Der er da ingen tvivl om at enhver virksomhed ønsker de bedst kvalificerede til enhver stilling!
Diverse mellemledere og specialister i virksomheder ansætter aldrig de bedst kvalificerede.
Årsagen er, at de bedst kvalificerede altid vil være en stor risiko at ansætte, fordi de er meget dyre og fordi de præcis ved hvad de vil, i forhold til at enhver ny ansat samtidig kan vise sig at være en fejlansættelse på grund af personlig kemi. Altså vil en dyr ansat, som viser sig at være en fejlansættelse, koste kassen og have introduceret en masse forstyrrelse i en organisation. Samtidig vil en bedst kvalificeret ny ansat være en seriøs trussel imod den etablerede rangorden i en virksomhed, som ingen umiddelbart holder af. Deraf tendensen, at mellemledere og funktionsledere ønsker at ansætte helst en yngre ny medarbejder uden alt for megen erfaring og uden alt for mange evner, til gengæld gerne med intelligens og et godt helbred til at slide desto mere. Et sådant menneske kan normalt uden videre indplaceres i en organisation.
Hvis et menneske er ekstraordinært dygtig, er der måske kun een måde at kunne blive ansat: at henvende sig til selveste topchefen, eller til en ejer af et erhvervsselskab, eller til en storaktionær i et offentligt børsnoteret selskab (som kan hænde være et helt andet erhvervsselskab). Det kan også hænde, at man bør kontakte topchefen i et reklamebureau, fordi et sådant bureau måske har meget store kontrakter med den organisation som man ønsker at blive ansat i, og hvis man i en samtale finder at der er visse fælles interesser, da kan en leder af et reklamebureau normalt altid arrangere et møde med en topleder. Eller: Måske bør man kontakte en øverste chef for en underleverandør til den organisation som man ønsker at blive ansat i, cirka samme formål, at undersøge om der er nogle fælles mål at jage, måske vil en sådan underleverandør kunne give nogle konkrete navne at kontakte, eller rådgive om hvilke projekter der for tiden er ekstra aktuelle, og så videre.
Ved at henvende sig direkte, hvis man altså får chancen, kan man forklare om hvad man vil hvis man bliver ansat, og om hvilke resultater som man forudser at dette vil medføre. En overordnet leder eller ejer eller interressent vil normalt lytte (hvis altså at man får chancen for at opnå kontakt), og en sådan leder vil normalt ikke bekymre sig om eventuelle praktiske indplaceringsproblemer i en organisation, fordi sådant kan ordnes med en simpel ordre til en mellemleder. Hvis man oplever at blive sendt videre nedad i en organisation til en samtale, da bør man straks evne at forklare for en mellemleder om at man ingen trussel er, derimod særdeles positivt nyt, en balancegang, fordi man uundgåeligt på kort sigt vil betyde besvær for en organisation.
Hvis man intet særligt kender til den organisation som man ønsker at blive ansat i, da kan det være nødvendigt at begynde med at insistere på at tale med en topleders personlige assistent eller sekretær, for at undgå tidsspild og for at få en chance for at afklare om det er den rette topleder som man har ønsker om at møde: der er nu og da adskillige muligheder, når en organisation er tilpas stor. Personlige assistenter og sekretærer vil normalt betragte enhver henvendelse med chefens personlige briller, dvs. ønske at gøre gerninger der kan styrke chefen og arbejdspladsen som helhed, som er et helt andet perspektiv end hvis en ansøger taler med en mellemleder eller personalechef, som ofte vil være et menneske der ønsker at styrke sig selv (og som derfor kan finde på at fravælge dygtige ansøgere). En personlig assistent eller sekretær, hvis et sådant menneske finder at en henvendelse ikke er helt forkert, altså en chance, vil normalt forsøge at finde en tid i chefens kalender hvor chefen sandsynligvis vil have en anelse spillerum og overskud til en kortfattet samtale uden for nummer. Hvis man som ansøger har gode manerer og gode argumenter og dertil tålmodighed, vil et møde normalt altid kunne arrangeres. En topchefs kalender er altid fuldstændig tilstoppet med planlagte møder og rejser, men mange af disse bliver aflyst eller tidsmæssigt flyttet, som betyder at en topchef normalt med pludselighed kan få tid til noget uventet, forudsat at et møde ikke vil medføre en forpligtelse. Dette ved en erfaren sekretær eller personlig assistent, om hvor der kan hænde at være en tidsmæssig chance.
I min studietid, mange år siden, lærte jeg om en analyse i USA, at den viste, at de dygtigste ansatte er 30 gange mere værdifulde for en arbejdsgiver, end en gennemsnitsansat. Sidenhen, i mit praktiske liv, lærte jeg, at dygtige mennesker samtidig medfører slagsmål og skænderier iblandt ledere, med årsag i, at dygtige mennesker altid indfører nye tanker og nye metoder i en organisation temmelig hurtigt, som at røre i en gryde, som øverste chefer ofte ønsker skal ske, men som mange andre i en organisation ikke har som deres livret, fordi det bryder alle rutiner og introducerer besvær og giver midlertidigt tab af alt overblik.
89
