Danmark og EU giver sig selv ti år mere til at nå 2010-målet for biodiversitet. Det er realiteten efter, at EU’s miljøministre netop har vedtaget et nyt mål om, at tabet af biodiversitet i hvert medlemsland skal være stoppet i 2020.

Det globale mål var ellers, at standse tabet af biodiversitet i 2010, men det mål har EU altså nu udsat i ti år.

Der var da heller ikke nogen chance for, at EU-medlemslandene ville nå det mål i år, for som Ingeniøren tidligere har kunnet fortælle, viser FN’s kommende statusrapport, at ikke et eneste land i verden har opfyldt målet om at stoppe eller reducere tabet af biodiversitet.

»Der er ikke blevet gjort nok, og hele det internationale samfund har fejlet,« sagde chefen for FN's sekretariat for biodiversitetskonventionen, Ahmed Djoghlaf, dengang til Ingeniøren.

I den forbindelse kaldte han tabet af biodiversitet skræmmende og påpegede, vi bliver nødt til at stoppe tabet af biodiversitet, hvis liv på Jorden skal fortsætte.

Delmål skal sikre succes
EU-målsætningen kommer som optakt til, at der i september 2010 ved det såkaldte COP10-møde i Japan skal fastlægges nye globale mål for biodiversitet, der skal nås i 2020, samt visioner for 2050.

Udover at EU’s medlemslande skal stoppe tabet af biodiversitet i 2020 skal den natur, der er i tilbagegang, så vidt muligt genoprettes.

Og som FN har lagt op til, skal der denne gang laves handlingsplaner og delmål, der gør det muligt at følge udviklingen undervejs. Det skal sikre, at der ikke bliver fejlet igen, lyder det fra Miljøministeriet.

»Vi skal nu have fastlagt en række konkrete delmål, tidsfrister og indsatser, så vi kan sætte ind der, hvor det er nødvendigt, og så vi bedre kan måle fremgangen i biodiversiteten. På den måde undgår vi at gentage samme fejl som sidst, hvor man også vedtog et meget ambitiøst 2010 mål uden at gøre sig klart, hvordan man ville opnå målet,« siger miljøminister Karen Ellemann (V) i en pressemeddelelse.

EU-Kommissionen forventes i slutningen af 2010 at fremlægge et forslag til en ny biodiversitetsstrategi, som skal lægge rammerne for indsatsen frem til 2020.

EU: Koster 370 mia. kr. om året
Miljøministeren påpeger, at det koster mange penge, hvis vi ikke får smøget ærmerne op, for biodiversitet og økosystemer er fundamentet for økonomisk velstand, social velfærd og livskvalitet. Sammen med klimaændringerne er tab af biodiversitet den alvorligste miljøtrussel på globalt plan.

De globale økonomiske omkostninger ved det årlige tab af biodiversitet svarer til 370 milliarder kroner, oplyser Kommissionen. Herudover slås det fast, at 60 procent af jordens økosystemer er blevet forringet i løbet af de sidste 50 år, og at tabet af biodiversiteten sker 100 til 1.000 gange hurtigere end normalt.

»Det nye mål skal sikre vores store mangfoldighed af dyr, planter og økosystemer. En fremtid, hvor vi ikke ødelægger den natur, som vi alle er afhængige af, og som er fundament for f.eks. fødevareproduktion og sikring af rent drikkevand,« siger Karen Elleman i pressemeddelelsen.

Afrika skal sikres mod biopirater
Udover at sætte mål for medlemslandene blev miljøministrene også enige om at bakke op om en juridisk bindende protokol, der skal sikre udviklingslandene en fair udbyttedeling af verdens genetiske ressourcer og viden fra oprindelige folk, når en ny biodiversitetskonvention skal forhandles på plads i Japan i efteråret.

»EU er nu enig med Afrika om, at det er på høje tid, at udviklingslandene bliver kompenseret, når vestlige firmaer henter genetiske ressourcer eller traditionel viden i ulandene. Det betyder, at der er blevet fjernet nogle store knaster forud for forhandlingerne om en international aftale,« siger Karen Ellemann.