/karriere

Danske forskere bruger kun en tredjedel af arbejdstiden på forskning

Bureaukrati presser danske forskere ud i en arbejdsuge på 45 timer, hvor overarbejde er den eneste måde at skabe sig tid til forskning, viser undersøgelse fra IDA.

Læs mere om

Af Redaktion, mandag 15. mar 2010 kl. 11:47

Naturvidenskabelige forskere bruger uforholdsmæssigt meget tid på projektansøgninger og administration, hvilket presser dem ud i arbejdsuger på 45 timer for også at få tid til lidt forskning, skriver IDA.

En udvikling, der bør give stof til eftertanke, mener formanden for Ingeniørforeningens Forskningsudvalg, Esben Søltoft.

»Kun en tredjedel af forskernes tid går i dag med at forske. Det i sig selv er langt fra optimalt, men jeg tør slet ikke tænke på, hvor få timers forskning samfundet ville få, hvis forskerne ikke ydede det ekstra stykke arbejde,« siger han til IDA.

En beregning viser, at problemet med så lidt tid til forskning gør, at over 800 naturvidenskabelige årsværk går til spilde på denne konto.

»Naturligvis er det utopisk, at forskere kan dedikere sig 100 procent til forskning, men i et lille land som Danmark, hvor vi skal profitere på vores viden, er det skræmmende, at bureaukratiet får lov at fylde så meget. Som absolut minimum burde halvdelen af tiden gå til forskning,« siger Esben Søltoft.

Kombinationen af lange arbejdsuger, for mange arbejdsopgaver, og bureaukrati er samtidig udslagsgivende faktorer for, at flere end hver fjerde forsker på det tekniske og naturvidenskabelige område tilkendegiver, at de føler sig stressede.

Udmeldingerne møder fuld forståelse hos Esben Søltoft, der frygter, at det på sigt bliver mindre attraktivt at være forsker.

»Det er en uheldig cocktail. Stress og bureaukrati er jo typisk ikke på en top 10 liste, når der skal vælges karriere,” siger han.

Esben Søltoft opfordrer derfor beslutningstagerne til at tage forskernes situation op til kraftig revision.

»Hvis denne udvikling fortsætter, spænder vi ben på os selv. Den samlede viden herhjemme, er det vi skal leve af. Hvis politikerne vil løfte og fremtidssikre velfærdssamfundet, er der her et indsatsområde, det er svært ikke at få øje på,« understreger han.



15. mar 2010 kl 12:24

Jens Dalsgaard Nielsen

så sandt :-(

Med en hitrate idag på ansøgninger til de store kasser på under 8% går der "nogen" tid med det.
Jeg tror mange har følgende varedekleration (husk at største mængde står forrest).

undervisning, administration, forskningsansøgninger,forskning

Nåh ikke mere tid til blogging i arbejdstiden. Har rent faktisk en ansøgning der skal ud af døren idag...


15. mar 2010 kl 14:47

Bjarke Dalslet

Illustrationen

Det er da vist AFM'et på Danchip der er på billedet...


15. mar 2010 kl 22:41

Claus Thomsen

Tid til forandring

Overdriv nu ikke ...

Som skovfoged har jeg i mange år, nydt godt af forskningsresultater og brugt skovbrugets forskere. Det er ekstremt vigtigt, at man kan hente specialviden hos folk der hurtigt og effektivt kan føre en gennem problemstillinger der forekommer, men som ikke dominerer i hverdagen. Derfor har jeg altid bidraget med nye oplysninger og stillet mig til rådighed.

Det sker, at vi ude i marken finder nye veje og her er vejen tilbage til Viden desværre oftest blokkeret. Forskerne VIL SELV, selvom vi praktikere kan fortælle dem, hvad de skal gøre for, at eftervise vore resultater til gavn for mange. Lønnet forskning SKAL tage lang tid, funderes i eksisterende viden, beskrives, bevises og kunne eftervises, for at blive optaget i de eftertragtede fremmedsprogede udgivelser, de publiceres i. De manglende resultater søges i praksis fremmet ved, at forskere patenterer den viden, vi hjælper til med og betaler dem for at fremskaffe.

Det er dette klodsede system, der har bevirket, at klimaforandringerne ikke er omtalt, ikke er taget alvorligt i tide. Rapporterne har ligget de forkerte steder i umindelige tider.

