Ugens ekspertspørgsmål: Er indeklimaet fyldt med phthalater?

Er luften indendørs fyldt med phthalater, der er fordampet fra alt det, der er lavet af plastik? Få svaret i denne uges præmierede spørgsmål til Scientariet.

lørdag 20. mar 2010 kl. 09:06

Jens Peter Haugaard spørger:

Vi har opbevaret min datters gamle farveblyanter i en gammel en-liters is-beholder. Den har således stået i ca 12 år. Nu skulle jeg forleden rydde op, og jeg tog fat i den. Den gik i stykker og var som tyndt glas.

Jeg formoder, at det er ftalaterne, der er fordampet ud i indeklimaet, eller hvad mener I kan være årsagen? Det undrer mig man ikke har mere fokus på phthalat-dampe i indåndingsluften. Jeg vil jo mene, at luften vil være tyk af sådanne dampe i de fleste kontorlandskaber

Professor og Ph.d. Charles J. Weschler, International Centre for Indoor Environment and Energy, DTU, svarer:

Det er meget sandsynligt, at beholderen er af plastik, og at blødgørerne i løbet af de mere end 12 år er fordampet fra den, og derved er beholderen blevet skrøbelig. Man bruger mange forskellige kemikalier som blødgørere herunder phthalater. Dit eksempel er en glimrende illustration af, hvordan disse blødgørere fordamper fra det oprindelige materiale til luften og sætter sig på andre overflader.

For nylig lavede vi et forsøg, hvor vi målte phthalat-indholdet i støvprøver fra 500 børneværelser 151 børnehaver på Fyn. Den mest udbredte af phthalaterne var DEHP, som var til stede i samtlige børneværelser og børnehaver. Medianværdien i støvprøverne fra de private hjem var 210 mikrogram per gram af støv.

Fra det kan vi antage, at luften de pågældende steder har et indhold på ca 40ng/m3. Den lave koncentration af phthalater i luften ligger altså under de retningslinjer for indåndingsluft, der er udstukket af den tyske og amerikanske miljøstyrelse.

Dit daglige indtag af DEHP fra mad er formentlig meget højere end, hvad du får ind gennem luften. Men det er ikke nødvendigvis tilfældet for andre typer phthalat-blødgørere. Desuden kan retningslinjerne i fremtiden blive ændret til endnu lavere niveauer, efterhånden som vi får en bedre forståelse for de sundhedsskadelige virkninger, der potentielt er ved disse blødgørere.

(Acceptabelt Dagligt Indtag (ADI) 37 µg/kg kropsvægt om dagen for DEHP af det tyske EPA (Umweltbundesamt, 1999).
Den amerikanske EPA’s Reference Dose (RfD) for DEHP er 20 µg/kg kropsvægt om dagen (U.S. EPA Air Toxics Web Site)

Jens Peter Haugaard vinder to billetter til Experimentariet for sit spørgsmål.

Er du rigtig klog? Nu kan du udfordre dine venner med ekspert-spørgsmål fra Scientariet i Ingeniørens nye Facebook-quiz "Så ka' du lære det!". Klik her for at deltage i quizzen og teste dine venner.

Spørg Scientariet er i dag redigeret af Julian Henlov og Tine Havkrog, thb@ing.dk.



20. mar 2010 kl 21:04

Hans Andersen

Ingen ftatalat i isbeholder !

Engangsbeholdere til is er ikke lavet af PVC, de er lavet af PE eller PP evt. PS/SB men ingen af de plasttyper indeholder ftatalat som blødgører. Der sidder sikkert en lille trekant med et recyclingsymbol i bunden af beholderen ellers er testen at man gløder en kobbertråd i en gasflamme(ligther) dypper den i plasten og fører den ind i flammen, bliver flammen grøn er der chlor i plasten, og det betyder med næsten 100% sikkerhed, at det er PVC. Mangler på grønfarvning udelukkes chlor og dermed også ftatalat.
Et eventuelt ftalatat indhold i luften vil sikkert istedet stamme fra f.eks. vinylgulve, hvor der meget større godstykkelser og arealer.
Skuffende svar fra en professor, det er jo helt hen i vejret i forhold til mandens spørgsmål, hvor svaret skal være: nej, der er ikke kommet ftatalater fra din engangsisbeholder via luften til din datters krop.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto