/biotek

Industrien: Fedtskatten er et bureaukratisk helvede

De danske margarineproducenter har klaget til EU-Kommissionen over den kommende skat på mættet fedt, og alle erhvervsorganisationer advarer om at uoverskueligt bureaukrati, hvis skatten bliver indført.

Af Magnus Bredsdorff, fredag 12. mar 2010 kl. 14:22

»Det bliver værre end multimedieskatten. Det bliver indviklet og meget bureaukratisk, og det kommer til at ramme en masse små fødevarevirksomheder.«

Dommedagsprofetien kommer fra Frederik Madsen, sekretariatschef for Margarineforeningen, når han skal fortælle om konsekvenserne af regeringens fedtskat.

Sammen med Dansk Folkeparti vil regeringen lægge en skat på 25 kroner per kilo mættet fedt, danskerne køber. Flydende mælkeprodukter og dyrefedt skal dog undtages.

De store problemer har dog allerede forsinket fedtskatten, som skulle have været indført ved årsskiftet og skaffet en milliard kroner til at pynte på det voksende underskud på statsfinanserne.

EU kulegraver fedtskatten
Frederik Madsen tvivler på, at fedtskatten overhovedet kan gennemføres, uden at det er i konflikt med EU-retten. Margarineforeningen har klaget til EU, blandt andet fordi mælk og dyrefedt slipper for afgift.

Skatteministeriet oplyser, at det er ‘i dialog med EU-Kommissionen’ om fedtskatten, men kan ikke umiddelbart give en dato for, hvornår den forventes gennemført.

Klagen til EU går også på, hvor skatten opkræves, nemlig hos producenter og importører. Frederik Madsen mener, at den skal opkræves hos sælgerne, og forudser kaos.

De danske margarineproducenter, som bliver hårdest ramt af fedtskatten, afviser ikke, at der kan være problemer med at opkræve skat af animalsk fedt.

»Men det mest indviklede er de vegetabilske fedtstoffer,« siger han.

Vanskeligt at opgøre mættet fedt
Det er alt andet end trivielt at finde ud af, hvor meget mættet fedt for eksempel kiks og færdigretter i de danske supermarkeder indeholder. Producenterne er nemlig ikke forpligtet til at opgive indholdet af mættet fedt.

»Det er slet ikke sikkert, at leverandørerne kender sammensætningen af den olie, de har valgt. Mange skifter ofte olie alt efter forholdene på verdensmarkedet. Det er ofte der, fortjenesten ligger,« siger Frederik Madsen.

I nogle tilfælde er opskriften på varen en fabrikshemmelighed, påpeger han, og fødevarechef Lotte Engbæk Larsen, Dansk Erhverv, supplerer:

»Det er tvivlsomt, om de udenlandske leverandører vil bruge tid på at levere den nødvendige information til det danske marked. At foretage udredningsarbejdet for at finde ud af, hvilke varer der skal afgift på, er ekstremt tidskrævende for de danske importører,« påpeger hun.

Kræver sindssygt mange analyser
Ifølge Lotte Engbæk Larsen koster det 1.100 kroner per analyse, hvis madens indhold af mættet fedt skal bestemmes i et laboratorium.

»Men analyser vil ikke kunne afsløre, hvor det mættede fedt kommer fra – og dermed om der skal afgift på,« tilføjer hun.

Også kontrollen med, om producenterne og importører opgiver den korrekte mængde mættede fedt, bliver problematisk.

»Det bliver Skat, som skal kontrollere, om fedtskatten opkræves korrekt. Skat ved ikke noget om fødevarer, og det bliver dyrt at holde øje med. Sker der ingen kontrol, er der brodne kar, som vil snyde,« påpeger Lotte Engbæk Larsen.

De fleste organisationer opfordrer Skatteministeriet og regeringen til at udskyde fedtskatten til tidligst 2013. Til den tid kommer der nye EU-krav til mærkningen af fødevarer, og producenterne vil sandsynligvis blive pålagt at oplyse indholdet af mættet fedt. Det vil gøre fedtskatten langt enklere at administrere.