Forskerne taler ganske enkelt for meget med sig selv, skriver for meget til sig selv, for deres egen skyld. Det er SYND for de fleste var engang ivrige og samarbejdsvillige, men bliver mere egne.

Hele vor samfundsopbygning, hvor man lefler for eliten, skal undergå forandringer. Alle samfundsgrupper skal have kontakt med hverandre igen for, at undgå de klikedannelser, der fører til selvgodhed og angst. Forskere skal luftes! Viden skal spredes og i arbejde. Nye resultater vil fremkomme alene ved teoretikerens møde med den praktiske verden.

Jeg sparer 25% dieselbrændstof på min Toyota Landcruiser - med en enkelt system, der er udviklet mellem 1930 og 1940.

Tror du, at jeg kan få forskere på i Århus eller i Odense eller i København til at hjælpe teknikken frem med uvildige målinger?

De fleste forskere har vist travlt med, at udvikle våbensystemer og finde liv på andre planeter.

Jeg leder efter intelligent liv på denne planet :-) se www.klimadebat.dk - Penge lugter! Follow the money!

venligst Claus :-)

Jeg har naturligvis tilbudt dem betaling, jævnfør linket ovenfor!


17. mar 2010 kl 08:03

Jesper Vauvert

Re: så sandt :-(

Det kan vel ikke komme bag på særlig mange, at det står helt galt til i forskningsmiljøerne idag....det er efter min opfattelse delvis en direkte konsekvens af det detailstyringsmani der fra politisk hold har hersket i mange år. Mindre basisbevillinger til universiteterne, mere sektorforskning (eufemisme for politisk styret forskning) hvor man (naturligvis) i effektiviseringens hellige navn skal ansøge om alle midler.....osv....

I stedet for at lade forskere og undervisere gøre det de er gode til - forske og undrvise - så fyldes ders tid med politiseret kassetænkning og bureaukrati.

Vor herre bevares, men overraskende er det ikke - sådan har det været i hvert fald i ti til femten år !

Samme ineffektive tankegang styrer store dele af samfundet idag - kan det virkelig overraske at Danmark taber til omverdenen i konkurrencekraft og innovation ?

Mvh
Jesper


17. mar 2010 kl 08:15

Bjarke Mønnike

Re: Re: så sandt :-(

Du plejer at være mere skarp Jesper?
Hvis man presser flere gennem boglige forskeruddannelser end der reelt er brug for og økonomi til at betale for i samfundet. Der skal jo også produceres nogle varer der kan skaffe det økonomiske grundlag derfor, vil der som nu komme et pres på forskerstillinger.


17. mar 2010 kl 09:09

Claus Thomsen

Re: Re: Re: så sandt :-(

Det er sandt Bjarke. Det er vareflowet der bestemmer, ikke viden og sund fornuft.

Jeg har ofte tænkt på fremtidscenariet, at robotter ville overtage og bestemme. Ser man på våbenproduktion, kassetænkning og modeindustrien kan man vel sige, at voldsomme redskaber, udnyttelse og systemer er de virkelige magthavere eller styresystemer. Vi har ikke længere en egen vilje, eller mulighed for at forme vort eget liv. De nævnte tre udvider dit "varebegreb" noget. Tak for inspirationen.

venligst :-)


17. mar 2010 kl 10:51

Bjarke Dalslet

Re: Re: Re: så sandt :-(

Du plejer at være mere skarp Jesper?

Det er vist din kniv der er blevet sløv, Bjarke. Om der er for mange forskere kan diskuteres (men hvorfor arbejder alle dem jeg har mødt så over konstant?), men det ændrer ikke på at især ansøgningssystemet giver et stort unødigt tidsspilde.

Jespers 8% er altså ikke helt skudt ved siden af hvis man søger de frie forskningsråd. Og når man tænker på at det tager i omegnen af to uger fuld tid at skrue en ansøgning sammen af en kvalitet der tages alvorligt giver det vel op mod 14-15 ugers arbejde per ansøgning der går igennem. Tid der kunne være gået til forskning, undervisning og administration i stedet.

Det er mig en gåde, hvorfor man ikke lader institutterne søge penge, og så lade dem fordele pengene internt.


