/energi

Ørkensolen skal fyre op under effektiv produktion af biodiesel

Amerikansk selskab vil udnytte ørkensolens endeløse energi til fremstilling af billig, bæredygtig biodiesel. Det største problem bliver transporten af store mængder biomasse til forgasningsanlæg i ørkenen.

Klik for at se billedet i stort

Sundrops soltårn fungerer i princippet på samme måde som det spanske Planta Solar 10 ved byen Sevilla i Andalusien - drejelige spejle fanger sollyset og retter lysenergien imod en beholder i tårnets top. Men her ophører ligheden, for Sundrops tårn indeholder keramiske rør, som gløder ved 1.200-1.300 grader Celsius, mens træflis og anden biomasse hældes ned gennem dem. (Foto: Wikipedia/Flickr/afloresm)


Læs også

Læs mere om

Dokumentation

Af Kent Krøyer, fredag 19. mar 2010 kl. 14:19

En fordobling af udbyttet af biodiesel per ton biomasse - det er, hvad et nystartet, amerikansk energiselskab, Sundrop Fuels i Colorado, hævder at være i stand til med en ny produktionsproces. Selskabet søger i øjeblikket ingeniører, som skal være med til at opskalere det indledende pilotprojekt til kommercielt niveau.

Sundrop opnår den høje effektivitet ved at kombinere to velkendte energiteknologier. Den ene er gasificering af biomasse, som i korthed går ud på at opvarme for eksempel træflis eller halm til over 700 grader under tilførsel af vanddamp. Derved omdannes biomassen til bygas (kulilte og brint).

Men den høje temperatur betyder, at forgasningsanlæg har behov for en kraftig opvarmning. Det problem løses som regel ved at bruge noget af biomassen eller den resulterende diesel til opvarmning. Men det koster 30-35 procent af biomassens energi og belaster udbyttet og rentabiliteten tilsvarende.

Hjælp fra Solen
Men i Colorado er der populært sagt mere sol end biomasse, så et forskerhold, ledet af professor Alan Weimer på University of Colorado i Boulder, fandt hjælp til gasificeringsprocessen i en anden velkendt energiteknologi: koncentreret solvarme, skriver magasinet TechnologyReview.

Konstruktionens udgangspunkt blev soltårn-modellen, hvor bevægelige spejle på en mark samler sollyset i toppen af et centralt tårn. Men i stedet for at fordampe vand til elturbiner, som den slags anlæg plejer at gøre, bruges heden i tårnet nu til at producere bygas ud af biomasse.

I 2008 blev forskernes lille opstartsfirma købt af Sundrop Fuels, og dette firma har opført en 1,5 MW biomassereaktor i Colorado, som nu fungerer.

Reaktoren, som sidder i toppen af soltårnet, består af mange keramiske rør, som opvarmes til 1.200-1.300 grader Celsius. Den granulerede biomasse kastes ned gennem de gloende rør, går i opløsning, og den resulterende bygas tappes ud af siden.

En renere proces
Typiske forgasningsanlæg bruger ikke helt så høj en temperatur, og det medfører, at processen afgiver tjære, som skal væk, fordi tjæren ødelægger katalysatorerne. Men det undgås med den høje temperatur i soltårnet.

Samtidig bliver omdannelsen mere fuldstændig. Hvor det traditionelle forgasningsanlæg producerer brint og kulilte i forholdet 1:1, giver Sundrops anlæg et forhold på 2:1.

»Økonomien er blevet meget grundigt undersøgt, og det ser virkelig ud til, at ideen om at kunne fremstille benzin til to dollar per gallon uden støtteordninger, er realistisk,« siger professor Weimer til bladet. To dollar per gallon svarer til en produktionspris på 2,90 kroner per liter.

Konkurrenceevnen over for traditionelle brændsler bliver imidlertid endnu bedre, hvis der lægges en skat på kulstof. For solopvarmet biobrændselsproduktion kræver ingen kulstoftilførsel til driften og kan derfor ikke pålægges nogen skat.

Achilleshælen er tilførslen af biomasse. For i de tørre sydvestlige områder i USA, hvor sollyset er kraftigt og pålideligt, er der langt til de steder, hvor der kan produceres energiafgrøder i større stil. Så transportomkostninger vil trække nedad i resultatet.

