Udvikling af sociale kompe-tencer i et parnering samarbejde er ganske vist vigtigt, men nok så vigtig er de mere kontante forudsætnin-ger. Nemlig gensidig åbenhed om økonomien (åbne bøger), aftalte dækningsgrader, targetpris, incitamentsaftaler og fælles ansvarlighed overfor projektets økonomiske mål. Ellers vil bygherren og de øvrige parter ikke få fordele af et partnering samarbejde.

Den 7. marts 2010 var Ib Steen Olsen gæsteblogger i Ingeniøren med synspunkter om behovet for sociale kompetencer i byggeriet. Det vil jeg gerne følge op på.

Først og fremmest tak til Ib Steen Olsen for hans mangeårige indsats for at udvikle nye samarbejdsformer i byggeriet. Dernæst en opbakning til denne artikels hovedkonklusioner om at sociale kompetencer skal løfte byggeriets samarbejdsformer. Men dernæst også nogle kommentarer og overvejelser om hvordan vi tager yderligere skridt til at videreudvikle byggeriet.

Ib Steen påpeger, at ”forskellene mellem de traditionelle samarbejdsmåder og partnering vil blive udvisket”. I november 2009 havde jeg selv fornøjelsen af at lægge navn til en kommentar i Ingeniø-ren. Min overskrift var ”Vi skal passe meget på ikke at udvande begrebet partnering”. Min pointe dengang var i lighed med Ib Steen, at der ofte sker en sammenblanding mellem partneringprojekter og traditionelle.

Det er naturligvis ikke ”forbudt” – ja, faktisk kan det være rigtig fornuftigt – når man på traditionelle projekter øger fokus på ”sociale kompetencer” og kopierer nogle af de gode elementer fra partnering fx workshops og konflikthåndtering. Men sådanne enkelte bløde (Ib Steen kalder det 'sociale') elementer gør det ikke til et partnering projekt.

Et fuldt partnering samarbejde kræver, at bygherren, rådgiverne og entreprenøren tidligt i processen etablerer et åbent og tillidsfuldt samarbejde, baseret på fælles målsætning, fælles aktiviteter og fælles økonomiske interesser, med det formål at optimere projektet. Altså en aftale, som både omfatter de bløde og hårde elementer, med henblik på at stimulere samarbejde og skabe værdi for projektet.

Nogle af de hårde elementer, som bør inkluderes omfatter efter min erfaring gensidig åbenhed om projektets økonomi (åbne bøger), økonomisk model med aftalte dækningsgrader, targetpris, inci-tamentsaftaler og fælles ansvarlighed overfor projektets økonomiske mål. Først her kan bygherren og de øvrige parter forvente at høste gevinsterne fra et sådant samarbejde.

Gode erfaringer med partnering
Og der er mange gevinster at hente. NCC har i Danmark siden 2002 gennemført mere end 150 partnering projekter. De fleste med et godt resultat for alle involverede parter fx med hensyn til bygherretilfredshed, optimeret produkt, øget brugerinddragelse, større fleksibilitet i beslutningspro-ces, håndtering af konflikter. Men der er naturligvis også flere læringspunkter, som vi drager nytte af på nye projekter:

1. Anvendelsen af partnering som samarbejdsform er især oplagt ved komplekse projekter
2. Øget samarbejde må ikke svække fokus på stærk projektledelse og teknisk faglighed
3. Opfølgning på partnering samarbejdet er nødvendigt i hele projektforløbet
4. Overordnede mål og hensigter skal understøttes med konkrete værktøjer
5. Projektets styregruppe skal sammensættes af beslutningsdygtige personer (prokura)
6. Styregruppen skal være aktiv i hele projektforløbet
7. Bygherren skal fortælle og genfortælle om sine mål og visioner efterhånden som nye firmaer og personer kommer til i byggeforløbet
8. Parterne skal have vilje og evne til samarbejde
9. Åbenhed om økonomi suppleres med tilsvarende vedr. identifikation og håndtering af risici
10. Entreprenøren bør involveres tidligt i processen og senest ved opstart af forprojekt

På tide at komme videre med partnering
Fokus i Danmark har de seneste mange år været på projekt partnering. Udover at bruge 10erne til alene at 'videreudvikle værktøjerne', som påpeget af Ib Steen Olsen, var det måske på tide at skifte gear, således at vi i lighed med industrien målrettet begynder at udvikle strategiske samarbejdsrelationer (strategisk partnering), mellem bygherre, rådgivere, entreprenører, leverandører?

Mulighederne for at se effekten af et partnering samarbejde er simpelthen langt større, når vi over flere projekter sammen finder løsninger og reducerer spild. I dag anvendes mange resurser i byg-geriet på, at vi starter forfra hver gang – ny arkitektur, ny lokalitet, nye produkter, ny økonomi, ny proces, nyt beslutningsgrundlag, ny bygherre, nye rådgivere, nye entreprenører, nye mennesker – bare for at nævne nogle.

Visse dele vil i sagens natur altid være nye, men meget ville være vundet, hvis vi kunne begrænse antallet af 'nyheder' i byggeriet. At der er penge at spare er ikke taget ud af den blå luft – det er dokumenteret af Erhvervs- og Byggestyrelsen i 2006 med rapporten: ”Besparelsespotentialer ved længerevarende samarbejder i byggeriet”.

Udover besparelsesmulighederne peger rapporten også på fordele i form af færre fejl & mangler, reduceret byggetid og forbedret sikkerhed. I Danmark har vi set enkelte eksempler, i Sverige er det noget mere udbredt og i England har 'strategic framework contracts' været anvendt i mange år.

Den offentlige bygherre er som bekendt underlagt udbudsreglerne, men har her mulighed for at skabe gentagelse gennem anvendelse af optioner og rammeaftaler. Den private bygherre kan egentlig bare gå i gang. Det bliver spændende at se om branchen - og især bygherrerne - tør udnytte disse muligheder her i 10'erne.