Skuffelse over norsk CO2-lagring
Der er ikke plads nok i de underjordiske sandstenslag til at tage imod al den CO2, der udvindes i naturgasfeltet Snøhvit ovenover.
2.600 meter nede under havbunden er der "propper" i de jordlag, der ifølge planen skal tage imod 700.000 tons CO2 om året. I værste fald skal der etableres en ny, kostbar boring - uden garanti for, at det vil gå bedre. (Foto: Statoil)
Dokumentation
Europas største deponeringsplads for CO2, gasfeltet Snøhvit i havet ud for Nordnorge, viser sig at kunne rumme væsentligt mindre af den klimaskadelige gas, end man håbede.
»Trykket i reservoiret stiger mere end forudset, når vi pumper CO2 ned i undergrunden,« siger en pressemedarbejder fra Statoil til det norske Teknisk Ukeblad.
Statoil har endnu ikke overblik over problemet, men hypotesen er lige nu, at der er små forkastninger i undergrunden, som har lukket af for adgangen til nogle store, porøse sandstenslag, som findes i 2.600 meters dybde. Det kan derfor blive nødvendigt at udføre endnu en boring til CO2-deponeringen, som ifølge planerne skal modtage 700.000 tons CO2 om året.
En af de løsningsmodeller, der overvejes lige nu, går ud på at bryde igennem de tilstoppede sprækker ved hjælp af en teknik, der kaldes brøndintervention.
Snøhvitts primære formål er at pumpe naturgas op fra de 21 undersøiske naturgasboringer. Produktionen begyndte i 2006, og naturgassen sendes ind til land gennem en 143 km lang rørledning. Imidlertid indeholder naturgassen cirka fem procent CO2, som sendes retur til dybet. Deponeringen af CO2 begyndte i 2008.
CO2-gassen udskilles fra naturgassen ved at øge trykket og derpå tilføre en amin-forbindelse, som opsuger CO2. Derpå føres aminet over i en anden tank, der har lavt tryk og højere temperatur. Det frigiver CO2-gassen, der nu kan pumpes tilbage i et dybere lag i gasfeltet.