Sundrops direktør, Wayne Simmons, gør dog opmærksom på, at stater som Arizona og New Mexico bruger en del ressourcer på at udtynde skovene for at undgå store skovbrande, der kommer ud af kontrol.

Kommercielt anlæg på vej
Allerede i år skal opførelsen af det første kommercielle soldrevne bio-bygas-anlæg påbegyndes i en af de sydvestlige stater. Det skal være i nærheden af en jernbane, da Simmons planlægger at hente biomasse nordfra.

I tilknytning til gasproduktionen skal opføres et pilotprojekt, et lille bioraffinaderi, som skal omdanne bygassen til otte millioner gallon - eller 30 millioner liter - dieselolie om året.

Efter planen vil Sundrop bygge et stort bioraffinaderi i 2015, som skal producere 375 millioner liter diesel årligt.



19. mar 2010 kl 15:34

Vagn Hansen

køb en billig ørken mens tid er.

En spændende tanke. Fremtidens energireserver ligger i ørkenen, så de meste eksklsive og dyre adresser bliver midt i Sahara ørkenen. Billig miljøvenlig energi, som laver dejlige kølige boliger. Væksthuse som producerer masser af grønt med optimale vilkår. Høster 4 gange om året. Grundpriserne i Sahara bliver verdens dyreste, når olien slipper op.


19. mar 2010 kl 16:23

Søren Fosberg

Re: køb en billig ørken mens tid er.

Grundpriserne i Sahara bliver verdens dyreste, når olien slipper op.

Næppe. Der er mere end rigelig ørken til den sjat sol-energi man vil trække ud.

Mvh Søren


20. mar 2010 kl 10:22

Henrik Mikael Kristensen

Spørgsmål

Initiativet er beundringsværdigt, men man kan så stille følgende spørgsmål, når man kun kigger på USA:

Hvor mange tønder råolie skal der til for at lave en tilsvarende mængde diesel? Der kommer 7 gallons diesel ud af 42 gallons (én tønde) råolie.[1] Jeg ved ikke hvor brugbar oplysningen er, da jeg ikke har oplysninger om, hvorvidt dieselproduktionen via råolie kan nedjusteres, efterhånden som produktionen via biomasse stiger, til gavn for andre typer brændstof, og om det i sidste ende kan medføre reduktion af importen af råolie.

Er der biomasse nok til at holde en produktion igang i 50-100 år på det angivne niveau? 375 millioner liter diesel er kun en dråbe i forhold til USA's årlige forbrug af diesel: 149.142 millioner liter i 2005 og tallet er stærkt stigende.[2] Det virker som om produktionen mindst skal 100-dobles, før det har noget væsentligt at sige.

Har man tænkt sig at køre en lukket cyklus af biofuel forbrug i produktionen? Dvs. anlægget, togene, lastbiler, høst af biomasse og andet generelt forbrug i forbindelse med anlægget drives så vidt muligt af egenproduktionen? Det er vigtigt at undgå at evt. midlertidige oliestop ikke på nogen måder stopper biofuelproduktionen og tilgængeligheden.

Mht. tilgængelighed, hvem får lov at bruge slutproduktet? Det virker spildt, at den generelle befolkning får adgang til det (de bruger det bare til at være endnu mere ineffektive med i stedet for at opmuntre dem til at skifte til solvarme, etc.), eller man eksporterer det.
For at holde gang i infrastrukturen bør det holdes til transport af mad, medicin og andre livsvigtige varer, sidst fulgt af offentlig transport. I USA flyttes en madvare 1500 - 2500 miles mellem produktion og tallerken.[3]

Har man tænkt sig at køre det som en lokal produktion, og hvor mange steder i USA kan man placere sådanne raffinaderier? Det koster energi, at transportere biofuel til den anden ende af landet. Lokalproduktion bør snart blive det nye hit i USA.

Kilder:

[1]: http://genomicscience.energy.g...tion
[2]: http://earthtrends.wri.org/tex...html
[3]: http://www.worldwatch.org/node.../827


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk