastansatte, der garanteret ikke blev spurgt om de havde lyst, at gøre dit og dat.
Det var kæft trit og retning og kun svare når man blev spurgt.

Hans svigersøn min morfar der var præst, var lidt mere human, han havde fire tjeneste folk der fulgte ham fra gård til gård der blev hans venner for livet.
En af dem min mors barnepige, blev gårdmands kone på Nordfyn, hvor jeg tilbragte mange sommerferier.
Konen, Asta, fortalte mig om min mormor og oldemor og om hvorledes det var. Hendes mand Aksel viste mig en stol i stuen og fortalte, at dengang hans far havde samme alder som han, 60, så sad han i den altid og læste avis og resten klarede ti ansatte. Nu (1957) var der kun en karl og en fodermester til køer og heste. Grisene måtte han klare selv.
Industrialiseringen og mekaniseringen af landbruget (selvbindere)medførte at arbejdskraft var noget der stod med hatten i hånden, gjorde hvad der blev sagt for ellers døde "robotterne" af sult.

Robot (robota) betyder iøvrigt arbejder på russisk.

Det smuldrer mellem fingrene

Sagen er, at vi dummede os da kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet. Familierne blev rigere, men det fik straks priserne til at stige, og i løbet af få år var gevinsten væk. Vi skulle være gået på halvtid allesammen i stedet.
På samme måde er det gået med rationaliseringsgevinsten fra computerrevolutionen: på papiret blev vi rigere, men vi kunne være blevet lykkeligere i stedet.
I virkeligheden er det kun gået nogenlunde fordi vi nu kan købe alle vores forbrugsvarer for ingenting, på bekostning af nogen fattige kinesiske bønder.

mere syg på sygehuset med tiden

For et par år siden havde rigshospitalet 200 års jubilæum. Der blev i den anledning lavet en radiorapportage om dette. Det der slog mig mest var, at dem der var indlagt for 200 år siden, de var alt for raske til at kunne indlægges for 100 år siden. Dem der blev indlagt for 100 år siden, de døde hjemme for 200 år siden, da de var for syge til at blive indlagt. Indlæggelsestiden var også voldsomt forkortet. Det samme spring skete igen i løbet af de sidste hundrede år.
Mon ikke det gentager sig igen - omend i mindre omfang?

Mon ikke man kan klare en del mere der hjemme nu med en pille, end man kunne for 30 år siden?
Mon ikke det lokale lægehus i dag kan klare ret meget af det som skete på sygehuset for bare 30 år siden?
Sygehuset i dag kan i dag hjælpe folk, der skvattede døde om for blot 30 år siden. Indlæggelsestiden er tilmed blevet kortere.

Så hvis man indlægges på et supersygehus om 30 år, så vil man i gennemsnit være mere syg end man er på et sygehus i dagens Danmark.

Der er masser af livskvalitet i at kunne helbredes hjemme med en pille - eller fikses ambulant på det lokale lægehus.
Den enlige praktiserende læge er snart en saga blot. De klumpes sammen i lægehuse, der kan håndtere meget af det som sygehusene kunne for en del år tilbage. Så andelen af syndhedsydelser, der kan klares lokalt, er sikkert ikke faldende.

Da jeg blev født var min mor indlagt i 7 dage på sygehuset, så hun kunne komme sig over fødslen. Dette var helt normalt. For godt 2 uger siden fødte min kone mig endnu en søn. Vi var på sygehuset under 7 timer. Jeg har haft 14 dages fædreorlov, så jeg har haft mulighed for at aflaste på hjemmefronten. Det er da en forbedring i livskvalitet, der vil noget. Givet vis også billigere og mere effektivt for staten, men det er ikke den smag jeg står tilbage med i munden.

Paradox

Det er et paradox, at vi gennem snart 10 år med borgerlige "liberale" regeringer, som borger løbende er blevet mere og mere ymyndiggjorte.
Vi fratages i større og større grad ansvar for vores eget liv.
Paradoxet er, at de ikke liblrale partier som f.eks. S & SF i deres politik faktisk lægger op til mere ansvar hos borgerne end de liberale.

