At stemme intelligent

Efter min opfattelse giver en stemme pt. ingen mening, og jeg synes heller ikke at vi har ”en glimrende mekanisme for at håndtere politikere vi ikke er tilfreds med”. Du stemmer mere eller mindre på en vilkårlig person, der ingen anelse har om hvad jobbet som MF / Minister indeholder.

Nuværende regering er valgt på følgende måde: På et tidspunkt gav befolkningen flest stemmer til 3 partier, der ville pege på AF som statsminister. AF fandt sig et job i NATO og valgte en ny statsminister som så valgte et nyt hold af folk, som han synes vil være dygtige til at varetage de forskellige ministerposter. Demokrati på høj plan.

Det, der vil give mening er at stemme om en:
Fødevareminister der ved noget om fødevarer
Videnskabsminister der ved noget om videnskab
Forsvarsminister som muligvis ved noget om forsvaret

Gør afstemningen digital. Hvis jeg kan klare alt (sundhed.dk, bank, skat) vha. digital signatur synes jeg, at sikkerheden er høj nok til at klare en folkeafstemning.

Jeg kan godt forstå, at man før i tiden var tvunget til at tælle papirsedler og grupper dem på en eller anden måde. Tiderne har ændret sig, nu kan man (hvis ikke man er COWI) lave real time afstemninger.

Hvert parti burde stille op med kandidater til de ministerposter, der er deres mærkesager og så kunne man lade befolkningen stemme om hver minister eller hvilken person der skal være ordfører på hvilket område.

Da det vil være meget nemmere at afholde folkeafstemninger, kunne man få mange flere af dem og det vil hverken kræve mange ressourcer eller tid, hvilket alt andet lige vil give meget mere demokrati.

Tænkt scenarie: 45% af folketinget synes forsvarsministeren er en skandale og trykker på den røde knap for forsvarsministerens stilling. 5min efter på TV2NEWS og EB: BREAKNING NEWS: I morgen er der afstemning om en ny forsvarsminister på www.fmn.dk. Se.. det vil være demokrati!

Re: At stemme intelligent

Tja lyder umiddelbart som en interresant idé.

Jeg kunne godt tænke mig at se ministre var mere individuelle personer, i stedfor partier.

Jeg ville holde fast i faste tidsrammer for hvornår der er afstemning, f.eks. 3år, folk skal jo have tid til at lære fra deres fejl.

Jeg ville kræve et højere flertal for ny afstemning f.eks. 3/4 så der ikke går masse hysteri i det.

Jeg har ikke haft særligt mange fødselsdage og undgår generelt politik så det er ikke en informeret mening.

Men jeg tror at det ville være en fordel hvis folketingsmedlemmer ikke skulle passe ind i en parti-politik og et parti-image, det ville fjerne behovet for altid at skulle se godt ud og man kunne i en højere grad se på resultaterne fra minister områderne.

Det kan argumenteres at det kun er fornuftigt hvis Danmark følger en samlet plan, den samlede plan må så findes med flere debatter internt i folketinget, gerne for lukkede døre.

Ang. aktuel sag

Mener jeg det er et demokratisk problem, at folketinget, med et simpelt flertal, kan bringe landet i en krig, som ikke kan siges at være akut forsvar af landets sikkerhed.

- Hvis landet var blevet direkte angrebet, var det en anden sag.
Men, så ville der sikkert heller ikke være tale om noget simpelt flertal.

Re: At stemme intelligent

Bortset fra Jacob Haugaard så har de fleste der opstilles til folke tinget en karriere indenfor et parti og en udannelse der gør at de nogenlunde kan honorere kravene idag.
Men her skal man huske at at det hedder folketing fordi der ikke er krav til hvem du er og hvad du kan.

Der er mange der overser at der i hvert ministerium sidder en departementschef der ikke er på valg og som er specialist i ministerets område.
Må jeg minde om den meget morsomme serie "Yes Minister"


Kan man overbevise en vælgerskare om ens værd, så man bliver stemt ind så er man inde og skal bevise det.
Det sidste her kan give de reaktioner fra politikere der får os til at ryste på hovedet, når en politiker føler sig glemt og vil markere sig.

Så længe papir ikke kan sladre om hvem der satte sit kryds på det med en blyant, så længe bør stemmesedlen bevares.

