Nepotisme. Sådan var reaktionen, da et ekspertudvalg nedsat af Videnskabsministeriet sidste år fremlagde dokumentation for, at medlemmerne af de statslige forskningsråd modtog en uforholdsmæssig stor andel af de bevillinger som de er sat til at administrere.

Fakta stod ikke til diskussion, men nu har en arbejdsgruppe af personer fra Det Frie Forskningsråd foretaget en ny og mere omfattende analyse, der konkluderer følgende:

"I det statistiske materiale er der ikke belæg for at hævde, rådsmedlemmernes langt højere succesrate skyldes deres rådsmedlemskab. Derimod er det vist, at den langt højere succesrate er til stede for denne gruppe, allerede inden de bliver rådsmedlemmer."

Med andre ord: Når medlemmer af de fem faglige råd under Det Frie Forskningsråd får en større andel af bevillingerne er det fordi, de er de er blandt de bedste forskere – og af den årsag også sidder i forskningsrådene.

Kun i Forskningsrådet for Natur og Univers (FNU) er der fundet en markant afvigelse, idet forskerne her henter en markant større andel af bevillingerne i den periode, de sidder i rådet i sammenligning med perioderne før og efter.

Her er konklusionen i den nye rapport følgende:

"Der er tale om et tydeligt udsving, som kan indikere behov for yderligere analyser af bevillingspraksis i det pågældende faglige råd."

Formanden for Det Frie Forskningsråd, Jens Christian Djurhuus, pointerer dog, at der er tale om meget små tal. Alligevel understreger han over for ing.dk, at det er et forhold som man vil forsøge at dykke yderligere ned i.

»Vi har nu opbygget en mekanisme, som vi fortsat vil bruge,« siger han.

Rapporten er overgivet til videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen - »som har taget godt imod den,« siger Jens Christian Djurhuus.

Udlændinge som garanter for hæderlighed
I 2008 nedsatte Videnskabsministeriet et ekspertudvalg, der fik til opgave at evaluere forskningsrådssystemet. Udvalgets formand, koncerndirektør Søren Isaksen fra NKT, kom i juni 2009 ved udvalgets fremlæggelse af sine anbefalinger med denne kommentar:

"Det ser ikke godt ud, at så store beløb går til rådsnære medlemmer. Det skaber en dårlig stemning."

Så var scenen sat for en ophedet debat, hvor direktør Lars Goldschmidt fra Dansk Industri også var hurtig på aftrækkeren:

»Det er ’talk-of-the-town’, at man bevilger penge til sig selv,« sagde han ved en konference om evalueringsrapporten.

Og så røg partnerne for alvor i totterne på hinanden.

Det Frie Forskningsråd og ikke mindst formanden, Jens Christian Djurhuus, afviste kategorisk kritikken. I forskningsrådene gik alt redeligt til, fastslog Djurhuus. Og der var da heller ingen konkrete eksempler på det modsatte, men mistanken om uredelighed hang alligevel ved.

Daværende videnskabsminister Helge Sander besluttede efterfølgende, at der skulle flere udlændinge ind i de danske forskningsråd som garanter for en fuldstændig uafhængig bedømmelse af ansøgningerne.

Naturvidenskab skiller sig negativt ud
I Det Frie Forskningsråd ville man dog ikke nøjes med den undersøgelse af bevillingspraksis, som ekspertudvalget havde fået foretaget. Derfor nedsatte Det Frie Forskningsråd en tre arbejdsgruppe bestående af to rådsmedlemmer og næstformanden lektor, lic. oecon. Peder Andersen fra Københavns Universitet.

Arbejdsgruppen har undersøgt i alt 15.446 ansøgninger i perioden 2001-2009. Der blev givet tilsagn til 5.349 ansøgninger (35 procent). Opgjort i værdi udgjorde ansøgningerne 33.732 millioner kroner, og de bevilligede beløb var 5.183 millioner kroner. (15 procent)

Rådsmedlemmer indsendte i alt 495 ansøgninger om et samlet beløb på 1.540 millioner kroner. Deres succesrate målt i antal ansøgninger var 59 procent - i forskningskroner var succesraten 33 procent.

Undersøgelsen viser dog også, at rådsmedlemmer, før de blev indvalgt, havde høje succesrater. I flere faglige råd var succesraten endog højere for forskere, før de blev udpeget til at sidde i forskningsrådet end under deres medlemskab.

Kun for FNU ser man en markant stigning i succesraten, når forskere bliver indsat som rådsmedlemmer. Rådsmedlemmer af FNU har en succesrate på 66 procent (i værdi) - før medlemskab havde de samme forskere kun en succesrate på 30 procent og efter medlemskab faldt succesraten til 43 procent. Det forhold vil Det Frie Forskningsråd nu se nærmere på.