blogs kategori-billede

Masser af økokrudt i benzinmotoren

En god gammeldags benzinmotor er overhovedet ikke dømt ude af økokapløbet. Amerikansk virksomhed påstår at kunne øge effektiviteten af bilmotor med 50 procent.

Af Bjørn Godske,  onsdag 17. mar 2010 kl. 12:44

Er der virkelig muligt at øge km/l med 50 procent bare ved at varme benzinen op før indsprøjtning?

Det påstår virksomheden Transonic Combustion fra Californien.

Læs her hvordan.



17. mar 2010 kl 13:02

Bjarke Mønnike

Yderst interessant

Det blive spændede at se hvorledes en sådan "benzindiesel" vil opføre sig, da magre blandinger hidtil har givet varme motorer.


17. mar 2010 kl 13:39

Asbjørn Klerke

Trevejskatalysatoren

Hvis man skifter til en lean blanding virker trevejskatalysatoren ikke. Der skal så tænkes alternativt for at reducere NOx fra udstødningen.
http://en.wikipedia.org/wiki/C...-way


17. mar 2010 kl 22:39

Morten Dalgaard

Lad os nu se det i virkeligheden først!

Jeg bliver altid skeptisk når jeg hører at nogen har fundet en ny "magisk" løsning der kan forøge en motors nyttevirkning xx%

Jeg gad godt vide hvad det er for en motor man siger at denne motor skulle være 50% mere effektiv end? 50% mere effektiv end en 351 Chevy V8 med karburator? Sikkert... En BMW N55 3.0 med turbo og direkte indsprøjtning? Næppe!
Desuden har samme motor heller ingen problemer med "throttling" som omtales i artiklen da man styrer indsugningsventilens åbning i stedet for et gasspjæld der danner turbulens og luftmodstand i indsugningen. På den måde undgår man også den fæle magre forbrænding som omtales som noget godt i artiklen (Det er det ikke i en benzinmotor hvis den skal leve ret længe!).

Der er ingen tvivl om at hvis man kan opnå en mere øjebliklig forbrænding kan man få en højere virkningsgrad - men det opnår man så udemærket ved almindelig direkte indsprøjtning! Jeg tror ikke det at man opvarmer benzinen inden kommer til at gøre den store forskel - i hvert fald ikke 50% forskel!

Og som Asbjørn Klerke nævner, så vil en mager forbrænding resultere i meget høje temperaturer i forbrændingskammeret. Og NOx er ikke det eneste problem her! Det er velkendt at benzinmotorer der bliver "sultet" kan blive så varme at stemplerne begynder at smelte!

Mange af de her små firmaer prøver at hype deres teknologier til noget de slet ikke kan stå inde for for at opnå venture kapital - specielt amerikanske lykkeridere! Så indtil jeg ser det her blive demonstreret i virkeligheden, forbliver jeg skeptisk!


18. mar 2010 kl 01:04

Jørgen Jakobsen

Intet problem


Nu er det godt nok på udenbysk, det i henviser til.

Men som jeg læser det, så er det lykkedes at køre 50 % længere end noget andet, som på ingen måde kan sammenlignes.

Hvis man ønsker at sammenligne, så findes der et udmærket begreb, der hedder virkningsgrad.


18. mar 2010 kl 09:36

avatar

Michael Schade

Re: Intet problem

Lol...ja og så i en bil med betydelig lavere cw end den prius som de sammenligner med. Sammenligningen må vel skulle foretages med 2 ens biler hvor den ene har fået modifikationen på motoren og den anden ikke har.


18. mar 2010 kl 11:54

avatar

Troels Halken

Re: Lad os nu se det i virkeligheden først!

Jeg bliver altid skeptisk når jeg hører at nogen har fundet en ny "magisk" løsning der kan forøge en motors nyttevirkning xx%

Det er svært ikke at være enig med Morten. Jeg har set mange claims på det område, men fælles for dem alle er at de aldrig er blevet til noget af den ene eller anden årsag, eller nok nærmere aldrig har kunnet leve op til der påståede. Selv Shell og de andre selskaber prøver at sælge deres forbedrede benzin. Som om det gør nogen forskel i en Toyota Carina 1,8 fra 1997.

Skal man hoppe på sådan en påstand, så skal der uigendrivelige beviser på bordet.

Vh Troels


26. mar 2010 kl 21:56

Jesper Nielsen

Re: Lad os nu se det i virkeligheden først!

Lad det lige være mig tilladt at fluek.... lidt
En 351 cui er en ford motor, Chevy laver 350 cui.

Sagt med en venligt smil ;-)


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Debatterede
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.