Re: Re: At stemme intelligent

Problemet i mine øjne er, at de folkevalgte politikere ikke fulgte de gængse regler, da Folketinget i sin tid besluttede sig for at sende tropper til Irak. Danmarks udenrigspolitik har i princippet altid skævet til hvad FN's sikkerhedsråd har besluttet, men i tilfældet Irak gik Folketinget imod denne praksis uden at forklare vælgerne hvorfor. Ingen person der ville stemme intelligent, kan forudse at årtiers praksis vil blive fejet af bordet på den måde som skete vedrørende Irak. Danmark har altid deltaget i fredsbevarende opgaver, men dette er første gang i hundrede år at vi er gået i krig på andre landes ønske. Dette har Højeste Ret ikke skelet til, men har kun beskyttet de personer der brugte forkerte oplysninger til at sende Danmark i krig

Re: Ang. aktuel sag

Mener jeg det er et demokratisk problem, at folketinget, med et simpelt flertal, kan bringe landet i en krig, som ikke kan siges at være akut forsvar af landets sikkerhed.

Jeg tror ikke engang at Irak kunne siges at udgøre nogen fare for DK.

Om højesteret skal bestemme eller ej, skal jeg lade være usagt. Jeg mener dog at Danmark bør have en form for en forfatningsdomstol, så hvis borgerne mener at regeringen eller folketinget foretager sig noget som er i strid med gældende lov, så kan de indklages for forfatningsdomstolen, ligesom love, regler ol. vil kunne prøves ved en sådan.

Alene at forlade sig på demokratiet til at sparke medlemmerne ud, er for lidt og for sent, for så er soldaterne draget af og blevet slået ihjel, eller lovgivningen indført. Jvf. bla hvordan den tyske forfatningsdomstol lige har afvist den tyske overvågningslovgivning fordi den var i strid med forfatningen.

Vh Troels

Re: At stemme intelligent

Det vil du ikke ønske dig! I Schweiz har de et system, hvor man med x antal underskrifter, kan kræve politiske beslutninger til folkeafstemning. Selv i den udgave, hvor man trods alt skal gøre en indsats, er det et system der totalt blokerer for reformer og nytænkning. Hvor mange tror du lige der ville stemme efterlønnen ud, selv om det er veldokumenteret at der er helt nødvendigt for vores overlevelse at den skal væk, hellere i dag end i morgen. Og hvor mange ville lige investere i et land, hvor lovene var totalt volatile og kunne afskaffes fra den ene dag til den anden. Demokrati på den måde vi har det, er meget besværlig, men den eneste mulighed

Re: At stemme intelligent

>>I morgen er der afstemning om en ny forsvarsminister på www.fmn.dk. Se.. det vil være demokrati!<<

Og valg deltagelsen er
scenario 1: 2.5% (efter 132 afstemninger i de sidste 3 måneder, hvem gider stemme igen?)
scenario 2: 213% (ministeren for XXX blev valgt af vores allesammens botnet, brought to you by Russia!!!)

Jeg er enig i at der ikke er megen mening i den måde vi vælger ministre på. Det er åbenbart vigtigere (for statsministeren) at vælge nogen han kan stole på end hans tro på deres ikke-politiske kundskaber.

Problemet med valg er at langt de fleste mennesker stemmer ud fra deres personlige tro og motivationer og ikke ud fra viden om følgerne. Hvordan skulle vi også kunne gøre det? Hvis vi alle kunne gennemskue hvad en minister burde gøre i dette eller hint område, så kunne hvem som helst jo være en god minister, ikke sandt?!

Problemet er at demokratiet som det er defineret i dag: 3 delt: lovgivende, dømmende og udøvende er utilstrækkeligt til at sikre en nær-optimal strategisk linie. Vi mangler en fjerde institution, som skal overse den lovgivende og sørge for integritet af den samlede lovgivning samt fungere som garant for at lovene er i linie med af en folkestemt strategi (pr ministerium) for at opnå et eller flere velbeskrevede mål. Sådan en institution skulle have revisions ret og pligt af ministerierne, samt have magt til at stoppe love, altså veto, og til at udskrive valg. Medlemmerne til denne institution skal være uddannede til at forstå områderne der behandles i et specifikt ministerium og være folkevalgte.

