Forsker: Superhvede kræver ændret landbrugsstrategi
Størstedelen af dansk brød er i dag bagt på importeret hvede, fordi dansk hvede er for dårligt. Landbruget vil øge kvaliteten med mere kvælstof, mens økologer vil have andre sorter på banen. Men dansk superhvede findes ikke endnu, siger lektor på KU Life.
Dansk hvede til brød er ved at tabe konkurrence til udlandet, dels fordi der sydpå er varmere, dels fordi nogle lande tillader landmændene at bruge mere kvælstof.
Læs også
-
Dansk projekt vil bruge hvede- gener i kamp mod svamp i hvede
-
Planteforsker til ing.dk-læsere: Angsten for GMO skyldes skræmmekampagner
Læs mere om
Proteinindholdet i hvedemel skal hæves, hvis dansk hvedmel skal have en chance som bagemel. Det vurderede formanden for Danske Handelsmøller Niels Brinch-Nielsen fredag i en artikel i Jyllands-Posten.
Han mener, at den danske hvede er truet af, at landene omkring os må bruge mere kvælstof end de danske landmænd. Derfor har deres mel bedre bagekvaliteter og udgør i dag 70 procent af brødhveden i Danmark, mens det for få år siden kun var 30 procent, der kom fra lande som Sverige og Tyskland.
Økologisk Landsforening har derpå svaret, at der findes hvedesorter, der ikke behøver mere kvælstof, og ifølge lektor på KU Life, Søren Husted kan det sagtens være en løsning, men at landmændene så må indstille sig på, disse sorter vil give et langt lavere udbytte, medmindre de bliver yderligere forædlet.
»Problemet er, at de konventionelle landmænd har satset forkert fra begyndelsen. De er blevet afregnet efter volumen og har derfor valgt hvede, der reagerer hurtigt på kvælstof,« siger Søren Husted.
»Derfor har de slet ikke adgang til sorter, der er designet til at producere kvalitet med mange glutenproteiner ved lav tilførsel af kvælstof, fordi udbyttet af dem har været for lavt,« siger han.
Dansk vejr for ustabilt til de gode sorter
Søren Husted mener, at landmændene derfor helt må ændre strategi:
»Der findes sorter, der både producerer god kvalitet og et højt udbytte ved lav tilførsel af kvælstof. Men de egner sig ikke til det danske klima, da de har det bedst, når det er rigtig varmt, og den danske sommer er typisk ikke varm nok, når proteinerne bliver dannet,« siger han.
Søren Husted forklarer, at når først hvedeplanten af disse sorter begynder at blomstre, tikker uret. Fra den dag bruger planten nemlig mellem 19 og 21 dage på at danne proteinerne, der danner bagekvaliteten, og i denne periode skal rette mængde kvælstof være til stede sammen med en varmere temperatur, end en junimåned i Danmark typisk kan diske op med. Derimod har disse sorter gode betingelser i Sydeuropa.
»Er alle disse forhold ikke til stede, får man ikke den rette bagekvalitet – heller ikke i de økologiske sorter. Derfor den danske økologiske hvede allerede forædlet til at klare vejret - men som sagt giver de en langt lavere udbytte, end den konventionelle hvede,« siger han.
Dog kan netop kvælstof hjælpe med at slippe uden om kompleksiteten i udviklingen af proteinerne og holde udbyttet oppe på et plan, der sikrer, at landmændene kan konkurrere på et marked, hvor hvedemel bliver betragtet som en billig vare.
»Kvælstof er den nemme løsning, der vil gøre landmænd glade, men det er ikke den intelligente løsning, som er i trit med tidsånden. Vi kan sagtens forædle hveden til det bedre, hvis der bliver brugt penge på det, men det gør der ikke,« siger Søren Husted.
»Mel afregnes efter kvantitet og ikke efter kvalitet. Danskerne skal lære at påskønne hvede af god kvalitet – det er vi aldrig blevet vænnet til, fordi der stort set kun er den middelmådige kvalitet til salg i butikkerne,« siger han.
Kvælstof er den nemme løsning
Han peger på et forskningsprojekt, der blev afsluttet i 2000 og lagt an på at få bedre brødhvede til Danmark, men at projektet var for uambitiøst og underfinansieret, så der ikke kom tilstrækkelig ny viden ud af det.
»Forskerne kom bare aldrig helt ind i kødet på området. Vi skal finde nogle sorter, der kan danne de nødvendige Gliadin- og Glutenin-proteiner ved 1-3 grader C lavere end nu, og der er et kæmpe uudforsket potentiale i Danmark. Men det er selvfølgelig lidt mere besværligt, end bare at bruge mere kvælstof,« siger Søren Husted.
Genmodificeret hvede udelukket
Han forklarer, at genmodificeret hvede er udelukket, fordi forskerne for det første kun har begrænset viden om hvedens komplicerede genom, men også fordi, hverken forbrugere eller EU formentlig vil godkende hveden.
Derfor er den eneste løsning at se på det lange træk med molekylær planteforædling, hvor forædlingen sker ved at flytte et større antal gener på en gang ved at krydse forskellige egnede sorter.
Denne teknik er blevet brugt i tusindvis af år, fortæller Søren Husted, men tidligere har fokus altså været på et stort udbytte ved hjælp af kvælstof, så nu skal fokus lægges helt om, og der skal startes forfra med den begrænsede adgang til kvælstof.
»I Sverige, Tyskland og Italien læsser de kvælstof på i store mængder og dyrker supergod hvede, uden at se kvælstof som et problem. Problemet kommer dog også til de lande en dag, men i mellemtiden kan de danske landmænd så ikke konkurrere på markedet og vil tabe markedsandele,« siger Søren Husted.
Mere stivelse end bagekvalitet
Derfor mener han, at der skal en større strategisk forskningssatsning til, som hverken politikere, landmænd eller forbrugere hidtil har været villige til at betale for, men som kan bringe Danmark i front på længere sigt.
»Når jeg underviser i dette emne på KU Life fremhæver jeg altid, hvor brandærgerligt det er, at Danmark har givet op på dette område. Vi afregner ikke for kvalitet, men efter høstudbytte – og det giver en øget kvælstoftildeling jo, selv om det mere er stivelse end bagekvalitet, der bliver solgt,« siger han.
