Direktør for Byggestyrelsen slår fast: Tagkollaps er ejerens ansvar

Erhvervs- og Byggestyrelsen undersøger årsagen til de mange tagkollaps, men vil ikke påtage sig et ansvar, hvis hverken bygningsejere eller entreprenører lever op til deres ansvar. Heller ikke selv om uskyldige kommer til skade.

Klik for at se billedet i stort

Finn Lauritzen, direktør i Erhvervs- og Byggestyrelsen siger, at det er styrelsens opgave at sikre, at informationen findes, og så er det en opgave for folk selv at få fat i den. (Foto: Das Büro)


Fakta


Tema

Tagkollaps


Læs også

Læs mere om

Af Stefan Petersen, lørdag 13. mar 2010 kl. 10:00

Ejeren af en bygning har det juridiske ansvar for, at bygningen ikke er til fare for andre. Også når taget kollapser, som det der sket adskillige gange denne vinter.

De færreste bygningsejere ved dog, hvor meget et lag sne på 30 centimeter vejer, hvor meget sne deres tag kan holde til eller i landmændenes tilfælde, om deres staldtag er et af de mange tage i landbruget med alvorlige fejl konstruktionen.

Men det er stadigvæk ejernes ansvar at sætte sig ind i tingene, lyder budskabet fra Erhvervs- og Byggestyrelsens direktør, Finn Lauritzen.

»I hvilket omfang er det statens opgave at sikre borgerne imod sig selv? Er det Sundhedsstyrelsens fejl, hvis du drikker dig fuld på en lørdag og falder og slår dig, eller er det din egen fejl? Om informationen skal bankes ind i hovedet på dig hver eneste uge eller ej, er et politisk spørgsmål,« siger Finn Lauritzen.

»Det er vores opgave at sikre, at informationen findes, og så er det en opgave for folk selv at få fat i den,« siger tilføjer han.

Direktøren kan dog ikke afvise, at Erhvervs- og Byggestyrelsen skal blive bedre til at informere, men den information skal som tidligere målrettes kommunerne, Dansk Byggeri og interesseorganisationer. Altså det styrelsen kalder de primære parter.

Fejl i 5.000-6.000 landbrugsejendomme
Flere personer er kommet alvorligt til skade i løbet af vinteren, hvor der har været mange store tagkollaps på grund af de store mængder sne.

Det er især landbrugsbygninger og haller, der kollapsede, og Landbrugsrådet vurderer, at der står 5.000-6.000 landbrugsbygninger med alvorlige konstruktionsfejl i Danmark.

Det har fået flere fagfolk til på ing.dk at debattere, om man skulle øge kontrollen af disse byggerier, der er fritaget teknisk sagsbehandling. Men det er ikke noget, Erhvervs- og Byggestyrelsens direktør anbefaler.

»Der er en del folk, der dør hvert eneste år på grund af brandulykker, så hvis du vurderer de menneskelige omkostninger, så er de betydeligt lavere på det her område end på brandområdet. Hvis vi havde mulighederne for mere kontrol, ville det også blive en ressourceafvejning. Skal vi så bruge dem på radon, PCB eller snelast?« siger Finn Lauritzen.

Læs hele interviewet med Finn Lauritzen i den trykte udgave af Ingeniøren fredag.
Abonnenter kan logge på og læse interviewet
HER.



13. mar 2010 kl 12:23

Jesper Ljungquist

Ah hva...

citat:"Men det er stadigvæk ejernes ansvar at sætte sig ind i tingene, lyder budskabet fra Erhvervs- og Byggestyrelsens direktør, Finn Lauritzen."

Så husejere skal vide lige så meget om konstruktion og styrke af deres ejendom, som eksperterne!

Det er da en grotesk indgangsvinkel.

Så er det også patienternes ansvar at vide om lægen opererer på den korrekte måde.

eller piloten flyver korrekt..

osv.

det er da et skråplan af ansvarsforflygtigelse!


13. mar 2010 kl 21:17

avatar

Kenneth Boysen

Re: Ah hva...

Det er bygherren der bestiller opgaven udført, så kan det kun være bygherren der bærer ansvaret.

Så er det muligt at der mellem bygherrer og udførende/ingeniøren, der pålægger dem ansvaret, men i sidste ende er det bygherrens ansvar.

Dine sammenligninger med læger m.m. passer ingen steder hen og er jo ikke passende på netop ansvars spørgsmålet.

Det er jo ikke et spørgsmål om hvorvidt det er husejeren der ved om beregningen er korrekt, men det er husejeren der bestiller arbejdet og i sidste ende selvfølgelig husejerens ansvar at den bliver stående.

Mvh Kenneth Boysen


13. mar 2010 kl 22:25

Jesper Ljungquist

nå men så forstår

jeg da meget bedre hvorfor der bygges så meget skrammel!

