Industrien: Fedtskatten er et bureaukratisk helvede
De danske margarineproducenter har klaget til EU-Kommissionen over den kommende skat på mættet fedt, og alle erhvervsorganisationer advarer om at uoverskueligt bureaukrati, hvis skatten bliver indført.
Ost er sundt, men skal - modsat andre mælkeprodukter - beskattes. Piskefløde med 38 pct. fedt slipper for afgift, mens Cremefine med 15 pct. fedt bliver pålagt en afgift.
Læs også
»Det bliver værre end multimedieskatten. Det bliver indviklet og meget bureaukratisk, og det kommer til at ramme en masse små fødevarevirksomheder.«
Dommedagsprofetien kommer fra Frederik Madsen, sekretariatschef for Margarineforeningen, når han skal fortælle om konsekvenserne af regeringens fedtskat.
Sammen med Dansk Folkeparti vil regeringen lægge en skat på 25 kroner per kilo mættet fedt, danskerne køber. Flydende mælkeprodukter og dyrefedt skal dog undtages.
De store problemer har dog allerede forsinket fedtskatten, som skulle have været indført ved årsskiftet og skaffet en milliard kroner til at pynte på det voksende underskud på statsfinanserne.
EU kulegraver fedtskatten
Frederik Madsen tvivler på, at fedtskatten overhovedet kan gennemføres, uden at det er i konflikt med EU-retten. Margarineforeningen har klaget til EU, blandt andet fordi mælk og dyrefedt slipper for afgift.
Skatteministeriet oplyser, at det er ‘i dialog med EU-Kommissionen’ om fedtskatten, men kan ikke umiddelbart give en dato for, hvornår den forventes gennemført.
Klagen til EU går også på, hvor skatten opkræves, nemlig hos producenter og importører. Frederik Madsen mener, at den skal opkræves hos sælgerne, og forudser kaos.
De danske margarineproducenter, som bliver hårdest ramt af fedtskatten, afviser ikke, at der kan være problemer med at opkræve skat af animalsk fedt.
»Men det mest indviklede er de vegetabilske fedtstoffer,« siger han.
Vanskeligt at opgøre mættet fedt
Det er alt andet end trivielt at finde ud af, hvor meget mættet fedt for eksempel kiks og færdigretter i de danske supermarkeder indeholder. Producenterne er nemlig ikke forpligtet til at opgive indholdet af mættet fedt.
»Det er slet ikke sikkert, at leverandørerne kender sammensætningen af den olie, de har valgt. Mange skifter ofte olie alt efter forholdene på verdensmarkedet. Det er ofte der, fortjenesten ligger,« siger Frederik Madsen.
I nogle tilfælde er opskriften på varen en fabrikshemmelighed, påpeger han, og fødevarechef Lotte Engbæk Larsen, Dansk Erhverv, supplerer:
»Det er tvivlsomt, om de udenlandske leverandører vil bruge tid på at levere den nødvendige information til det danske marked. At foretage udredningsarbejdet for at finde ud af, hvilke varer der skal afgift på, er ekstremt tidskrævende for de danske importører,« påpeger hun.
Kræver sindssygt mange analyser
Ifølge Lotte Engbæk Larsen koster det 1.100 kroner per analyse, hvis madens indhold af mættet fedt skal bestemmes i et laboratorium.
»Men analyser vil ikke kunne afsløre, hvor det mættede fedt kommer fra – og dermed om der skal afgift på,« tilføjer hun.
Også kontrollen med, om producenterne og importører opgiver den korrekte mængde mættede fedt, bliver problematisk.
»Det bliver Skat, som skal kontrollere, om fedtskatten opkræves korrekt. Skat ved ikke noget om fødevarer, og det bliver dyrt at holde øje med. Sker der ingen kontrol, er der brodne kar, som vil snyde,« påpeger Lotte Engbæk Larsen.
De fleste organisationer opfordrer Skatteministeriet og regeringen til at udskyde fedtskatten til tidligst 2013. Til den tid kommer der nye EU-krav til mærkningen af fødevarer, og producenterne vil sandsynligvis blive pålagt at oplyse indholdet af mættet fedt. Det vil gøre fedtskatten langt enklere at administrere.