Re: Re: Re: At stemme intelligent

Danmarks udenrigspolitik har i princippet altid skævet til hvad FN's sikkerhedsråd har besluttet, men i tilfældet Irak gik Folketinget imod denne praksis uden at forklare vælgerne hvorfor

- næh!: Uddrag af regeringens oplæg til tingets beslutning:

I denne situation består uforandret en bemyndigelse fra FNs Sikkerhedsråd til at anvende alle nødvendige midler – herunder militære magtmidler – til at gennemtvinge Sikkerhedsrådets krav og betingelser. Resolution 678 bemyndiger FNs medlemslande til at gøre det fornødne med henblik på at genoprette international fred og sikkerhed i området. Denne bemyndigelse står uforandret ved magt, og Sikkerhedsrådet har med resolution1441 i enighed opdateret og bekræftet sin bemyndigelse.

- læs resten her:

http://www.frbvucuv.dk/612op/4....pdf

Re: Re: Re: At stemme intelligent

Problemet i mine øjne er, at de folkevalgte politikere ikke fulgte de gængse regler, da Folketinget i sin tid besluttede sig for at sende tropper til Irak. Danmarks udenrigspolitik har i princippet altid skævet til hvad FN's sikkerhedsråd har besluttet, men i tilfældet Irak gik Folketinget imod denne praksis uden at forklare vælgerne hvorfor. Ingen person der ville stemme intelligent, kan forudse at årtiers praksis vil blive fejet af bordet på den måde som skete vedrørende Irak. Danmark har altid deltaget i fredsbevarende opgaver, men dette er første gang i hundrede år at vi er gået i krig på andre landes ønske. Dette har Højeste Ret ikke skelet til, men har kun beskyttet de personer der brugte forkerte oplysninger til at sende Danmark i krig

Krigen var 100% i overensstemmelse med FNs sikkerhedsrådsresolutioner, nærmere bestemt 660, 678 og 687 og de samme sikkerhedsrådsresolutioner havde da også været i anvendelse under Desert Strike (1996) og Desert Fox (1998). Samtlige af de s.k. folkeretseksperter der erklærede Irak 2003 krigen for ulovligt har sovet tornerosesøvn i 7 år, for der er nemlig ingen af dem der gjorde indsigelse mod Desert Strike eller Desert Fox. Derimod er Folkeretskontoret under Udenrigsministeriet og Professor i Folkeret ved Københavns Universitet, Dr.Jur. Hjalte Rasmussen af den opfattelse at krigen er lovlig.

Re: Re: At stemme intelligent

@Lars
Har du studeret Schweiz specielle demokrati i detailjer? Det fungerer i praksis meget fornuftigt og Schweiz betragtes som et verdens bedste investeringsland fordi lovgivningen er langsom og forudsigelig. Danmark er den direkte modsætning. Hvis du kan mobilisere et simpelt flertal i folketingssalen er der frit slag i bolledegen. Regeringen kan gå i krig, brandbeskatte befolkningen og afgive suverænitet i udefineret omgang. Den danske befolkning har generelt en ekstrem lille beskyttelse mod overgreb fra statsmagten. Det danmark har brug for er en ny grundlov, en forfatningsdomstol og mulighed for direkte feedback fra borgerne hvor borgerne direkte kan starte folkeafstemninger.

Re: Re: Re: Re: At stemme intelligent

Samtlige af de s.k. folkeretseksperter der erklærede Irak 2003 krigen for ulovligt har sovet tornerosesøvn i 7 år, for der er nemlig ingen af dem der gjorde indsigelse mod Desert Strike eller Desert Fox

- og tilsvarende gælder iøvrigt dansk deltagelse i NATOs 78-dages kampagne mod Serbien i 1999, jf.:

Kosovo is of course a key subject in NATO's dialogue with Serbia. The Alliance intervened militarily in early 1999 to bring an end to ethnic repression in Kosovo, subsequently deploying the NATO-led Kosovo peacekeeping force (KFOR) to provide a safe and secure environment and facilitate reconstruction

Kilde:
http://www.nato.int/issues/nat...html

Om folkeafstemninger

For mig at se virker det som om politikerne er hunderædde for folkeafstemninger.

Helle Thorning og Villy Søvndal taler hele tiden om at fjerne forbeholdene i EU, men tør de stille med 60 underskrifter og kræve en folkeafstemning? Nej..... http://www.ft.dk/Demokrati/Val...?p=1

De bedste hilsner
Peter Kamp

Serviceeftersyn af demokratiet

Tror mange ligesom mig mener at demokratiet trænger til et serviceeftersyn.
Med det nuværende system syntes jeg at vi er alt for låst af spin og højre/venstre fløjs opdeling. Det er ikke særlig demokratisk eller praktisk at 49% af befolkningen er sat uden for indflydelse i 10 år af gangen. Eller at en statsminister kan indsætte ukendte personer eller venner som ministre.
Ligeledes er det farligt for landet at mange beslutninger laves af spindoktorer alt efter hvad der sælger bedst op mod et valg.
Jeg ville dog også frygte hvad der ville ske hvis vi skulle stemme om alt, hvor mange ville mon stemme ja til nødvendige reformer?

