Sydøstasiens massive krænkelser af de vestlige landes ophavsrettigheder er blevet genstand for et stort skænderi mellem EU-Kommissionen og EU-Parlamentet. Ikke mindst kommissionens manglende åbenhed om internationale forhandlinger er faldet EU-Parlamentet for brystet.

Parlamentet har netop vedtaget en heftig resolution, som kritiserer kommissionens hemmelighedsfulde forhandlinger med den øvrige verdens lande - uden om EU-Parlamentet og uden om den internationale handelsorganisation WTO - om de nye ACTA-regler (Anti-Counterfeiting Trade Agreement). Reglerne skal beskytte de vestlige videnssamfund, som har svært ved at konkurrere med østens lave lønninger, så længe ophavsretten ikke respekteres.

»EU-Parlamentet afviser på det skarpeste forhandlingsparternes kalkulerede valg, at man ikke vil forhandle gennem veletablerede, internationale organer som WIPO og WTO, som har faste offentlighedsprocedurer,« skriver EU-parlamentet med 633 stemmer for resolutionen, 13 imod og 16 blanke stemmer.

Parlamentet truer med at anlægge sag mod kommissionen, da kommissionen siden 1. december 2009 har haft pligt til at informere parlamentet straks og fuldstændigt om alle internationale forhandlinger.

Handelskommissær Karel De Gucht udsendte 9. marts en erklæring, hvor han giver udtryk for, at han forstår og støtter kravet om mere åbenhed i forhandlingerne.

»Men jeg kan ikke på egen hånd bryde hemmeligholdelsen, når der er en aftale om, at alle forhandlingsparter skal være enige, før forhandlingsnotaterne offentliggøres. Det ville ødelægge min troværdighed som forhandler,« siger han i erklæringen.

Han forklarer endvidere, at "nogle få lande" blokerer for den ønskede åbenhed.

Det var ikke Danmarks skyld
Der har hidtil været rygter om, at Danmark også skulle blokere for åbenheden.

Hertil siger fuldmægtig Jesper Christensen, Udenrigsministeriets Eksportråd:

»Ja, men det kan jeg afvise. Det passer ikke. Danmarks position har hele tiden været, at vi støtter åbenhed - men... og her er misforståelsen nok kommet ind - da nogle lande nu har ønsket at få forhandlingsnotaterne offentliggjort, så har Danmark udtalt, at når medlemslandene har valgt kommissærer og givet dem mandat til at forhandle, så må det også være kommissærernes beslutning, hvornår der skal offentliggøres.«

Han oplyser, at det især er USA, som ønsker at holde kortene tæt ind til kroppen.

»Det er standard praksis i internationale forhandlinger, at de foregår i lukkethed. Og det gør man simpelthen, fordi man ikke kan afsløre hinandens forhandlingspositioner. ACTA-forhandlingerne foregår blandt andet med USA, som er meget imod, at det bliver offentligt, hvad deres forhandlingsoplæg er,« siger han.

Tysk whistleblower
Alligevel er de amerikanske forhandlingspositioner sluppet ud i det fri. Ingeniøren har fundet en venstreorienteret, tysk bloghjemmeside, som fremviser en 44 siders skannet kopi af alle de amerikanske forslag samt EU's, Japans og andre forhandlingsparters standpunkter.

Notatet er mærket "Restreint UE" (EU-fortroligt).

Fuldmægtig Jesper Christensen fra Eksportrådet oplyser, at den foreløbige udgang på åbenhedsdiskussionen bliver, at medlemmer af EU's handelsudvalg får lov til at gennemlæse de hemmeligholdte notater.

»Man har prøvet i forbindelse med tidligere forhandlinger at offentliggøre landenes positioner tidligt, men resultatet har været, at der er gået 13 år, uden at forhandlingerne har ført til en aftale. Den politiske proces går i stå, når der er fuld åbenhed,« siger han.

ACTA er en aftale, som bygger oven på frihandelsaftalen i WTO i 1994, som skulle liberalisere verdenshandelen. For at sikre mod krænkelser af ophavsretten blev samtidig forhandlet den såkaldte TRIPS-aftale, som er en minimumsstandard for beskyttelse af immaterielle rettigheder. Men TRIPS-aftalen er ikke særligt effektiv. Det er meget svært at håndhæve aftalen, hvis nogen forbryder sig imod den.

En konsekvens er de overvældende mængder af kopivarer, som strømmer fra Sydøstasien.

Derfor blev der igen taget politiske initiativer til forbedringer under den såkaldte DOHA-runder mellem WTO's 153 lande, men disse bestræbelser løb ud i sandet.

Men i 2007 gik 39 vestlige videnstunge lande sammen om at forhandle en ACTA-aftale, som de enkelte WTO-lande så efterfølgende kan tiltræde enkeltvis. Dermed kunne ACTA-overholdelse blive et forhandlingskrav, hvis en gruppe af WTO-lande ønskede at få en frihandelsaftale med de 39 lande. Og dermed kunne de vestlige landes patenter blive beskyttet.

Patenter bliver beskyttet fra næste år - måske
Siden starten af ACTA-forhandlingerne i 2008 har der været syv forhandlingsrunder, og det endelige resultat skal efter den nuværende, forsinkede plan være klar i slutningen af 2010. Forsinkelsen skyldtes hovedsageligt det amerikanske præsidentvalg.

»Det går meget godt nu, vil jeg sige. Men det tager tid, fordi de enkelte lande alle har forskellige juridiske systemer. Der skal findes frem til en tekst, som skal gælde på samme måde i alle lande. Vi håndhæver for eksempel patenter meget anderledes, end man gør i USA.«

Men hvornår den underskrevne ACTA-aftale bliver til bindende regler i de enkelte lande, vil Jesper Christensen ikke give et bud på. For det afhænger helt af, hvordan reglerne skal indarbejdes i landenes lovsystemer. Og det er ikke aftalt endnu.
I EU for eksempel vil der være forskel på, om ACTA ender som en forordning eller som et direktiv. En forordning får omgående retsvirkning i alle EU-lande, mens et direktiv skal behandles af de enkelte landes parlamenter og regeringer. Og det sidste kan vare flere år.

Så de vigtigste trumfkort er altså endnu ikke smidt på bordet.

»Overhovedet ikke. Alle forhandlingsområder er stadig åbne. Det hele afhænger af, hvor meget vilje der er rundt omkring efterhånden. Nu kom jo hele det der globale åbenhedsspørgsmål, som virkelige har ramt en masse lande. Så nu skal man finde ud af, hvordan man når frem til en større åbenhed, samtidig med, at den nødvendige forhandlingsfortrolighed opretholdes,« siger han.

Indtil videre er det en enkelt gang lykkedes at sammensætte et såkaldt "joint statement", hvor man offentliggør, hvor langt man er kommet, og hvad man er i færd med at forhandle om. Vel at mærke uden at røbe, hvad man har i ærmet.

»Den danske opfordring til kommissionen er, at man laver joint statements oftere,« siger han.

Den amerikanske præsident Barack Obama har netop offentliggjort en pressemeddelelse, hvor han specifikt nævner ACTA-aftalen, som skal fremmes for at sikre, at amerikansk teknologi bliver brugt i udlandet, men kun mod behørig betaling.