/biotek

Forskere gennemhuller regeringens fedtskat: Ti års viden bliver ignoreret

En ti år gammel rapport fra det nu nedlagte Ernæringsråd udgør det faglige fundament for, at en skat på mættet fedt vil gøre danskerne sundere. Men forskerne bag undersøgelsen siger selv, at den er for forældet til at begrunde fedtskatten.

Klik for at se billedet i stort

Ost er sundt, men skal - modsat andre mælkeprodukter - beskattes. Piskefløde med 38 pct. fedt slipper for afgift, mens Cremefine med 15 pct. fedt bliver pålagt en afgift.


Læs også

Af Magnus Bredsdorff, fredag 12. mar 2010 kl. 06:31

Det faglige argument for at indføre en skat på mættet fedt, sådan som regeringen og Dansk Folkeparti enedes om i forbindelse med sidste års forårspakke, falder fra hinanden.

Ny forskning frikender mættet fedt for i sig selv at være hovedårsag til hjerte-kar-sygdomme, som er den hyppigste dødsårsag herhjemme - det skrev Ingeniøren i sidste uge - og nu siger forskerne bag det sundhedsfaglige argument for fedtskatten også fra.

Skatten blev foreslået i den rapport fra regeringens Forebyggelseskommission, som udkom sidste år. Forebyggelseskommissionen konkluderer, at en skat på mættet fedt vil få danskerne til at nedsætte forbruget. Det vil, konkluderer rapporten, skaffe danskerne omkring 3.800 leveår ekstra - hvert år. Det svarer til, at vi gennemsnitligt vil leve godt fem dage længere.

Forebyggelseskommissionen bygger sine beregninger på en rapport fra Statens Institut for Folkesundhed, som opgør de tabte leveår som følge af det høje indhold af mættet fedt i danskernes kost.

Rapporten fra Statens Institut for Folkesundhed, der udkom i 2006, bygger ikke på egne analyser for at nå frem til konklusionen om, at mættet fedt slår danskerne ihjel før tiden.

»Det er bestemt ikke os, der har fundet på, at mættet fedt er skadeligt. Vi bruger andres undersøgelser,« siger forfatteren til 2006-rapporten, forskningsleder Knud Juel, Statens Institut for Folkesundhed.

Han henviser først og fremmest til en rapport fra det daværende Ernæringsråd, som i 2000 konkluderede, at 22 procent af alle blodpropper i hjertet kan tilskrives, at danskerne spiser for meget fedt.

Forskere bag: Forældet rapport

Imidlertid er den daværende formand for Ernæringsrådet, professor Arne Astrup fra Institut for Human Ernæring ved Københavns Universitet, mellem de skarpeste kritikere af den kommende fedtskat. Han mener ikke, at der er videnskabeligt bevis for, at skatten vil få danskerne til at leve længere.

Arne Astrup vender ikke ryggen til den ti år gamle rapport fra hans eget Ernæringsråd, men konstaterer, at der er kommet meget ny forskning, siden den blev udgivet.

»Jeg synes helt klart ikke, at man alene kan basere sig på en ti år gammel rapport og dermed ignorere ti års forskning. Derfor synes jeg, at fedtskatten bør udskydes, indtil vi har et bedre videnskabeligt grundlag for at anvende beskatningen som middel til at fremme sundheden,« siger han.

Ernæringsrådets rapport fra 2000 havde en af Danmarks førende eksperter inden for fedt og hjertesygdomme, ledende overlæge Steen Stender, Gentofte Hospital, som førsteforfatter.

»Mættet fedt er ikke længere det djævelske fedt, som man troede tidligere. Derfor burde der ikke indføres en skat på mættet fedt, før en arbejdsgruppe har set på konsekvenserne,« siger han i dag.

Transfedt talte med i mættet fedt

Steen Stender påpeger blandt andet, at transfedt, som Danmark i dag stort set har forbudt, i tidligere undersøgelser blev slået i hartkorn med mættet fedt. Alene det kan være årsag til, at nogle gamle undersøgelser stemplede mættet fedt som mere skadeligt end nyere forskning.