Har længe tænkt på om man kunne lave et system, så man kunne stemme på flere partier/personer. F.eks. ligesom melodi grandprix :-) - man kan give 3 point til den favoritten, 2 point til nr. 2 og 1 point til nr. 3. Eller alle point til samme parti/person om man vil.
På den måde kunne man sige om man ønskede samarbejde over midten, eller om man ønskede beton blokpolitik. Et stort flertal af danskerne ønsker faktisk samarbejde over midten i stedet for blokpolitik, men de kan ikke stemme for det.
Bare et forslag til en bedre verden ;-)

Re: Re: Re: At stemme intelligent

@Claus
Bortset fra at jeg har boet der i 6 år, nej. Problemet er at valgdeltagelsen bliver enormt lav, således kan et aktivt mindretal nogle gange føre nogle meget uhensigstmæssige love igennem, tag bare Minaret forbudet. Ellers er jeg enig i, at Schweiz er ufatteligt stabil og et dejligt land at bo i. Måske hænger stabiliteten mere sammen med at det er delt op i Kantoner, men meget stor autonomi og med tradition.

En glimrende mekanisme

Der er ikke nogen effektiv mekanisme for vælgerne til at ytre generel utilfredshed. En mulighed kunne være:

Når vælgerne afleverer blanke stemmesedler, skal de tælle som stemmer på et fiktivt parti, med det resultat at der kan komme tomme pladser i tinget.

I øvrigt mener jeg ikke at man kan kalde et land demokratisk, når borgerne ikke selv kan beregne deres skat.

Re: En glimrende mekanisme

Der er ikke nogen effektiv mekanisme for vælgerne til at ytre generel utilfredshed. En mulighed kunne være:

Jeg synes det ville være bedre hvis vælgerne kunne vælge om deres stemme skulle være en "for" eller "imod" stemme.

"imod" stemmerne tæller så negativt ved stemmeoptællingen.

Poul-Henning

Re: Re: En glimrende mekanisme

Der er ikke nogen effektiv mekanisme for vælgerne til at ytre generel utilfredshed. En mulighed kunne være:

Jeg synes det ville være bedre hvis vælgerne kunne vælge om deres stemme skulle være en "for" eller "imod" stemme.

"imod" stemmerne tæller så negativt ved stemmeoptællingen.

Poul-Henning

Så er det spørgsmålet om liste minus-O vinder over liste minus-B og minus-F

Siden 2001 har liste O effektivt virket som liste minus-B. O har tjent som bardunen der har støttet regeringen mod "anstændighedsvinden" fra Politiken, DR og de radikale.

Re: Re: At stemme intelligent

Og hvor mange ville lige investere i et land, hvor lovene var totalt volatile og kunne afskaffes fra den ene dag til den anden

Så er det bare synd at Interessen for at investere i Schweitz overstiger interessen for investeringer i Danmark - med en ganske væsentlig margin. Det er måske derfor at Schweitzerne kan nøjes med at betale 15% i skat - eller Måske forveksler jeg årsag og virkning her!.

Re: Serviceeftersyn af demokratiet

Det er ikke særlig demokratisk eller praktisk at 49% af befolkningen er sat uden for indflydelse i 10 år af gangen.

Det tal er alt for lavt. Vores "Demokrati" er designet til at sikre at 99.90% af befolkningen er sat uden for indflydelse 100% af tiden.

Samarbejde over midten

Samarbejdet over midten gjorde at de radikales i sandhed radikale udlændinge og forsvarspolitik blev til lov stik imod flertallets ønsker.

Re: Serviceeftersyn af demokratiet

Det er ikke særlig demokratisk eller praktisk at 49% af befolkningen er sat uden for indflydelse i 10 år af gangen.

I Danmark mangler vi i høj grad en effektiv mindretalsbeskyttelse.
Ikke mindst da vi kun har et étkammersystem.

Jeg mener dog at denne mindretalsbsekyttelse skal ligge i Folketinget, ikke (i så høj grad) direkte hos vælgerne, mellem folketingsvalgene.

