Brintbomber på bunden af Thule-fjord spøger stadig
I dag skal Folketingets Grønlandsudvalg drøfte en lang række spørgsmål om blandt andet de sundheds- og miljømæssige konsekvenser af, at et amerikansk B52-bombefly med brintbomber ombord styrtede ned ved Thulebasen i Grønland for 42 år siden.
Luftfotografi af nedstyrtningstedet for den B-52 bombemaskine, der styrtede ned på isen ud for Thule Air Base i det nordvestlige Grønland. Det er selve nedstyrtningstedet i toppen af billedet.
Foto: Wikimedia
(Foto: Wikimedia)
Læs også
-
Ekspert: Brintbombe på bunden af Thulefjord udgør ingen fare
-
B-52-bombefly drønede rundt med seks atom-missiler ved en fejl
Læs mere om
Dokumentation
Beboerne i området omkring den amerikanske Thulebase er stadig bekymrede for de sundhedsmæssige og miljømæssige konsekvenser af, at et amerikansk B-52 bombefly styrtede ned i fjorden ud for basen for 42 år siden.
Bekymringen er via det grønlandske folketingsmedlem Lars Emil Johansen bragt til Folketingets Grønlandsudvalg, der på deres møde i dag blandt andet skal drøfte usikkerheden. En usikkerhed, der ikke kan slås ihjel på trods af, at flere rapporter har godtgjort, at der ikke blev efterladt bomber i havet under isen ved den pågældende ulykke.
Lars Emil Johansen ønsker blandt andet svar på, om der er taget hånd om den sne, der eventuelt kunne være blevet radioaktivt forurenet, da den indsamlede is fra ulykkesstedet blev omlastet til mindre containere, og om hvordan det er gået med de erstatningssager amerikansk basepersonel har rejst over for de amerikanske myndigheder.
En undersøgelse fra 2009 udført af det Danske Institut for Internationale Studier (DIIS) konkluderede, at der ikke var bevis for, at der stadig skulle ligge en brintbombe i farvandet ud for Thules kyst, men gjorde dog opmærksom på, at væsentlige dele af det tilgængelige kildemateriale fra det amerikanske forsvarsministerium stadig var hemmeligt. På denne baggrund har Lars Emil Johansen også spurgt udvalget, om det er lykkedes at få de manglende oplysninger ud af amerikanerne.
Folketinget har allerede besluttet at imødekomme en del af lokalbefolkningens bekymring ved at gennemføre en miljø- og sundhedsmæssig undersøgelse af forholdene i området, men Lars Emil Johansen vil gerne sikre sig, at undersøgelsen ikke kun kommer til at indeholde en vurdering af spredningen med Plutonium 239, som bomberne indeholdt, men også andre farlige stoffer ønsker den grønlandske politiker at undersøgelsen skal medtage.
Rapporter om misdannede dyr
Ifølge DR rapporteres der stadig om fund af misdannede dyr i området, og det har fået Lars Emil Johansen til at foreslå, at fangerne ved Thule får mulighed for at sende de misdannede dyr hen til et bestemt sted, så det kan blive undersøgt, om radioaktiv stråling kan være misdæderen.
Og selv om der er gået 42 år siden styrtet den 21. januar 1968 vil sagen ikke stoppe - heller ikke politisk.
»Indtil vi får belyst, hvad der er op og ned, så synes jeg ærligt talt, at vi skylder de mennesker, som nu en gang ryddede op efter ulykken at skabe klarhed. Der er ingen tvivl om, at dem som gik og ryddede op, dem er der desværre ikke mange tilbage af, og det kunne jo godt tyde på, at der har været en strålingsfare, som man ikke ligefrem bliver ældre af. Og så synes jeg også, at man stadigvæk mangler hele miljødelen, oprydningen i det hele taget, hvad er der tilbage deroppe og få kuglegravet det og få det frem, for det bliver også en kæmpe opgave økonomisk. Hvor det ansvar så skal lægges henne, det bliver nok også et juridisk anliggende,« siger Dansk Folkepartis medlem af Grønlandsudvalget, Henrik Brodersen, til DR.
Folketingets Grønlandsudvalg vil senere tage på studietur til Thule for at lære mere om situationen i dag.






