Fugt i elektronikken og påkørsler af elge har forårsaget markante ødelæggelser på Øresundstogene denne vinter.

Op mod 23 togsæt ud af 89 har på en gang været på værksted, fordi materiel og elektronik er blevet beskadiget, fortæller Jan Wildau, kommerciel direktør i DSBFirst, som står for driften af togene mellem Danmark og Sverige.

»Det er den mest markante vinter, vi har haft i 30 år, så det er første gang, disse tog rigtig bliver udsat for den virkelige verden, og det bliver noget af en økonomisk øretæve for os,« siger Jan Wildau.

Togene på strækningen er omkring ti år gamle, og ifølge Jan Wildau har der ikke været bøvl med dem de tidligere vintre. Men de seneste tre måneders snestorme har været mere, end hvad togene kunne tåle, og der har vinteren igennem været mellem otte og 23 togsæt på værkstedet ad gangen. Passagererne kan som regel mærke det, så snart der er otte væk ad gangen, og dagens status siger, at der p.t. er 12 togsæt under reparation.

Det er primært elektronikken, den er gal med, og selv om de fleste typer tog har vist sig udsatte i vintermånederne, mener Jan Wildau alligevel, at de elektriske Øresundstog har ekstra udfordringer.

»Togene er pakket med elektronik, og fordi det skal køre over grænsen, er der det dobbelte. Vi kører ikke med samme systemer, så det er komplekse tog, der derfor også bruger længere tid på værksted,« siger han.

Fugt sætter elektronik ud af spil
Det er vand i alle former, der kravler ind i elektronikken. Isklumper på 30-50 kilo kan sætte sig under toget og bl.a. gnave sig igennem de store gummisamlinger mellem togvognene. Her smelter isen til vand og siver ned i de elektriske forbindelser under gulvpladerne.

Ofte sker der ikke noget lige med det samme, men på kort tid har DSBFirst oplevet, at fugten vandrer ud til stik eller kobberledninger, der korroderer pga. luftfugtighed. Derfor vil tøvejr ikke være en garanti for, at alle problemer er ovre.

Desuden har ATC (Automatic Train Control)-kasserne under togene fået nogle knubs, når toget er kørt over is og sne.

»Vi har set buler på en kvm, hvor det ser ud som om, nogen har brugt en økse. På et tog var en af kasserne slået helt af,« siger Jan Wildau.

»Når foråret kommer, vil problemerne mindskes, men der vil være en række problemer fra vinteren, der løber som en hale efter en komet, og som skal indhentes,« siger han.

Teknikere fra leverandøren Bombardier samt Siemens er derfor blevet hidkaldt for at assistere DSBFirsts medarbejdere og se, hvad der kan gøres nu og fremadrettet. Blandt andet bliver der set på, om silikone eller særlige pakninger kan hjælpe.

Flere elge på sporene
Også elgene i Sverige har været et stort problem på strækningen i år. Mange elge har i år søgt mod de ryddede spor på deres rute, og det har desværre haft den omkostning, at de har måttet lade livet i mødet med et Øresundstog. For DSBFirst har det også betydet, at elektronik i form af dyre lyslederkabler og kommunikationssystemer til 300-400.000 kr. pr. tog i sammenkoblingsmodulet foran på toget har måttet udskiftes eller repareres.

»Vi har ramt 1-2 stk. vildt om ugen, der har sat tog ud af spil. På værkstedet siger de, at de aldrig har set det omfang før,« siger Jan Wildau.

Foruden de økonomiske slag, det giver på kontrakten, at DSBFirst skal have udskiftet materiel, venter der også økonomiske konsekvenser for ikke overholde køreplanerne og dermed kontrakten med udbudsmyndighederne – de svenske regioner og Trafikstyrelsen i Danmark.

»Afvigelser fra køreplanen koster penge, men vi vil ikke pege fingre ad nogen. Det er ikke nogens skyld, men det er vores ansvar, og vi arbejder sammen med leverandøren om at finde de rigtige løsninger,« siger Jan Wildau, som ikke vil give et bud på den samlede regning.

Nordjyllands tog hårdt ramt
Også på fjernbanen i Danmark har DSB haft flere tog på værksted end normalt. Togvedligeholdelseschef Morten Jakobsen fortæller, at op mod 20-21 IC3-tog har været på værksted af gangen ud af 96, og skal togene køre smertefrit, må der helst ikke være flere end 14 ude af drift ad gangen.

Især tog, der har haft rute i Nordjylland, har været hårdt ramt, fordi regionen har været meget hårdt ramt af sne, fortæller Morten Jakobsen. Blandt andet har lokomotivførernes udvendige dørkontakter været sat ud af spil, og bundplader har fået skader.

De gamle regionaltog – MR-togene – i Nordjylland har været endnu hårdere plaget af skader på store mængder generatorer på undervognen, der måtte udskiftes eller tøs op på værksted, samt fugt i elektriske installationer. Her har omkring en tredjedel af de 65 tog nogle dage været på værksted.

»Vi kan se på regnskabstallene, at der er kommet flere reservedelsomkostninger på i januar og februar. Vi har ikke set denne slags vinter siden 1995, men jeg synes, vi kommer bedre ud af det denne gang, fordi vi har haft større fokus på det,« siger Morten Jakobsen, som ikke regner med, at togene igen har fået den normale tilstand, før den 1. april.

Indtil da bliver der evalueret på vinteren for at se, hvad den har budt på, og hvad der kan gøres.

»Vintre er forskellige, og det er ikke økonomisk forsvarligt at lave ekstra vinterforanstaltninger, men vi vil prøve at få færre skrammer ved bl.a. at rydde sneen bedre foran togene. Statistisk set rammer vi ind i dette igen om nogle år, og så må vi tage den derfra,« siger Morten Jakobsen.