P.S.: Ikke mindst nærdemokratiet, har jo også lidt voldsomt af den seneste kommunalreform, hvor der er blevet langt længere til de folkevalgte, for den enkelte borger.
- Der er jo også blevet færrer folkevalgte i forhold til antallet af vælgere.
(Men, i modstrid med de nævnte argumenter, langt mere administrativt personale i kommunerne)

Re: Re: Re: Re: At stemme intelligent

@Lars
Jeg er kun på mit 4 år i Zürich så jeg har stadigt meget at lære. Der er ingen tvivl om at aktive mindretal kan gennemtvinge nogle rigtigt skæve beslutninger via folkeafstemninger, men risikoen betragter jeg som mindre end i det danske folketing. Der er indbygget nogle sikkerhedsventiler i systemet som de valgte politikere kan tage luften ud af de afstemninger som de virkeligt ikke kan lide. Mine kollegaer forsikrer mig om at mineretforbuddet aldrig ville være kommet til afstemning hvis politikerne havde gjort deres fodarbejde. En af de områder hvor schweitz virkeligt adskiller sig fra danmark er i opfattelsen af "det offentlige". Danskerne tror virkeligt på statsmagten som en positiv kraft der frit skal kunne blande sig i alt og ikke behøver nogle begrænsninger. I schweitz er der en stor historisk skepsis mod "det offentlige" og der er indbygget en masse "checks and balances" som bevirker at statsmagten øges med et beskedent tempo sammenlignet med danmark. Schweitz er ikke en historisk nationalstat som danmark. Det er en føderation som kunne have været en god model for EU. Desværre blev EU designet af socialister så vi fik planøkonomi og konstant overflytning af magten fra de nationale regeringer til brussel.

Ingen udvikling

Hvis storebæltsbroen havde været til afstemning var det blevet til et NEJ, og hvor mange syntes i dag broen er en dårlig ide.
Metersystemet var sikkert heller ikke indført hvis der havde været en afstemning om det.
Folkeafstemninger er næsten aldrig progressive.

Det er rigtigt Lars Lykke ikke er valgt som statsminister, men der var Fogh heller ikke. Han kunne derimod samle flertal i folketinget for han skulle være statsminister, og det flertal syntes Lars Lykke skal være det nu. (dermed ikke sagt om det er en god eller dårlig ide)

Man må ikke glemme magtens tredeling, regeringen skal forvalte de love folketingen vedtager, og retssystemet skal dømme efter lovene.

Alternativt skal vi til at have en valgt statsminister i stil med f.eks. det amerikanske system hvor man vælger en præsident der så udpeger en regering. Men så har regeringen til gengæld ofte modstand fra parlamentet. (kongressen)

Hvad nytter Grundloven?

Skal det virkelig være straffrit at bryde Grundloven? Eller overfortolker jeg din kommentar til Højesterets afgørelse?

Noget helt andet er at jeg meget gerne så at vi fik lavet en ordentlig grundlov. (To rent faktisk: en for rigsfællesskabet og en for Danmark.)

Nogle af mine ønsker:
+ Et to-kammer-system.
+ Reel og solid adskillelse af de tre grene af magten.
+ En sikring mod at partierne bryder Grundloven, ved at presse parlamentsmedlemmer til at stemme i strid med deres personlige overbevisning.
+ En begrænsning af hvor længe man i alt kan sidde i parlamentet.
+ At lovene skrives af parlamentet og ikke af regeringen. (Det er en del af forskellen på »lovgivende« og »udøvende«.)
+ Nogle bedre midler til at sikre at regerings- og parlamentsmedlemmer overholder loven.

I princippet kan jeg godt forestille mig en konstruktion, hvor det virkelig er regenten der udpeger regeringen og parlamentet der afsætter regeringen.

Re: Hvad nytter Grundloven?

Skal det virkelig være straffrit at bryde Grundloven?

- næh, har nogen hævdet dét?

Eller overfortolker jeg din kommentar til Højesterets afgørelse?

- hvis kommentar?

Ministre vælges ikke

Der lader til at være en udbredt misforståelse om at regeringen vælges - det gør den ikke, den udpeges af droningen!

Det er derfor ikke så underligt at regeringen kan skiftes ud uden valg - for det er ikke de folkevalgte der bestemmer hvem der sidder i regeringen. I princippet (og praksis) er der ikke noget krav om at ministre også skal sidde i Folketinget

Ministre vælges ikke II

Korrekt Jacob.

http://runeberg.org/dansklov/...lov/

jævnfør kap 3 paragraf 14

Re: Ministre vælges ikke

Der lader til at være en udbredt misforståelse om at regeringen vælges - det gør den ikke, den udpeges af droningen!

