/byggeri

Region Midtjylland: Skejby skal ikke være ny ”DR by”

Regeringen og Region Midtjylland er fortsat uenige om, hvor meget det nye supersygehus i Skejby skal koste. Regionsrådsformanden frygter at ende med en sag som Danmarks Radio. Alligevel valgte rådet onsdag at føje regeringens eksperter.

Klik for at se billedet i stort

Region Midtjylland har bøjet sig for regeringens eksperter og søgt om 6,43 milliarder kroner til byggeriet af det nye sygehus i Skejby. Regionsrådet selv, mener, at det koster 8,69 milliarder kroner.


Læs også

Af Stefan Petersen, onsdag 17. mar 2010 kl. 17:16

Koster det 6,43 milliarder kroner eller 8,69 milliarder kroner at bygge et supersygehus i Skejby?

Regeringen og Region Midtjylland med hver deres hold rådgivende eksperter er uenige. Regionens politikere frygter, at et utilstrækkeligt bygget hospital vil føre til dårligere behandling, men alligevel stemte de for at ansøge om det mindre beløb, som regeringen foreløbigt har givet tilsagn om.

»Fremtiden må afgøre, hvem der har ret. Får regeringens rådgivende udvalg ret, så er alle glade, får vi ret, så må man forholde sig til det til den tid,« siger Region Midtjyllands formand, Bent Hansen (S).

Han mener, at regerings beregninger er for optimistiske. Derfor sender Region Midtjylland, deres egen plan til 8,69 milliarder kroner sammen med ansøgningen om de 6,43 milliarder kroner regeringen stiller til rådighed.

»Det er vigtigt at vi ikke ender i en sag som Danmarks Radio. Det er god ide, at kunne vise det papir i 2015, hvor vi understreger de forudsætninger, der ligger til grund for vores synspunkter,« siger Bent Hansen.

Med det nye forslag går kvadratmeterprisen fra 25.100 til 21.800 kroner og regionen reducerer størrelsen på hospitalet, fra 270.000 m2 til 232.000 m2. For spørgsmålet er, hvor effektivt man kan udnytte pladsen på det nye hospital.

Og de færre kvadratmeter giver endnu flere konkrete forskelle på parternes planer.

Parterne er for eksempel uenige om, hvor mange sengepladser man kan reducere, og om man effektivt kan behandle patienter i 7 timer om dagen 245 dage om året eller 6 timer om dagen 220 dage om året for hvert behandlings- eller undersøgelsesrum.

Regionen regner også med, at der er behov for 40 m2 hospital per sengeplads, mens regeringen regner med 33 m2. Heri inkluderes blandt andet kontorer, depoter og opholdsstuer til patienterne, så den reelle sengeplads bliver på 17 kvadratmeter i enkeltsengsstuer efter regionens oprindelige plan.



17. mar 2010 kl 18:23

Ditlev Andersen

Mere plads

"For spørgsmålet er, hvor effektivt man kan udnytte pladsen på det nye hospital."

Hvis man har tænkt sig at bygge det som vidst på billedet, har man vidst glemt at nævne mest mulig plads, for mindst muligt penge som et krav til arkitekten...
Jeg kan næppe forestille mig at den form der er vidst der, kan være den billigste at bygge...


17. mar 2010 kl 22:24

Jens Madsen

Re: Mere plads

så den reelle sengeplads bliver på 17 kvadratmeter i enkeltsengsstuer efter regionens oprindelige plan.
Hvis hospitalet bygges stort nok, vil det på et tidspunkt kunne sættes to senge i hvert 17 m2 rum (eller måske 3 hvis større rumme). Og derved falder prisen per sengeplads. Et dyere hospital, kan derfor måske holde længere, fordi at der vil vedblive at være plads, når at hospitalet er fyldt op.


18. mar 2010 kl 11:17

Brian Færch

nyt DR

Bliver det et nyt DR, ved vi jo godt hvem det går ud over - sygehusene i den vestlige del af regionen, fordi det er her der er færrest stemmer.

Det ser vi jo allerede nu, hvor nedskæringerne kun rammer sygehusene i vest....
(Man kan så kun tænke over om et nedslidt Viborg sygehus er freddet fordi regionshuset ligger i byen?)

(for ikke at nævne sygehusplaceringen ved Gødstrup, hvor det ikke var dokumenteret viden, men politisk slagsmål og inkompentance, der gjorde udfaldet....)


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.