/transport

Intern strid sender en af Cityringens bydere ud

Circle Group Copenhagen vil ikke længere afgive bud på Cityringens transportsystem på grund af interne uenigheder.

Af Julie Ring-Hansen Holt, mandag 15. mar 2010 kl. 17:17

Metroselskabet oplyser, at en af fire prækvalificerede tilbudsgivere på Cityringens transportsystem (tog, skinner, styresystem m.m.) ikke forventer at afgive tilbud.

Det drejer sig om konsortiet Circle Group Copenhagen, der består af de fire deltagere Construcciones y auxiliary de ferrocarriles S.A. (CAF) (Spanien), Thales Transportation, Signalling and Security Solutions A/S (Danmark), Balfour Beatty Rail Danmark A/S og Keolis Nordic AB (Sverige).

Årsagen, Circle Group Copenhagen har givet Metroselskabet, er, at et af de fire deltagende firmaer har meddelt, at de ikke ønsker at indgå i de fælles forpligtelser for konsortiet og på den baggrund har valgt at melde sig ud af gruppen.

Udbudsreglerne hindrer, at den resterende del af dette konsortium kan afgive tilbud.

Metroselskabet beklager i en pressemeddelelse konsekvensen af udbudsreglerne, men forventer »en fuldt tilstrækkelig konkurrencemæssig proces blandt de øvrige tilbudsgivere.«

De tre øvrige konsortier forventes at afgive bud d. 7. april 2010. Konsortierne er:
* Ansaldo STS (Italien)
* Bombardier Transportation Danmark A/S
* Siemens A/S (Danmark) i konsortium med Siemens STS (Frankrig), Siemens AG (Tyskland) og Hyundai ROTEM (Korea)

Ingeniøren har forsøgt at få en kommentar fra Thales men endnu uden held.



15. mar 2010 kl 23:02

Christoffer Hansson

tysk

Man kan da næsten kun håbe at Siemens vinder den runde. Men mon ikke Ansaldo kommer med et latterligt lavt bud, som senere viser sig at blive langt dyrere end budgeteret.


17. mar 2010 kl 03:32

Claus Pedersen

Re: tysk

Man kan da næsten kun håbe at Siemens vinder den runde. Men mon ikke Ansaldo kommer med et latterligt lavt bud, som senere viser sig at blive langt dyrere end budgeteret.

Det vil da være snotdumt når Ansaldo i forvejen har tog på det første to strækninger. De samlede omkostninger for alle metrolinier vil nok ikke ligefrem falde hvis man vælger forskelligt materiel.

Det skulle eftersigende være Ansaldo der har lavet IC4-togene og Breda der metrotogene. Eller også er det lige omvendt.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.