Men Dronningen har ingen reel politisk betydning. Der er endnu ikke været et eneste eksempel på, at Dronningen ikke har udpeget den forhandlingsleder (der senere kan tage titlen af statsminister, hvis forhandlingerne lykkes), der har den største parlamentariske opbakning i Folketinget.

Jovist, de udpeges, men hun bestemmer lige så meget over regeringen og ministrene, som jeg bestemmer vejret.

Det er derfor ikke så underligt at regeringen kan skiftes ud uden valg - for det er ikke de folkevalgte der bestemmer hvem der sidder i regeringen. I princippet (og praksis) er der ikke noget krav om at ministre også skal sidde i Folketinget

Du skal snarere vende det om, da det er et problem, at ministrene er medlem af Folketinget. Derfor burde kravet være, at ministrene UDTRÆDER af Folketinget, da det andet er brud på magtdelingen - ikke at kravet er, at ministrene SIDDER i Folketinget.

:)

Re: Re: Re: Re: At stemme intelligent

Jeg kunne desværre ikke være mere uenig med dig, Jesper.

Krigen var i klar modstrid med international lov, og grunden til dette skal findes i følgende to argumenter, som Grundlovskomiteen har forfulgt:

1) Krigen var ikke en selvforsvarshandling, da der ikke var oplevet noget angreb fra Irak på nogle af koalitionspartnere, og da der ingen overhængende fare var for angreb fra Irak.

2) Krigen var heller ikke sanktioneret af Sikkerhedsrådet, da:

2a) Der var ingen eksplicit bestemmelse i nogen resolution, der muliggjorde en krig,

(Hvis du læser UNSC-resolutionerne igennem, så nævner ingen så drastiske midler som "intervention". De gamle resolutioner gælder ikke, da de skal fortolkes meget indskrænket, og hvis en resolution først har været "benyttet", så kan man ikke automatisk genkalde sig den.

Endvidere gælder princippet om resolutionernes alder, så yngre går forud for de ældre.)

2b) Underskriverne af Resolution 1441, heriblandt
USA og Storbritannien (som der konsekvent henvises til som grundlag for angrebet*) udtalte, at der ingen automatik (til militær intervention, red.) var skjult i resolutionen,

(Et "mindre" kardinalpunktet, da USA og UK har handlet i direkte modstrid med deres egne forsikringer og garantier)

2c) Kofi Annan og flere af Sikkerhedsrådsmedlemmerne forklarede, at de ikke kunne bifalde en invasion** på baggrund af de førte argumenter.

(KardinalPUNKTET, da man ikke må handle i direkte modstrid mod Sikkerhedsrådet og dets eksplicitte udtalelser, som USA gjorde)

Det er endvidere ikke lykkedes mig at finde én eneste uafhængig juridisk ekspert, der ikke mener det ovenstående. Under min egen intensive research af emnet, så fremstod det juridiske samfund som være hamrende enige.

Hvis jeg tager fejl om det ovenstående, så beklager jeg selvfølgelig dybt og er ligeledes meget interesseret i at få kilder på, at nogle (uafhængige, ikke Justitsministeriets egne!) juridiske eksperter mente, at krigen var lovlig.

Det ovenstående skal sættes i perspektiv til min eksamen i Offentlig Ret på statskundskab, hvor jeg netop fremførte de samme argumenter på baggrund af et synopsisoplæg. Hverken censor eller eksaminator kunne sætte en finger på min analyse jf. deres egne ord og gav mig en tilsvarende fin karakter, så jeg tror desværre, at du enten har misforstået noget eller ikke læst ordentligt på lektien.

Men, som nævnt, så er jeg meget interesseret i at blive oplyst, hvis jeg skulle have overset noget.

Mvh,
Mikael

* I Sikkerhedsrådets Resolution 1441 henvises der endda til, at alle medlemslande anerkender Iraks suverænitet, mens der er i Resolution 687 direkte beskrives, at Sikkerhedsrådet påkalder sig eneretten til at vurdere, om resolutionens præmisser er overtrådt, hvorved en intervention kunne begrundes.

Sikkerhedsrådet kom ikke frem til en konklusion, og derfor burde alle FN's medlemmer anerkende Iraks suverænitet, da enkeltmedlemmer i FN på INGEN måde kan vurdere, hvorvidt en resolution er overtrådt.

