/rumfart

SpaceX afbrød motortest to sekunder før start

Rumfirmaet SpaceX skulle mandag have gennemført en 3,5 sekunder lang affyring af de ni hovedmotorer på Falcon-9 raketten, men afprøvningen blev standset blot to sekunder inden på grund af tekniske problemer.

Klik for at se billedet i stort

Afprøvningen af Faclcon-9 rakettens første trin blev afbrudt blot to sekunder før starten af de ni hovedmotorer. (Foto: SpaceX)


Læs også

Dokumentation

Af Thomas A. E. Andersen, torsdag 11. mar 2010 kl. 10:33

Det private rumfirma SpaceX trak i sidste øjeblik i "nødbremsen", da de ni motorer på Falcon-9 rakettens første trin mandag skulle have været testet.

Testen skulle have været afslutningen på den anden prøvenedtælling for raketten inden dens første opsendelse.

Testen var sat i gang, og en orange flammekugle steg op fra de ni Merlin 1-C hovedmotorerne, men nedtællingen blev afbrud blot to sekunder, før de ni motorer blev antændt.

Afbrydelsen skete efter er uspecificeret problem med første trins startsystem, som skulle fungere tidligt i antændelsesprocessen.

I en pressemeddelelse oplyser SpaceX efterfølgende:
»Da det var vores første afbrydelse ude på rampen, besluttede vi at udsætte afprøvningen for at gennemgå raketten grundigt, inden vi forsøger igen.«

Firmaet oplyser, at som en del af afbrydelsen blev ventilerne til brændstoftankene lukket og det resterende brændstof blev blæst ud. Den kortvarige flamme som man så skyldtes afbrændingen af det resterende ilt og petroleum på rampen.

SpaceX understreger at motorerne ikke blev startet og der ikke opstod brand på rampen, hvilket det ellers kunne se ud til på videobilleder. Efterfølgende blev Falcon-9 raketten tømt for brændstof og sikret.

Den første gennemgang af data fra den afbrudte nedtælling og prøveaffyring viser ifølge SpaceX, at alle systemer til motorerne virkede som de skulle lige ind til afbrydelsen.

Når SpaceX er færdig med sin gennemgang af data og har klargjort Falcon-9 raketten planlægger man en ny afprøvning. Firmaet ønsker at affyre de ni Merlin 1-C motorer i 3,5 sekunder for at sikre, at de sammen med alle rakettens systemer er klar til den første opsendelse af den nye raket. De ni motorer vil tilsammen levere en trykkraft på 3.600 kilonewton.

SpaceX forventes ifølge Spaceflight Now i stedet at gennemføre den planlagte nedtælling og prøveaffyring om et par dage. Firmaet har booket tid til den endelige opsendelse fra den 22. marts, men kilder i SpaceX oplyser til Spaceflight Now, at opsendelsen formodentligt først vil finde sted til april.

Falcon-9 skal, efter tre demonstrationsflyvninger, benyttes til at sende firmaets kommercielle Dragon-transportfartøj op til Den Internationale Rumstation med forsyninger under en kommerciel kontrakt med Nasa.



  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.