- I misforstået godhed må vi ikke længere tage os et puf tobak

- Vi må ikke gå med vore lommekniv (f.esk. Opinel)

- Bestemte (fede) fødevarer belægges med afgifter, fordi nogle mente de var usunde

- senest har debatten raset om vi må fyre i vores brændeovn

Vi reguleres mere og mere, og til sidst forsvinder alt initiativ, for "staten" bestemmer og tager sig jo alligevel af "det hele" for os.

Ikke noget under, at vi sagger agter ud mht. innovation.

Bravo PHK

Godt indlæg, PHK! Jeg VIDSTE at der inden i dig banker et liberalt hjerte :-)

Det er sundt at træde et par skridt tilbage en gang imellem og spørge sig selv om andre, om samfundets normer, regler og bureaukrati virkelig bør fylde så meget.

Re: Bravo PHK

Godt indlæg, PHK! Jeg VIDSTE at der inden i dig banker et liberalt hjerte :-)

Forbrugerisme

Bestemmer forresten heller ikke noget, selvom vi gerne vil tro det.
At holde op med at drikke fransk rødvin, eller spise chokolade (børnearbejde) flytter ikke noget- medmindre man har et massivt behov og indkøb af varen.

I årevis spiste jeg ikke sydafrikansk dåsefrugt eller israelsk frugt- og nøj, hvor det ikke ændrede Verden!
Der var dog lidt om kul fra Sydafrika, så hut jeg mindes.

Og at man ikke køber varer, man alligevel ikke ville købe- ændrer intet.

Robot- er faktisk tjekkisk. Som enhver gammel SciFi læser kan oplyse om.

Da jeg brækkede min skulder for nogen år siden, nå ja jeg troede ikke den var brækket, fravalgte jeg skadesstuen (50 km herfra i offentlig transport) og ambulance (det var ikke livstruende). Det var dumt! Men når man ikke har bil selv, og begrænset med taxipenge- hvad valg har man så?

Ja, jeg har haft tre år med kronisk ondt, og det ville nok være bedre for samfundet- og ego, at den skulder var kommet under kniven.

Men- hvad er værd at kæmpe for? Og hjælper det?

Mvh
Tine

Re: Re: Bravo PHK

Ja, det er dét, jeg mener! Kun en ægte liberalist vil fraskrive sig at være nogen form for -ist :-)

Trædemøllen...

Annie Leonard har lavet en fin lille film om vores dilemma:
(+ en om elektronik, capandtrade, m.fl.)

http://www.storyofstuff.com/

Re: Re: Re: Bravo PHK

Så er man heller ikke liberalist hvis man fraskriver sig endetillæget "ist", men liberal :o)

Hvilket jo er passende på en der driver et liberalt erhverv :o)

Re: Paradox

Hmm, det indlæg minder mig om en meget interresant youtube video, som man bør se, selv om den tager noget tid.
http://www.youtube.com/watch?v...0S8A
Videoen er rettet mest mod USA, men kan rettes direkte mod DK også. Det er meget skræmmende og prøv at se på din egen økonomi, om det ikke passer temmelig godt.

Produkter

Jeg troede det var alment accepteret at vi ikke længere bygger samfund efter at tilfredsstille mennesker men produkter. Men måske er vi kommet videre?

Re: Det smuldrer mellem fingrene

Sagen er, at vi dummede os da kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet. Familierne blev rigere, men det fik straks priserne til at stige, og i løbet af få år var gevinsten væk. Vi skulle være gået på halvtid allesammen i stedet.
På samme måde er det gået med rationaliseringsgevinsten fra computerrevolutionen: på papiret blev vi rigere, men vi kunne være blevet lykkeligere i stedet.
I virkeligheden er det kun gået nogenlunde fordi vi nu kan købe alle vores forbrugsvarer for ingenting, på bekostning af nogen fattige kinesiske bønder.