Det er i sidste ende bygherren dvs. fru Jensen der skal stå til ansvar for at enhver klamphugger kan oprette et firma og bygge huse, for fru Jensen tager da bare en byggeingeniør uddannelse på brevskole, så hun ved hvad hun skal kikke efter.

Jeg beklager, men det er ikke sådan jeg opfatter ansvar.


14. mar 2010 kl 10:24

Bo Johansen

Re: nå men så forstår

det er stadigvæk ejernes ansvar at sætte sig ind i tingene, lyder budskabet fra Erhvervs- og Byggestyrelsens direktør, Finn Lauritzen.

- Og, køber du en bil og speederen sætter sig fast er det sandelig din egen skyld, - eller hwa? -
Mage til ansvarsforflygtigelse som hr. Lauritzen demonstrerer skal man da lede længe efter.
Jeg har da svært ved at se vi overhovedet kan bruge Erhvervs- og byggestyrelsen til noget som helst, - luk butikken eller ansæt en ansvarlig direktør i stedet.


14. mar 2010 kl 11:41

Kim Houmøller

Ingeniørtimer?

Er spørgsmålet ikke om det ikke var bedre at spare ingeniørtimerne og bruge pengene på stål? Spøg til side!
Men gamle byggerier fra dengang man byggede på erfaring og ikke på modeller holder. Konstruktionerne skal bare være billige nu om dage. Om de holder til storm eller sne er nu helt ejerens ansvar. Forsikringsselskaberne kan igen sende Aben videre.


14. mar 2010 kl 15:39

avatar

Kenneth Boysen

Re: Re: nå men så forstår

Ja Bo, selvfølgelig er det dit ansvar.

Det er dig der har købt bilen, og det er dig der er førerne, så det er dit ansvar og dig via dit forsikringsselskab der skal betale for skaderne du laver.

At du og forsikringsselskabet efterfølgende sagsøger producenten er en hel anden sag, og selvfølgelig skal i det!


14. mar 2010 kl 18:51

Klaus Skovgaard Kay

Re: Re: Re: nå men så forstår

Ja bygningsejeren skal selvfølgelig have ansvaret. Så længe, som sneen lå på tagene, inden de brød sammen vækker det jo en mistanke om ansvarspådragende passivitet. Men for at man må køre bil, skal man have et kørekort, der skal sikre et vist sikkerhedsniveau i trafikken.
Med bilen følger der en manual, der hjælper med viden om, hvordan bilen holdes forsvarlig med f.eks. pæreskifte og olietjek.
Når bilen er 4 år, skal den synes jævnligt.
En husejer får en anvisning på, hvor ofte varmeanlægget skal kontrolleres af en autoriseret, men han ved intet om, hvor meget bygningen kan holde til, og han modtager ingen vejledning i det.
Ansvaret kan ikke flyttes over på andre, men det kan kontrollen med at de fornødne statiske vurderinger og vejledninger foreligger - og det kan ikke overlades til byggebranchen selv at kontrollere det. Der udføres kun det, som byggesagsbehandleren anfører i svaret på ansøgningen om byggetilladelse. Spørg f.eks. spærfabrikkerne om, i hvor mange tilfælde, deres kunder forlanger at få udleveret spærberegningerne?
Det er også mærkeligt, at f.eks. en betonkonstruktion skal have varslet brud, men det skal et træspær ikke. Det bøjer en smule ud, hvorefter det bare bryder sammen.
Det er mærkeligt, at alle har koncentreret sig om lastnormen. Måske er der noget galt i trænormen. Hvordan har fugtindholdet varieret i de brudte konstruktioner, og hvilken betydning har det haft?
Hvorfor diskuterer vi også meget, hvem der har ansvaret? det interessante er, hvordan vi kan sikre os mod farlige situationer? Så slipper vi for at diskutere, hvem der skal ind og brumme. Skaden er jo ikke sket, hvis vi har undgået den!
At folk dør af andre ting, skal vel ikke afholde os fra at sikre bygningerne - og med al den snak om fugt og radon, er det underligt, at stik- og omfangsdræn ikke bare er indført som standardkrav for at få en byggetilladelse. Det løser mange helbredsproblemer på éen gang.


22. mar 2010 kl 12:12

Jesper Petersen

Re: Re: Re: Re: nå men så forstår

At folk dør af andre ting, skal vel ikke afholde os fra at sikre bygningerne - og med al den snak om fugt og radon, er det underligt, at stik- og omfangsdræn ikke bare er indført som standardkrav for at få en byggetilladelse. Det løser mange helbredsproblemer på éen gang.

Stik- og omfangsdræn giver ikke nødvendigvis lavere radonkoncentration - faktisk kan det give lige det modsatte.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.