17. mar 2010 kl 11:03

avatar

Poul-Henning Kamp

Re: Re: Re: Re: så sandt :-(


Det er mig en gåde, hvorfor man ikke lader institutterne søge penge, og så lade dem fordele pengene internt.

Med de forskellige tal der er kommet på bordet, ligner det at Danmark ville få væsentlig mere forskning for de samme penge, hvis man bare fordelte pengene med en lodtrækning.

Poul-Henning


17. mar 2010 kl 13:48

Bjarke Mønnike

Re: Re: Re: Re: Re: så sandt :-(

Det tror jeg også PH-K.

I min optik er tingene således.

Forskning er en fordybelse i emner uden krav på resultater og konklusioner Her er den enkelte forskers nysgerrighed der skulle være drivkraften.

Undervisning er en videregivelse af viden.Hvor det er glæden ved at se tingene lykkes er en belønning i sig selv.
Udvikling er anvendelse af forsknings viden til at fremstille nye produkter.

Sådan er det bare ikke

Man mener at disse forhold kan rumme i en og samme person.

For personen skal både fremstille rapporter i topklasse, forsvare sine standpunkter søge om bevillinger, forelæse og rette opgaver, samt være rådgiver og konsulent for studerende og politikere.

Der er nogen der så glemmer at forske, fordi alt det andet tager al deres tid.


28. mar 2010 kl 18:14

avatar

Lars Helbro

Re: Re: Re: Re: Re: Re: så sandt :-(

Bjarke, jeg er enig med dig, og alligevel.... jeg vil ikke engang skrive "ikke helt".
Jeg læser dit indlæg i sammenhæng med Claus Thomsens herover, og det giver tilsammen en mening for mig, som samtidig er lidt forvirrende.

Som selvstændig oplever jeg situationen både som du beskriver den og som Claus beskriver den.

Undskyld, men jeg skriver mens jeg tænker -

Med et en-mandsfirma skal jeg forske, udvikle, sælge og også undervise så idéerne ikke går tabt når jeg ikke selv orker mere.

Jeg søger ikke bevillinger til den forskning jeg har brug for, men investerer den tid jeg burde have brugt i haven. Det oplever jeg som en god investering, da diskussionen med konen tager væsentligt kortere tid, end med en eller anden bevillingsstyrelse.
Det kan godt lade sig gøre, men som Claus påpeger kan det virke voldsomt frustrerende når man har en idé om, at forskere med store bevillinger burde kunne hjælpe en til at accelerere udviklingen, men istedet koster mere af min tid, måske fordi de ikke har tid til at sætte sig ind i grundbegreberne.

Hvis et forskningsprojekt til 5 gange min årsløn, baseret på mine idéer, resulterer i "en rapport i topklasse", som kun rummer en brøkdel af min baggrundsviden og ikke bringer idéen en brik videre, så bliver jeg s... frustreret !

Som sagt - jeg er enig med dig, men også med Claus, og det ser ud til at i ikke er enige med hinanden ?!?


28. mar 2010 kl 21:01

Claus Thomsen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: Re: så sandt :-(

Jeg vil gerne lægge ud :-) At forske er at engagere sig i detailjen - skal man præstere resultater, skal man kombinere detailjer, viden, sund fornuft med forretning og social intelligens.

Præstationsorienteret som jeg er, vil jeg gerne have forskeren ved min side til, at løse delopgaver, som jeg skal bruge halve liv på, at sætte mig ind i.

MEN han skal være til rådighed!

I mit fag, skovbruget forskes på skrømt. Jeg ved det, jeg har været free-lange i systemet. Opgaver som kan løses på kort tid, bliver syltet, så de kan trække flere bevillinger hjem. REN kassetænkning.

Alle disse julelege, der går ud på at snyde andre samfundsgrupper er passe med det system, jeg har omtalt på www.comebacktreeman.dk - her er det respekt og resultater, der styrer de tildelinger vi giver hinanden - i mit nye system.

Følg med der :-) jeg har betalt et par meget begavede akademikere for at "skyde" min livsforskning ned. Lad os se, hvad de kommer frem med. Der er jo ca 13 sider, så de mener ikke, at de kunne nå at læse dem FØR påske :-)

Tro ikke, at systemer ikke kan ændres. Vi kan altid starte en krig - det viser historien.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.