Det er op til UNSC og INGEN andre (se nedenstående note).

** Ved uklarheder eller tvivlsspørgsmål til en resolution tilfalder fortolkningsretten Sikkerhedsrådet og dets medlemmer. USA eller andre deltagere i koalitionen har derfor ingen, normmæssig, ret til at fortolke resolution 1441 eller andre i direkte
modstrid med andre Sikkerhedsrådsmedlemmer eller Kofi Annan. Der påkræves desuden, at fortolkeren er i ?god tro?, hvilket USA ikke var, da den før havde forsøgt at få gennemført en resolution, som ville godkende en intervention. Denne faldt i Sikkerhedsrådet.

PS: Tak til PHK for endnu et godt, kritisk og ikke mindst relevant blogindlæg. De er jo i høj kurs, når ingen andre vil råbe, at "Kejseren jo ikke har noget tøj på"...

PPS: Jeg ser mig selv normalt som Gud, Konge og Fædreland-konservativ, og jeg støtter ubetinget det danske forsvar. Jeg er dog også kosmopolit og mener, at hvis man skal føre krige i det 21. århundrede, så skal de overholde den gældende internationale (og danske) lov.

PPPS: Hvis formateringen ser lidt underlig ud, så skyldes det, at jeg har kopieret nogle af argumenterne fra min synopsis. Den, mit petitum og det meste af min empiri leveres gerne på forespørgsel.

Re: Re: Re: Re: Re: At stemme intelligent

Tak til Mikael Valsted for et sagligt indlæg.

Re: Re: Re: Re: Re: At stemme intelligent

Krigen var i klar modstrid [...]

Du har tydeligvis misforstået både Højerestrets dom og mit blogindlæg:

Højesret tager ikke stilling til skyldspørgsmålet, for det giver grundloven den ikke mulighed for.

Skyldsspørgsmålet i alt hvad Folketinget foretager sig der går ud over befolkningen og landet som helhed, afgøres alene og suverænt af Folketinget selv.

Hvem Folketinget er, bestemmer vælgerne.

Derfor: Stem klogt.

Poul-Henning

Re: Re: Re: Re: Re: Re: At stemme intelligent

Højesret tager ikke stilling til skyldspørgsmålet, for det giver grundloven den ikke mulighed for.

... jeg besvarer som sådan heller ikke blogindlægget, men Jesper Ørsteds indlæg. Desuden har jeg godt fuldt med i retssagen og ved udmærket godt, hvad retssagen faldt på.

Det står måske ikke så tydeligt i mit indlæg, men når man læser indlægget, burde det ikke overraske nogle, hvad jeg overhovedet svarer på, så jeg må desværre melde hus forbi her.

Furthermore, you are preaching for the choir, PHK.

Re: Re: Re: Re: Re: At stemme intelligen

Jeg kunne desværre ikke være mere uenig med dig, Jesper.

Krigen var i klar modstrid med international lov, og grunden til dette skal findes i følgende to argumenter, som Grundlovskomiteen har forfulgt:

1) Krigen var ikke en selvforsvarshandling, da der ikke var oplevet noget angreb fra Irak på nogle af koalitionspartnere, og da der ingen overhængende fare var for angreb fra Irak.

2) Krigen var heller ikke sanktioneret af Sikkerhedsrådet, da:

2a) Der var ingen eksplicit bestemmelse i nogen resolution, der muliggjorde en krig,

(Hvis du læser UNSC-resolutionerne igennem, så nævner ingen så drastiske midler som "intervention". De gamle resolutioner gælder ikke, da de skal fortolkes meget indskrænket, og hvis en resolution først har været "benyttet", så kan man ikke automatisk genkalde sig den.

Endvidere gælder princippet om resolutionernes alder, så yngre går forud for de ældre.)

2b) Underskriverne af Resolution 1441, heriblandt
USA og Storbritannien (som der konsekvent henvises til som grundlag for angrebet*) udtalte, at der ingen automatik (til militær intervention, red.) var skjult i resolutionen,

(Et "mindre" kardinalpunktet, da USA og UK har handlet i direkte modstrid med deres egne forsikringer og garantier)

2c) Kofi Annan og flere af Sikkerhedsrådsmedlemmerne forklarede, at de ikke kunne bifalde en invasion** på baggrund af de førte argumenter.