Regeringen vil lægge en skat på 25 kroner pr. kilo mættet fedt. Et lovforslag om fedtskatten blev sendt i høring i august sidste år, men forslaget er aldrig blevet fremsat i Folketinget. Skatteministeriet oplyser, at ministeriet er i dialog med EU om fedtskatten, mens kilder siger til Ingeniøren, at de forventer forslaget fremsat i løbet af marts.

Læs også i den trykte udgave af Ingeniøren fredag:
"Kritikere: Regeringen beskatter det forkerte fedt".
Abonnenter kan logge på og læse artiklen HER.



12. mar 2010 kl 08:03

Anders Jakobsen

Skatteminister på (fløde)is.

Arne Astrup var i radioen her til morgen og påpegede at chokolade og ost måske ligefremt var sundt på trods af mættet fedt. Skatteminsteren forsvarede sig med at de ønkede at ramme chips og kager.

Chips indeholder meget lidt mættet fedt ift energiindholdet og rammes derfor sikkert ikke særlit hårdt: http://www.kims-as.dk/index.ds...=286


12. mar 2010 kl 10:35

Bent Andersen

Re: Skatteminister på (fløde)is.

Det her er et eksempel på hvad politikere slet, slet ikke skal blande sig i.
Hvad folk spiser, drikker osv. skal ikke "adfærdreguleres" med skatter og afgifter. Oplysning, ja, så kan man selv tage stilling. Særlig på et område hvor forskningen de sidste 30 år i den grad er kørt fuldkommen af sporet.
Hvor er vi egentlig henne?

Bent.


12. mar 2010 kl 11:03

Frithiof Andreas Jensen

Re: Re: Skatteminister på (fløde)is.

Hvor er vi egentlig henne?

Der hvor man, når man bliver advaret om at man laver noget idiotisk lovgivning, glad kalder idiotiet for "et signal" og gør det alligevel!


12. mar 2010 kl 11:28

David Breuer

50 års forkert forskning!

Det er sørgelig at se at 50 års forskning har været helt forkert drejet.

Det er ikke noget nyt at mættet fedt (ikke trans-fedt) og cholesterol er ikke bare ikke-skadeligt men gavnligt, men nu er der et par artikler som bliver taget mere seriøst af nogen. Husk at man kan modbevise en teori med ét (godt) studie mens at bevise noget tager mange studier. Mættet fedt længe leve!

Se Gary Taubes' bog:

http://www.amazon.co.uk/Good-C...=8-2


12. mar 2010 kl 11:42

avatar

Nikolaj Kildeby

Re: 50 års forkert forskning!

Er kolesterol godt? Det er jo netop kolesterol der er svært nedbrydeligt i kroppen og som ophober sig i blodkarene.


12. mar 2010 kl 11:53

David Breuer

Re: Re: 50 års forkert forskning!

Ja, at spørge om cholesterol er godt eller ondt er lige som at spørge om blod eller blod kar er godt eller ondt. Det er en vigtig bestanddel af kroppen, og der er ingen sammenhæng mellem "total cholesterol" og dødelighed.

http://www.westonaprice.org/Th...html


12. mar 2010 kl 11:54

avatar

Nikolaj Kildeby

Re: Re: Re: Skatteminister på (fløde)is.

Ja, det må være endnu et eksempel på at det er svært at lovgive omkring et område hvor selv eksperterne er uenige/skifter mening.
Og at en politiker begynder at argumentere udfra 10 år gamle data er jo bare hul i hovedet...

Hvis der skal skat/afgift på usunde varer, så start med de "sikre" område, hvad det så end er.. Ja, måske skal I bare lade være.


12. mar 2010 kl 12:00

avatar

Nikolaj Kildeby

Re: Re: Re: 50 års forkert forskning!

Ja, kolesterol er en vigtig bestandig del i celle membranen, men det ændre ikke på at det "ekstra" kolesterol er svært nedbrydeligt og ophober sig i blodet.

Som ved fedt, er der også forskel på kolesterol, noget er godt, andet er knap så godt i store mængder.

Jeg forstår ikke sammenligningen med blod eller blodkar. Hvordan kan det være ondt?


12. mar 2010 kl 13:29

Bent Andersen

Re: Re: Re: Re: 50 års forkert forskning!

Ja, kolesterol er en vigtig bestandig del i celle membranen, men det ændre ikke på at det "ekstra" kolesterol er svært nedbrydeligt og ophober sig i blodet.

