Videnskabsministeren vil rive universiteternes tykke mure ned
De danske universiteter skal åbnes for samfundet med boliger, børnehaver og caféer, mener videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen
Videnskabsministeren vil åbne universiteterne med bl.a. Aarhus Universitets og Århus Kommunes nye botanisk formidlingscenter i Botanisk Have i Århus, som også omfatter et nyt tropisk væksthus på 1.000 m2. I det største af de nuværende væksthuse, ”Palmehuset”, skal der efter renoveringen indrettes et formidlingscenter. Centret kommer bl.a. til at omfatte foredragssal med plads til 100 gæster, undervisningslokaler for skoleklasser samt udstillingslokaler, it-faciliteter og café. Illustration: Poul Ib Henriksen
Læs også
Læs mere om
Dokumentation
De kommende års milliardstore byggeinvesteringer i universiteterne skal åbne sektoren mod samfundet og forbedre vidensdelingen. Det mener den nye videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K).
På en pressebriefing torsdag forklarede hun med passion, hvorfor de fysiske rammer er altafgørende for, om universiteternes viden bliver til gavn for samfundet. Det er et område, som helt tydeligt har den nye videnskabsministers særlige bevågenhed.
Vidensdeling, som er et af Charlotte Sahl-Madsens yndlingsord, kræver nemlig med ministerens øjne arkitektur, der pirrer nysgerrighed og skaber grundlag for uformelle kontakter.
»Vi skal ikke kun tænke kvadratmeter, vi skal tænke miljø og optimale løsninger og have øget fokus på indretningen,« sagde Charlotte Sahl-Madsen, og her lægger hun ikke mindst vægt på det uformelle miljø.
Derfor skal universitetsområderne også åbne sig mere mod omverdenen. Det skal eksempelvis være muligt at bygge gæsteboliger, ungdomsboliger og børneinstitutioner på universitetsområderne.
»Der skal også være plads til caféer på campus for at give et mere interessant studiemiljø, hvor der er liv og aktiviteter døgnet rundt,« sagde Charlotte Sahl-Madsen.
Det skal en ændring om Lov om teknologioverførsel og Lov om almene boliger gøre muligt. Ændringsforslaget forventes fremsat i Folketinget i næste uge.
Videnskabsministeriet er en landets største bygherrer.
»Vi har derfor stor indflydelse på, hvordan vi indretter vore byområder. Vi skal danne fortrop, vi skal turde være modige,« sagde ministeren.
Her skal der bygges
Den 5. november 2009 blev Regeringen (Venstre og Konservative) enig med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om at bruge i alt seks milliarder kroner til et teknologisk løft af laboratoriefaciliteter.
Halvdelen af pengene kommer fra globaliseringsmidlerne, og den anden halvdel kommer fra egne midler (statens huslejeordning).
Allerede nu har Videnskabsministeriet har gang i mere end 50 store projekter i form af nybyggerier og moderniseringer, der alle har et budget over 20 mio. kr. Blandt de største projekter er:
Niels Bohr Science Park - der skal huse fysik, kemi, datalogi, matematik på Københavns Universitet i et nybyggeri på 45.000 m2, der forventes taget i brug i 2015. Fem konsortier er prækvalificeret til at byde på opgaven, og vinderprojektet offentliggøres i juni 2010. Samlet pris ca. 1,25 mia. kr. – heraf 862 mio. kr. fra laboratoriebevillingen
Panum Instituttet (Københavns Universitet) - der skal udbygges med 30.000 m^2, bl. a. i form af en bygning, der går 70-90 meter i højden. Byggeriet forventes afsluttet i 2014. Samlet pris ca. én milliard kroner – heraf 678 mio. kr. fra laboratoriebevillingen.
KU Amager – et nedrivnings- og genopbygningsprojekt, der forventes afsluttet i 2012 og omfatter i alt 37.000 m^2.
Syddansk universitet – et nybyggeri på 21.000 m2 til det Tekniske Fakultet, der opstod da Ingeniørhøjskolen Odense Teknikum blev fusioneret med SDU. Forventes taget i brug i 2013
Væksthus til Botanisk Have i Århus – med bl.a. et nyt palmehus, der bygges med ethylen tetrafluoroethylen (ETFE), som også blev brugt ved den olympiske svømmehal i Beijing (Vandkuben). Materialet er lettere og mere energivenligt end glas.
