Volvo viser el- og pluginhybridbiler
Ikke en bilproducent uden en elbil. Det er Volvo et godt eksempel på og til årets biludstilling i "Biler i Bella 2010" vises både en C30 elbil og en V70 som plugin-hybridbil
På udstillingen "Biler i Bella" vil Volvo vise første version af en ren elbil. Det drejer sig om en C30, der er i stand til at køre 150 km på en opladning.
Sideløbende med udviklingen af rene elbiler har Volvo også de seneste tre år arbejdet med plugin-hybridbiler. Udviklingsarbejdet er sket sammen med energiselskabet Vattenfall, og målet har været at udvikle og afprøve teknologi til opladning af biler i almindelige husholdningsstikkontakt.
Foreløbig er der bygget tre testbiler af V70-modellen. som bruges til at indsamle informationer om kundernes krav og ønsker til en plugin-hybridbil.
På "Biler i Bella", der løber af stablen 18. til 21. marts i Bella Center i København, vil der for uden elversionen af C30'eren, være mulighed for at stifte bekendtskab med en V70 plugin-hybridbil.