(KardinalPUNKTET, da man ikke må handle i direkte modstrid mod Sikkerhedsrådet og dets eksplicitte udtalelser, som USA gjorde)

Der er skam ingen krav om at krigen skulle være en selvforsvarshandling, kun at fred og sikkerhed er truet jvf FNs charter og det i øvrigt er FNs sikkerhedsråd der afgøre om det er tilfældet. Det er ikke en ny krig, men en genoptagelse af krigen fra 1991, der som bekendt ikke afsluttedes med en fredstraktat, men med en våbenstilstandsaftale, der blev ophøjet til sikkerhedsrådsresolution 687.
Mht resolutionens alder er 687 hverken blevet ophævet eller erstattet (superseeded) af nogen anden resolution. Uanset hvad sikkerhedsrådslande måtte mene udenfor Sikkerhedsrådets rammer, så udtaler de sig ikke på sikkerhedsrådets vegne, det gør kun sikkerhedsrådet selv. Den helt klare bemyndigelse til at genoptage krigen ligger i Sikkerhedsrådets erklæringer i 1441, såvelsom i andre sikkerhedsrådsresolutioner om, at der har fundet materielt brud på 687 sted, altså et brud på våbenhvilen fra Iraks side.

Det er endvidere ikke lykkedes mig at finde én eneste uafhængig juridisk ekspert, der ikke mener det ovenstående. Under min egen intensive research af emnet, så fremstod det juridiske samfund som være hamrende enige.

Hvis jeg tager fejl om det ovenstående, så beklager jeg selvfølgelig dybt og er ligeledes meget interesseret i at få kilder på, at nogle (uafhængige, ikke Justitsministeriets egne!) juridiske eksperter mente, at krigen var lovlig.

Det ovenstående skal sættes i perspektiv til min eksamen i Offentlig Ret på statskundskab, hvor jeg netop fremførte de samme argumenter på baggrund af et synopsisoplæg. Hverken censor eller eksaminator kunne sætte en finger på min analyse jf. deres egne ord og gav mig en tilsvarende fin karakter, så jeg tror desværre, at du enten har misforstået noget eller ikke læst ordentligt på lektien.

Men, som nævnt, så er jeg meget interesseret i at blive oplyst, hvis jeg skulle have overset noget.

Mvh,
Mikael

Dvs du har ikke læst Dr. Jur, Hjalte Rasmussens begrundelser for at mene at krigen er lovlig?

Desuden gør jeg opmærksom på den foreliggende defacto precedens som Desert Strike (1996) og Desert Fox (1998) udgør.

Og du må meget gerne dokumentere at der er nogensomhelt af de personer i det juridiske samfund, som du henviser til, der har gjort indsigelse imod Desert Strike eller Desert Fox og hvis ikke, så vil jeg gerne se en holdebar juridiske forklaring på at de ikke har gjort det, når de samtidig hermed mener at 2003 krigen er ulovlig.

* I Sikkerhedsrådets Resolution 1441 henvises der endda til, at alle medlemslande anerkender Iraks suverænitet, mens der er i Resolution 687 direkte beskrives, at Sikkerhedsrådet påkalder sig eneretten til at vurdere, om resolutionens præmisser er overtrådt, hvorved en intervention kunne begrundes.

Sikkerhedsrådet kom ikke frem til en konklusion, og derfor burde alle FN's medlemmer anerkende Iraks suverænitet, da enkeltmedlemmer i FN på INGEN måde kan vurdere, hvorvidt en resolution er overtrådt.

Det er op til UNSC og INGEN andre (se nedenstående note).

** Ved uklarheder eller tvivlsspørgsmål til en resolution tilfalder fortolkningsretten Sikkerhedsrådet og dets medlemmer. USA eller andre deltagere i koalitionen har derfor ingen, normmæssig, ret til at fortolke resolution 1441 eller andre i direkte
modstrid med andre Sikkerhedsrådsmedlemmer eller Kofi Annan. Der påkræves desuden, at fortolkeren er i ?god tro?, hvilket USA ikke var, da den før havde forsøgt at få gennemført en resolution, som ville godkende en intervention. Denne faldt i Sikkerhedsrådet.

Du har brug for at læse Artikel 33 i Resolution 687 igen:
This is a formal cease fire agreement between Iraq and the members.
Altså FN er ikke en part i konflikten og handlingsretten ligger hos FNs medlemslande, efter FNs sikkerhedsråd har erklæret at et formelt brud på våbenstilstandsaftalen fra Iraks side har fundet sted.
Hvilket ydermere forstærkes af den precendens der foreligger fra Desert Strike og Desert Fox.