/energi

Nestlé dropper udskældt palmeolieproducent

Fødevaregiganten Nestlé vil ikke længere købe palmeolie fra den indonesiske producent Sinar Mas, på grund af anklager om at ødelægge regnskov og forurene klimaet.

Klik for at se billedet i stort

Palmeolieplantager kræver plads, og det kræver fældning og afbrænding af skov. Derfor kritiseres en af de største plantageejere for klimasvineri og ødelæggelse af regnskoven.


Læs mere om

Af Julie Ring-Hansen Holt, torsdag 18. mar 2010 kl. 18:17

En at de største palmeolieproducenter i verden, indonesiske Sinar Mas, anklages af Greenpeace for at ødelægge regnskov og forurene klimaet.

Det har fået den internationale fødevareproducent Nestlé til at droppe leverandøren, skriver virksomheden i en udtalelse om sagen.

Miljøorganisationen Greenpeace har kritiseret firmaet og gennemført demonstrationer mod firmaets hovedkontorer i flere lande.

Hollandske Unilever, der også har droppet leverandøren, og Nestle er begge blevet kritiseret af Greenpeace for deres køb af palmeolie i Indonesien, der er verdens tredjestørste udleder af drivhusgasser kun overgået af Kina og USA.

En helt afgørende årsag til den store CO2-udledning er fældning og afbrænding af den indonesiske regnskov og afvanding af tørveområder på Sumatra, Java og Borneo, som sker for at bane vej for palmeolieplantager.

Nestlé pointerer, at virksomheden kun har købt palmeolie af Sinar Mas i forbindelse med produktion i Indonesien, men at virksomheden nu vil kontakte sine andre leverandører for at sikre sig, at de har forstået Nestlés krav om, at produktionen af palmeolien ikke må være forbundet med afskovning.

En chef for det indonesiske firma afviser anklagerne om »klimavandalisme«, som Greenpeace har fremført mod Sinar Mas. Direktøren Daud Dharsono siger, at firmaet lige siden 1980 har arbejdet »ansvarligt«.



18. mar 2010 kl 20:52

Niels Hansen

Fantastisk.

Godt skridt på vejen!


18. mar 2010 kl 22:52

Benny Olsen

Forældet kritik?

Direktøren Daud Dharsono siger, at firmaet lige siden 1980 har arbejdet »ansvarligt«.

Hvis det kan bekræftes, er det så ikke lidt sent at straffe et firma der har opført sig eksemplarisk de seneste 30 år?


18. mar 2010 kl 23:01

Johan Thomasson

Re: Fantastisk.

Så mangler Nestlé bare at agere så ansvarligt, at de også betaler skat i Danmark som alle andre for at bidrage til husholdningen.


19. mar 2010 kl 10:55

Sune Scheller

Det er ikke godt nok

Dette passer ikke. Nestlé køber stadig palmeolie fra Sinar Mas gennem tredje parter som fx fødevareproducenten Cargill. Greenpeace' rapport viser, at selvom de vil afbryde det direkte samarbejde med Sinar Mas, så benytter de stadig palmeolie udvundet I Indonesien gennem tredje parts leverandører.

Uanset hvordan Nestlé vender og drejer det, så bliver det ikke andet end spin. Der vil forsat være palmeolie i Kitkat, som er udvundet fra plantager i Indonesien, der har orangutangen og regnskovens liv på samvittigheden.

Det er ganske enkelt ikke godt nok.

Sune Scheller, Greenpeace


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Eksterne links om klima
Klimadebat.dk