Amerikanske forskere har mistet kontakten til en af verdens første fjernstyrede ubådsrobotter, der kan udforske dybhavet. Forbindelsen røg på en forskningsekspedition ud for Chiles kyst.

Ubåden, der har 15 år på bagen, var en af de første, der succesfuldt kunne udforske dybhavet ubemandet og uden fysisk forbindelse til et skib. Den bar navnet Autonomous Benthic Explorer og kælenavnet Abe.

Den skæbnesvangre sidste rejse for ubåden begyndte, da den ved midnat blev sænket i vandet på sit efterforskningsdyk nummer 222. Den nåede havbunden, men i de tidlige morgentimer sluttede al kontakt med skibet på havoverfladen pludselig.

Alle forsøg på at genskabe kontakten fejlede for forskere og ingeniører fra Woods Hole Oceanographic Institution (WHOI), der har designet, bygget og styret ubåden.

Katastrofal implosion
Forskere ombord på skibet mener, at der måske er sket en katastrofal implosion af en af de glaskugler, der bruges til at holde Abe flydende. En implosion under et tryk, der svarer til mere end to ton per kvadrattomme ved dybder på 3.000 meter, ville have fået Abes andre kugler til også at implodere. Dette ville ødelægge kommunikationssystemerne ombord og burde have fået Abe til at vende tilbage til havoverfladen.

Abe var udstyret med flere uafhængige systemer, der skulle bringe den op til overfladen ved slutningen af et dyk, eller hvis der skulle opstå fejl. Forskernes skib blev i området og søgte efter Abes stroboskoplys på havoverfladen samtidig med at de forsøgte at få radiokontakt til ubåden, men der var ingen held med det.

Var egentlig på pension
Den aldrende robot var egentlig gået på pension, men blev hentet frem til at undersøge Chiles Triple Junction, fordi Abes efterfølger skulle på en anden mission. Området er det eneste sted på Jorden, hvor en bjergkæde bliver skubbet under et kontinent i en dybhavskløft – såkaldt subduktion.

Det var på Abes andet dyk på forskningsturen, at det gik galt. På den første tur havde den detekteret hydrotermiske væld, og de skulle nu fotograferes. Den første del af dykket foregik helt normalt, lyder det fra holdet af ingeniører og forskere. Abe fandt den rette position, nåede havbunden, smed sine nedstigningsvægte, og derefter rettede den sig op for at tjekke sin ballast.

Efter dette punkt hørte ingeniørerne ikke mere. De modtog ikke flere akustiske svar fra ubåden på nogen af dens to transpondere. Der var ingen jordskælvsaktivitet i området, som kunne have været skyld i problemerne.

Kunne selv styre uden om forhindringer
Abe kunne i modsætning til bemandede efterforskningsubåde udforske store områder i løbet af dyk, som kunne vare en hel dag. Ubåden var udstyret med multibeam sonar, Doppler navigation og ankersystemer. Den kunne forprogrammeres til at følge en kurs, men havde nok egen bestemmelse til at undgå kollision med havbundsterræn.

Ubåden var den første automatiske robot, der lavede detaljerede kort over bjergkæder midt i havene og lokaliserede hydrotermiske væld.

»Vi vil altid have gode minder om Abe, som revolutionerede dybhavsudforskning ved at udvide forskernes evne til at nå ned i dybet. På en måde er det passende, at dens død kommer på jobbet, og at den er kommet for at blive genanvendt via Chiles subduktionszone,« siger Chris German, en af forskningslederne på ekspeditionen.