Som de fleste københavnere er jeg rundet af bondeslægt. Det berører mig derfor, at Danmark fra i morgen ophører med at være et landbrugsland.

For i morgen vedtager VKO-regeringen med et snævert flertal, at bønderne godt kan gå hjem og lægge sig på aftægt eller melde sig på arbejdsformidlingen. Nu må kapitalfondene og rigtige erhvervsbosser forsøge at redde stumperne.

Det er i øvrigt kun ca. 50 år siden, at værdien af den danske industrieksport første gang oversteg landbrugseksporten, men siden er det gået stærkt, og derfor er det vel meget naturligt, at industrien og kapitalmarkedet overtager de tilbageværende, dybt forgældede stumper af det før så stolte erhverv. Der med sin andelsbevægelse og fremsynede politikere og højskolefolk bærer det meste af æren for landets genrejsning efter nedturen i 1864 og hvad deraf fulgte. En epoke er slut.

Sagen er, at mange års overinvesteringer og overbelåning har efterladt landbruget i så dyb økonomisk krise, at der for en stor del af bedrifterne ingen vej er ud af elendigheden. En del af problemet har været, at landmænd traditionelt hellere vil investere sig ihjel end at betale skat. Der er formentlig af samme grund tre-fire gange så mange traktorer og andre landbrugsmaskiner i danske landbrug, som nødvendigt for at ordne marker og afgrøder. Landmænd elsker simpelthen traktorer. Mens maskinerne i det mindste kan sælges brugt til f.eks. polske landmænd, kan de urentable svinestalde ikke eksporeres, så nogle må tage et tab, før ny kapital gider at rykke til undsætning.
  
For at gøre landbruget tiltrækkende for industrifolk vil regeringen fjerne en lang række reguleringer af erhvervet. Bopælspligten ophæves og der åbnes som antydet for ejerskab i form af aktieselskaber og fonde. Der skal f.eks. ikke længere gælde nogen overgrænse for antallet af køer eller svin på en enkelt bedrift. Svinefirmaet behøver desuden ikke længere at sikre sig tilstrækkeligt med markareal til selv at kunne udbringe gyllen.

En uddannet landmand skal dog stadig have den bestemmende indflydelse over bedriften, uanset hvem der i sidste ende finansierer svineriet. Desuden ændres der ikke på miljølovgivningen i denne anledning, siges det. Vi byboer vil derfor stadig have behov for at få forklaret, at det i vore dage er nødvendigt at forurene grundvandet og overgødske vandløb og fjorde, hvis det skal betale sig at dyrke danske korn til danske bageres franskbrød, og derfor må også de nye svinefabrikanter og ko-operationer naturligvis 'kompenseres' for at undlade alt dette svineri.

Landbrugets organisationer skønner selv, at der om fem år vil være sket et yderligere fald i antallet af landbrugsbedrifter, så under 10.000 vil være drevet som heltidslandbrug. Det gennemsnitlige areal pr. bedrift vil stige til 90 hektar (mod 57 pr. bedrift i 2006). Antallet af store gårde med over 100 hektar vil stige til 8.200 i år 2015.

Inden for svineproduktion forventer man mere end halvering af antallet af  fabrikker, fra 7.842 i 2006 til 3.200 i 2015. Til gengæld vil den gennemsnitlige besætningsstørrelse stige fra 1.704 til 4.430 søer. Antallet af bedrifter med slagtesvin vil falde fra 1.100 i 2006 til 400 i 2015.

På de nye mælkefabrikker vil den gennemsnitlige besætningsstørrelse stige fra 93 i 2006 til 174 i 2015, ligesom køernes årlige ydelse vil stige, fra 8.163 kg indvejet mælk pr. ko i 2006 til næsten 9.838 kg, formentlig af lutter begejstring for det nye ejerskab.

Alle disse tal har jeg snuppet fra en artikel i dagens udgave af dagbladet Information. Jeg tror imidlertid, at tallene er alt for optimistiske (eller pessimistiske, alt efter hvordan man ser på det). Med den fuldstændigt umulige økonomi, hovedparten af de nuværende bedrifter udviser, skal der tabes en masse penge både hos de nuværende prioritetsbestyrere og deres banker og kreditforeninger, før nogen udefra kan se en fordel i at smide gode penge efter dårlige.

Vi ender såmænd ad åre som et land med lutter udenlandsk ejede storgodser, måske 500 i alt. Alle landsbyer og de små samfund i udkantsområderne er lukket ned, nogle få jyder bor i Aalborg, resten i Århus og trekantsområdet, fynboerne bor i Odense og sjællænderne som hidtil på Sjælland.

Men sådan vil vi vel have det, så vedtag I bare det lovforslag nr. 39 i morgen. 
Rrrrrr!
Petersen, overingeniør