Vås! Kolesterol i kosten har praktisk taget ingen indflydelse på kolesterolniveauet i blodet.
Jeg kan 100% understøtte David Breuers anbefaling af Taubes.

Bent.


12. mar 2010 kl 13:41

Jan hervig nielsen

Uffe Ravnskov + mængder

Hej.

Dette indlæg har jeg også sat i anden tråd, da det handler om stort set det samme.

For ikke at gentage mig for meget i disse tråde, gør jeg det kort.

Uffe Ravnskov skriver i sin spændende bog om kolesterol, at vi kan spise relativt store mængder mættet fedt uden problemer.

En stor mængde mættet fedt er måske farligt, mens en mindre mængde er uskadeligt.

Så skal jeg nok lade være med at gentage mig mere.

God weekend.

Venlig hilsen
Jan Hervig Nielsen
Ideudvikler
Projekt Smørhul
(og Projekt Trafiksikkerhed)


12. mar 2010 kl 14:16

avatar

Nikolaj Kildeby

Re: Re: Re: Re: Re: 50 års forkert forskning!


Vås! Kolesterol i kosten har praktisk taget ingen indflydelse på kolesterolniveauet i blodet.
Jeg kan 100% understøtte David Breuers anbefaling af Taubes.

Bent.

Er der nogle videnskabelige kilder på det?
Det der "name dropping" giver jeg ikke meget for. Taubes er vist journalist, har han udgivet noget videnskabeligt, udover pop-videnskab? Og ham Uffe Ravnskov som også nævnes har da vist heller ikke udgivet noget videnskabeligt om hans teorier.

Hvis det pludselig er almen viden at kolesterol er ufarligt, må det undre at jeg hjerteforeningen/læger etc. anbefaler at man undgår for meget mættet fedt som (påståes) at hæve kolesteroltallet!

Jeg skal ikke være dommer over hvad der er rigtigt eller forkert, men fordi en eller flere tilfældige MsC/PhD'er siger at det er uskadeligt har de jo ikke ret. Der skal vel ligge et eller andet videnskabeligt til grund for deres argumentation. Det gælder naturligvis også den anden vej rundt!


12. mar 2010 kl 14:40

avatar

Nikolaj Kildeby

Re: Re: Re: Re: Re: Re: 50 års forkert forskning!

Men vi er måske kommet ret langt off topic.
Kunne dog stadig være rart at få belyst det her kolesterol snak, evt i et andet forum..

Efter en hurtig skimning i Biochemistry af J.M. Berg, J.L. Tymoczky og L. Stryer tolker jeg det således:
Vi snakker kun om LDL (det dårlige kolesterol):

- LDL bliver produceret af kroppen og indtaget gennem maden-
- LDL binder til LDL-receptorer på cellerne.
- Cellerne producere receptorerne efter behov
- Stopper cellerne med at producerer receptorene bliver LDL (både det kroppen selv producere og det vi spiser) sendt videre i blodet hvor det ophober sig og i sidste ende foresager åreforkalkning.

Har jeg misforstået noget?


12. mar 2010 kl 14:49

David Breuer

Re: 50 års forkert forskning

Taubes har utrolig mange videnskabelige kilder. Kik på hans bog.

Ja, det må undre al de forkerte anbefalinger, men det er pointen med det her, at videnskaben har været helt galt på den!


12. mar 2010 kl 15:28

Bent Andersen

Re: Re: 50 års forkert forskning

Den undersøgelse der oftest bliver citeret er:
"Plasma lipid and lipoprotein responses to dietary fat and cholesterol: a meta-analysis." af Howell m.fl.
Man skal desværre købe den, men et overblik er her:
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pu...4470
Konklusionen er, at hvis man sænker sit kolesterolindtag til under 300 mg om dagen, falder kolesteroltallet med 5%.
Ikke imponerende.

Bent.


13. mar 2010 kl 11:29

otto dittmann

Fingrene i fedtefadet

Så lang tid det alene handler om at få pålagt en skat for inddrivelse af penge til den "sultne" statskasse -- så lang tid er det spild af tid med diverse udredninger om de forskellige fedststoffers mere eller mindre skadelige virkninger.