12. mar 2010 kl 16:45

Anders Jakobsen

Whut?

Sammen med Dansk Folkeparti vil regeringen lægge en skat på 25 kroner per kilo mættet fedt, danskerne køber. Flydende mælkeprodukter og dyrefedt skal dog undtages.

Øh, hvad pokker. Så jeg kan drikke piskefløde og spise de fedeste, tarveligste coctailpølser uden afgift, men spiser jeg chokolade eller bruger gode olier med mættet fedtsyre (dog med langt mere mono- og flerumættede fedtsyrer), så får jeg pålagt en sundhedsafgift?

Få nu bare fjernet efterlønnen (og på længere sigt rentefradraget), så vi slipper for at staten prøver at dække deres udgifter på samme måde som Ryanair deres.


12. mar 2010 kl 17:27

Benny Olsen

Osteafgift.

Ja, engang kørte der kampagner om at vi skulle spise et godt morgenmåltid, og det skulle helst være uden for meget af den "hvide gift" som sukkeret blev kaldt, og det lykkedes at få nogen af de unge menesker til at spise havregryn med mandler, så kom mandelafgiften og de unge der nu ikke havde råd til de dyre mandler måtte omstille til groft brød med ost, så trues der med "osteafgift", og brødet er kedeligt uden pålæg, så er vi tilbage hvor vi startede, vi springer morgenmaden over, for det er trods alt det sundeste.


12. mar 2010 kl 17:42

Thomas Vesth

Ups I did it again

Britney Spears hit har Kristian Jensen taget til sig, endnu en helt fantastisk udløber af skattereformen.

Men virksomhederne kan jo blot flytte til udlandet, så slipper man for det bureaukratiske mareridt, som DJØFerne tilsyneladende kan fabrikere i uendelige baner.

Det undrer igen, at EU-lovgivning tilsyneladende ikke er kendt i DK.


15. mar 2010 kl 09:37

avatar

Per A. Hansen

Re: Humane ernæring opfinder hjulet igen

Nu trækker man endnu engang en gammel traver frem om fedtets skadelighed, for at legimitere en ny skat.
Man støtter sig til en af Arne Astrups tidligere teorier, som han forlængst har indset ikke holder vand.
Forebyggelseskommissionen byggede sine beregninger på en rapport fra Statens Institut for Folkesundhed, som udkom i 2006. Forskningsleder Knud Juel siger, at det ikke er dem, der har fundet på at mættet fedt er skadeligt, de havde blot brugt andres påstande.
Mættet fedt er ikke usundt, en vis del er endda livsnødvendigt.
Man skal blot undgå enhver form for større indtagelse, end det man har brug for.
Som nævnt flere gange, så har man forlængst fundet løsningen, når det drejer sig om husdyrenes ernæring og sundhed. Så mangler vi den tunge ende - den humane ernæring. Det må beklages, at nutidens ernæringsforskere stadig jokker rundt i forkerte teorier om fedt, sukker og fedt, kolesterol etc. etc. Det er forlængst klarlagt andet sted.

Mvh. Per A. Hansen


17. mar 2010 kl 18:46

Jan hervig nielsen

Vi ved ikke nok idag

Hej.

Jeg synes, at man skal passe på med at drage hurtige konklusioner. Ihvertfald har jeg selv valgt ikke at drage nogle konklusioner på nuværende tidspunkt. Det skal forstås på den måde, at jeg endnu ikke har besluttet mig for, hvem jeg vil tro på.

Måske er meget mættet fedt usundt ved andre sygdomme end hjerte/kar-sygdomme. Hvem ved?

Så længe, at vi ikke ved, hvor skadeligt mættet fedt er, så længe vil jeg satse på umættet fedt. Med hensyn til umættet fedt som f.eks rapsolie er vi jo på den sikre side. En stor del af det umættede fedt er jo beviseligt sundt.

