Gamle skibe skal spare brændstof med luftpuder
Dansk teknologi gør det muligt at få gamle skibe til at spare op til 15 procent brændstof. Løsning er luft under skibene.
Læs også
-
Før topmødet: Sådan er de tekniske muligheder for skibes CO2-reduktion
Læs mere om
Dokumentation
Eksisterende skibe kan nu også sejle på en pude af luft og dermed spare brændstof.
Hidtil har det kun været nye skibe, der kunne få det dansk-hollandske DK Groups såkaldte Air Cavity System (ACS), der består af længdegående luftkanaler i en hulning under skibets skrog og en kompressor forrest i skibet, der pumper luft ned i luftkanalerne, hvorved der dannes en kæmpe luftlomme under skibet.
Men nu har DK Group også lanceret systemet til eksisterende skibe. Det betyder, at alle verdenshavenes giganter – bulkere, tankskibe og containerskibe – kan spare op til 15 procent brændstof.
Luftpuden under skibet mindsker friktionsmodstanden og lader skibet glide lettere igennem vandet.
Den nyudviklede version af ACS kan indarbejdes i eksisterende skibe på 14 dage i en almindelig tørdok, ifølge DK Group. Virksomheden påpeger desuden, at det gennemsnitligt tager under to år at have tjent omkostningerne ind igen i brændstofsbesparelser.
Danskerne har desuden reduceret størrelsen og længden på hulrummet med 90 procent siden det først blev udviklet.