Det er da meget interessant at læse om.... MEN det er ikke relevant.
Der skal bygges videre på et i forvejen "sultent" skattesystem, det er politisk korrekt at gøre noget IMOD fedt... Og så skAL DER BARE PÅLÆGGES EN SKAT.

Det er spild af tid og positivt engagement at ytre sig i denne debat.
Det er spild af tid at tro, at der er et ønske om, at skatteinddrivningen skal være logisk og reelt sundhedsfremmende.

Lad nu "skattefolket" indføre det de ønsker sig i fred og ro..

Så kan vi få "orden" på det med fedtet. Det glider let ned og mætter i statskassen.

Og for alle os andre er det vel "lige fedt"

Og nu har jeg også spildt tiden på at "fedte rundt" i det ligegyldige emne, der handler om SKAT og ikke om FEDT.

Med venlig hilsen

Otto Dittmann


13. mar 2010 kl 12:36

Erik Bærentzen

Væk med moms på grøntsager!

Vi kan vende den om og spørge: hvad er vi sikre på er sundt? Det er grøntsager og frugt (især grøntsager). Hvorfor spiser befolkningen så alt for lidt frugt og grøntsager (hvor mange kommer op på de 600 gram om dagen der er MINIMUM for en sund kost)? Blandt andet fordi det er alt for dyrt i forhold til mindre sunde ting. Hvem vil give 25 kr for et kilo tomater når de kan få en pizza for det samme. Derfor BORT med momsen på frugt og grøntsager, men nej nej, det går jo ud over skatteindtægterne. Politikerne er ikke et klap interesseret i befolkningens sundhed. Det er rent spil for galleriet, det drejer sig kun om at finde et nyt "retfærdigt" beskatningobjekt. Og længere levetid, det giver jo længere pensionsperiode, dyrt for staten...


13. mar 2010 kl 12:53

Jan hervig nielsen

Re: Re: Re: Re: Re: Re: 50 års forkert forskning!

Hej Nikolaj.

Jeg har ikke viden nok til at tage stilling til, om Uffe Ravnskov har ret i sine teorier.

Man kan læse mere om ham på følgende link.
http://www.ravnskov.nu/cholest....htm

Det kan nemt være, at jeg husker forkert. Men hvis jeg husker rigtigt, har han vist bl.a. lavet en metaanelyse. Så måske har han lavet et eller flere videnskabelige arbejder (?).

Venlig hilsen Jan
Projekt Smørhul
(Og Projekt Trafiksikkerhed)


13. mar 2010 kl 13:51

Bent Andersen

Re: Væk med moms på grøntsager!

Vi kan vende den om og spørge: hvad er vi sikre på er sundt? Det er grøntsager og frugt (især grøntsager).

Den er der vist ikke belæg for, selv om det bliver påstået igen og igen.

I øvrigt: Meyers Neue Konversationslexikon fra 1860 definerer vegetarer som "en sekt opstået i England". :-)

Bent.


17. mar 2010 kl 11:27

Lars Persson

Re: Re: Væk med moms på grøntsager!

Næ måske er der ikke belæg for det - udover nogle tusind undersøgelser måske - men personlig var jeg konstant forkølet og havde dårlig mave - i 40 år - lige indtil jeg begyndte at spise grønsager - andre har vistnok oplevet det samme. Så jeg behøver - personlig - ikke yderligere belæg.


17. mar 2010 kl 14:58

Bent Andersen

Re: Re: Re: Væk med moms på grøntsager!

Næ måske er der ikke belæg for det - udover nogle tusind undersøgelser måske

Fuldkommen rigtigt, der findes tusindvis af undersøgelser af den type du refererer til - varm luft.
Men hvis vi nu søger lidt seriøst så hedder det "Cochrane Collaboration". Jeg ved ikke om du kender institutionen men et besøg på www.cochrane.org kan lønne sig.
En søgning der på "vegetable" giver 8 hits, som alle ikke er særlig relevante. "Fruit" giver 9 hits, heller ikke særlig relevante.

Derudover finder jeg din vestlige "kulturovermenneskeholdning" ubehagelig.
Er Inuit usunde?
Er Masaier?
Og please: ikke den med at de kun lever 40 år, for den holder ikke.

MvH,

Bent.


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.