Efter hårdt pres fra vindmølleindustrien er det besluttet, at et nationalt testcenter for kæmpevindmøller skal ligge i en nordjysk fredskov.

Frede Hvelplund, uddannet økonom og professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, er frustreret over processen, som han har fulgt fra begyndelsen. Han har to gange søgt aktindsigt i, hvorfor det kun er placeringen i Østerild Klitplantage, der dur.

Begge gange har han fået afslag.

»Det er helt indlysende ikke godt nok. Vi lever ikke i en tid med enevælde, hvor ministeren bare kan sige; ”far stat ved bedst”,« siger Frede Hvelplund.

Siden november 2009 har han forsøgt at komme til bunds i, hvorfor placeringen i Østerild Klitplantage — hvor store skovarealer må ryddes for at gøre plads til kæmpemøllerne — er blevet valgt frem for 13 andre mulige placeringer.

By- og Landskabsstyrelsen forklarer, at man sammen med Risø DTU, der skal drive centeret, og brancheorganisationen Vindmølleindustrien, som har efterspurgt det, detaljeret har gennemgået i alt 14 mulige placeringer, som en landsdækkende screening fandt.

Her er By- og Landskabsstyrelsen, Risø DTU og Vindmølleindustrien efter en gennemgang og »detaljeret vurdering« kommet frem til, at klitplantagen i Østerild er den eneste placering, der opfylder kravene fra industrien.

Kravene drejer sig blandt andet om middelvindshastigheder, ruhed i landskabet og naboer, ligesom der skal tages hensyn til fuglebeskyttelsesområder.

Men den detaljerede vurdering af de enkelte områder er ikke sådan at få øje på.

Det var nemlig, hvad Frede Hvelplund søgte aktindsigt i — og begge gange fik han afslag.

Første afslag fik han i december 2009, fordi materialet ifølge By- og Landskabsstyrelsen ikke var omfattet af aktindsigt.

Anden gang fik han afslag, marts 2010, fordi der ikke var noget materiale. Ud over en smule, som han allerede havde modtaget.

Den smule han havde modtaget, et par linjers begrundelse for, hvorfor 13 alternative placeringer er uegnede, har ifølge Frede Hvelplund intet med en detaljeret gennemgang at gøre.

Detaljeret gennemgang på to linjer

I den smule han fik fra By- og Landskabsstyrelsen, står der f. eks. om en placering syd for Henne Strand mellem Esbjerg og Ringkøbing—der i første omgang levede op til vindmølleindustriens screeningskriterier og blev udpeget som en mulig placering—at stedet:

»Ligger for tæt på havet, som har indflydelse på vindindfaldet. Arealet er ikke egnet til opstilling af 7-10 vindmøller i nord/sydgående retning.«

Det er det. Og langt fra nok til at tilfredsstille Frede Hvelplund.

»Det drejer sig om meget store indgreb, så man kan godt forlange mere end to linjer om, hvorfor de forskellige placeringer ikke kan bruges til et testcenter. Hvorfor må det ikke ligge på havet? Eller ud til kysten?« siger Frede Hvelplund og svarer selv:

»De siger, det er for dyrt, eller det er for besværligt. Men hvorfor er der ingen analyse af, hvor dyrt eller hvor besværligt det er?« fortsætter han.

Han erklærer sig som stor tilhænger af vindmøller, men tror, testcenteret risikerer at skade industriens egne interesser.

Dels fordi den folkelige opbakning til vindmøller risikerer at forsvinde, dels fordi borgerne ikke bliver inddraget ordentligt.

»Det er et tilbageskridt, at vindmølleindustrien sammen med regeringen forsøger at presse et testcenter igennem. Der er ingen grund til, at vi får et kinesisk beslutningssystem i Danmark for at konkurrere med Kina. Vi skal ikke give afkald på vores demokratiske principper,« siger han og advarer om, at den manglende åbenhed risikerer at skade testcenteret.

»Vores konkurrencemæssige styrke ligger i de demokratiske principper, som giver nye ideer fra offentligheden. Det må vi ikke give afkald på, for netop en åben diskussion giver mulighed for at undgå de værste fejltagelser,« siger han.

Kunne have haft flere detaljer med
Vicedirektør i By- og Landskabsstyrelsen, Sven Kofoed-Hansen, indrømmer, at man godt mere detaljeret kunne have forklaret, hvorfor 13 placeringer blev valgt fra. Deriblandt, som mange ing.dk-læsere har undret sig over, hvorfor en placering på vandet eller langs kysten ikke er blevet valgt.

»Jeg vil da medgive, at vi godt kunne have skrevet, at testcenteret ikke kan ligge nær kysten eller på vandet, fordi ruheden er lig 0. Det kunne vi godt have uddybet,« siger han og forklarer, at ruheden i landskabet skal være på omkring 1,5 for at målinger kan sammenlignes internationalt.

Ruheden er et mål for, hvor meget turbulens der er omkring møllerne, og når en placering på havet heller ikke har været en mulighed, skyldes det ifølge vicedirektøren, at omkostninger ville have været for store, da planen er, at der løbende skal skiftes møllevinger, pilles ved gearkasser og rodes med måleudstyr.

Der foreligger ikke en analyse af, hvor dyrt eller hvor besværligt det ville være at drive centeret på vandet, men refereres til praktiske erfaringer fra testcenteret ved Høvsøre, som Risø DTU driver.

Den detaljerede redegørelse er undladt, fordi By- og Landskabsstyrelsen, Risø DTU og Vindmølleindustrien ifølge Sven Kofoed-Hansen hurtigt kunne sortere en række områder fra.

»Ting bliver ikke nødvendigvis bedre af at fylde 10 sider. Ud af de 14 mulige placeringer kunne vi umiddelbart sortere en række fra uden en lang redegørelse, fordi det rent logistisk var vanskeligt. Der har ikke været tale om et litteraturstudie, hvor der er kommet en lang rapport, men et arbejdsstudie, vi har redegjort for så detaljeret, som vi kunne gøre,« siger han.

Direktør i Vindmølleindustrien, Jan Hylleberg, har tidligere over for ing.dk slået fast, at der ikke er alternativer til placeringen i Østerild Klitplantage.