Så jeg foreslår, at man sparer på det mættede fedt og istedet bruger ren rapsolie eller produkter, der indeholder betydelige mængder uhærdet rapsolie, hvor det er muligt.

Ifølge et ugeblad - dårlig kilde - vil Arne Astrup samle en gruppe af eksperter, der skal se på mættet fedt. Mødet sker vist i maj.

Jeg vil først høre, hvad denne gruppe siger, førend jeg vil begynde at spise mere mættet fedt.

Venlig hilsen
Jan Hervig Nielsen
Ideudvikler
Projekt Smørhul
(Projekt Trafiksikkerhed)


18. mar 2010 kl 11:26

avatar

Per A. Hansen

Re: Vi ved ikke nok idag

@Jan,

Måske er meget mættet fedt usundt ved andre sygdomme end hjerte/kar-sygdomme. Hvem ved?

Så længe, at vi ikke ved, hvor skadeligt mættet fedt er, så længe vil jeg satse på umættet fedt. Med hensyn til umættet fedt som f.eks rapsolie er vi jo på den sikre side. En stor del af det umættede fedt er jo beviseligt sundt

du har ret i at der er meget, man ikk ved.
Et er sikkert, vi har et vist behov for både mættede og umættede fedtsyrer.
Vi ved, at for meget af både mættede og umættede fedtsyrer er usundt, der er en vis usikkerhed om det daglige behov, der er usikkerhed om fedtets omsætning.

Vi ved, at vi selv producerer ca. 90% af den kolesterol, som der er i kroppen, spiser vi kolesterolholdig kost, reagerer en sund person ved at producere mindre!
Nogle ved, at "kalorietabellen" på fedtets område er forkert, idet fedtets energi overvurderes - specielt den animalske fedt.
Kolesterol er livsnødvendigt, men et overskud af LDL-kolesterol øger risikoen for hjerte-karsygdomme. Årsagen til et for højt indhold ad LDL-typen kan være genetisk, men det kan også skyldes man spiser forkert (fast-food) og får for lidt motion. En super IT-bruger er sikkert en meget udsat person i denne sammenhæng.
Der er derfor grund til at vær3e lidt skeptisk overfor "gode kostråd", der ofte bygger på enkelte næringsmidler. Det duer ikke, det er den samlede kostindtagelse, man skal bedømme, ikke et enkelt fødemiddel.
Min pointe er, at man kan lære af den måde, vore husdyr fodres efter.

Mvh. Per A. Hansen


18. mar 2010 kl 13:30

Jan hervig nielsen

Re: Re: Vi ved ikke nok idag

Hej Per.

Det var spændende at læse dit indlæg.

Du skriver: "Der er derfor grund til at vær3e lidt skeptisk overfor "gode kostråd", der ofte bygger på enkelte næringsmidler. Det duer ikke, det er den samlede kostindtagelse, man skal bedømme, ikke et enkelt fødemiddel".

Det er jeg i og for sig enig med dig i. Man kan sagtens lave en sund kost UDEN rapsolie. Og en lille mængde fløde, sødmælk, smør eller andet kan godt indgå i en sund kost. Men rapsolie kan være en god løsning for mange.

Du skriver også: "Vi ved, at for meget af både mættede og umættede fedtsyrer er usundt, der er en vis usikkerhed om det daglige behov, der er usikkerhed om fedtets omsætning".

Som jeg har skrevet i andre tråde må det dreje sig om mængder. Som du skriver er for meget mættet fedt usundt. Og lidt mættet fedt er vel okay.

Det kan være spændende, hvis du vil uddybe, hvordan husdyr fodres.

Venlig hilsen Jan, Projekt S og T


18. mar 2010 kl 13:51

Frithiof Andreas Jensen

Re: Whut?

Ørla og Landbruget er med - ved indkradsningen af folks penge og overalt hvor snuder møder truget!


21. mar 2010 kl 10:52

avatar

Per A. Hansen

Re: Re: Re: Vi ved ikke nok idag

Hej Jan - tak for din respons.

Du skriver også: "Vi ved, at for meget af både mættede og umættede fedtsyrer er usundt, der er en vis usikkerhed om det daglige behov, der er usikkerhed om fedtets omsætning".

Som jeg har skrevet i andre tråde må det dreje sig om mængder. Som du skriver er for meget mættet fedt usundt. Og lidt mættet fedt er vel okay

Rapsolie er da udmærket, der skal forresten være et vist indhold rapsolie i margarine i følge lovgivningen.
Jeg udviklede for mange år siden et EDB-program til foderplanlægning af kvæg. Her var der lagt en stribe af normer for alle mulige ting ind for diverse fodergrupper - fedt, fedtsyrer, sukker, kulhydrater, fordøjelige cellevægge, stivelse, råproteinn etc. etc. Normerne er fastsatte ud fra foderforsøg.
Det næste skridt indenfor foderplanlægning er at man tager fat på de enkelte essentielle aminosyrer.
Når normerne er fastsatte kan man optimere en foderplan, så energi og diverse indholdsstoffer tilgodeses. Ofte afstemmes foderplanen med en kraftfoderblanding og med mineralblanding.
Svinefodringen er ret enkel, her skal kun tages hensyn til vedligehold og tilvækst - for søer er der normer for mælkeproduktion.
Jeg lavede eengang et tilsvarende EDB-kostplanprogram, her var der kun normer for protein, kulhydrater og fedt - i % af dagsrationen. Meget simpelt.

Da svin og mennesket omsætter fødemidlerne ret ens, så kan det undre, at ernæringsfysiologerne ikke forlængst har taget ved lære af dyreforsøg (svineforsøgene).
At sukker omdannes til mættede fedstoffer har været kendt i næsten 50 år indenfor svinefodringen. Det er ikke mange år siden, at A. Astrup mente at sukker ikke fedede, en påstand hans medarbejder kunne tilbagevise i sin forskning.

Min påstand om at man i den humane ernæring benytter en fejlbehæftet "kalorietabel" skyldes ganske enkelt, at fødens energi beregnes ud fra en kemisk analyse, hvor energien udregnes på grundlag af næringsindholdet (fedt, protein og kulhydrat). Det går galt med. f.eks. mælkefedt, idet en del af dette fedt passerer ufordøjet gennem tarmen. Med andre ord, så medregner man i kostplanen de kJ i mælkefedt, der kommer ud med afføringen!
Man modregner ikke den energi, der medgår ved selve fedtomsætningen i tarmen, det kan dreje sig om ca. 10-25%. Lidt at fedtet passerer dog germmen tarmen uden at det skal "skrues fra hinanden" først. Den omsætning har været kendt i mange år indenfor husdyrfodringen, men ikke indenfor den human ernæring.
Det er ikke godt nok.
At mælkefedt påstås at være usundt er let at tilbagevise, idet en ko vel ikke gennem sin lange evolutionsperiode har udviklet usund mad til sit afkom?

Mvh. Per A. Hansen


22. mar 2010 kl 13:43

Jan hervig nielsen

Re: Re: Re: Re: Vi ved ikke nok idag

Hej Per.

Du skriver: "At mælkefedt påstås at være usundt er let at tilbagevise, idet en ko vel ikke gennem sin lange evolutionsperiode har udviklet usund mad til sit afkom?"

Selvom komælk er sundt for kalve, er det ikke ensbetydende med, at det er sundt til mennesker. Det er ihvertfald min mening.

Personligt elsker jeg mælk. Det vil jeg nødigt undvære. Jeg drikker ca. 1½ liter om dagen. Det kan nemt være i overkanten til at være sundt. Men okay, den "last" må jeg så lære at leve med.

Jeg synes, at det er alletiders, hvis det viser sig, at mættet fedt er mindre skadeligt, end myndighederne først troede. Det er da enormt positivt, hvis dette viser sig.

Venlig hilsen Jan, Projekt S og T


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.