Det er bygningsejerens ansvar at sørge for, at hans bygning ikke er til fare for andre - også hvis taget på bygningen er dækket af et solidt og tungt lag sne. De færreste bygningsejere ved dog, hvor meget et lag sne på 30 centimeter vejer, hvor meget sne deres tag kan holde til - eller i landmændenes tilfælde, om deres staldtag er et af de mange tage i landbruget med alvorlige fejl konstruktionen.

Ingeniøren har derfor spurgt Erhvervs- og Byggestyrelsens direktør Finn Lauritzen, om de forskellige parter lever op til deres ansvar - og om styrelsen kunne klæde almindelige bygningsejere på til det ansvar, som så mange ikke har levet op til denne vinter.

Hvor gode har I været til at formidle viden om farerne ved snelast til de almindelige bygningsejere?

»Vi opfatter ikke, at det er vores hovedansvar at informere direkte til borgerne. Rollerne er lidt uklare her. Vores hovedansvar er, at vi har det rigtige bygningsreglement, og at viden om snelast er tilgængelig for de primære parter. Bygningsejerne har ansvaret for sig selv og tredjemand. De skal sikre, at deres bygning ikke udgør en fare for nogen. Det er ikke vores ansvar. Vi kan kun gøre noget på den lange bane, og ikke noget lige nu. Vi har iværksat en undersøgelse af, hvilke tage, der er brudt sammen, og hvorfor. Det kan du ikke bare lave på en uge. Det der med, at man skal skynde sig ud og måle sneen, mens den stadig er der, er sådan set noget fis.«

Kan man vide, om den sne, der lå på tagene, stemmer overens med snelastnormerne, hvis man ikke måler det, mens sneen ligger der?

»Hvis man vil vide, hvor meget sne, der lå på de tage, der er kollapset, så skal man skynde sig ud. Men den form for undersøgelse tror jeg slet ikke, vi kan lave, der er jo flere tusinde snetryksskader. Det interessante er, hvor mange tagkollaps, der skyldes konstruktionsfejl. Det kan du jo sagtens vurdere, uanset om sneen er væk eller ej. Om der lige ligger 20, 40 eller 50 centimeter sne ovenpå, og hvor meget det er trykket sammen, det mener jeg slet ikke er afgørende. Vi har i stedet brug for mere viden om, hvilke tage, der styrter sammen. Det vigtige er, at vi inden næste vinter har en højere viden end i dag.«

Synes du, der mangler information til den enkelte borger, og hvem skulle så give dem den information?

»Det er et rigtigt godt spørgsmål. Informationen findes, og den har været i medierne. I virkeligheden bliver det hurtigt lidt højpolitisk. I hvilket omfang er det statens opgave at sikre borgerne imod sig selv? Er det Sundhedsstyrelsens fejl, hvis du drikker dig fuld på en lørdag og falder og slår dig, eller er det din egen fejl? Om informationen skal bankes ind i hovedet på dig hver eneste uge eller ej, er et politisk spørgsmål. Det er vores opgave at sikre, at informationen findes, og så er det en opgave for folk selv at få fat i den.«

Findes den information overhovedet? I Norge og Sverige har de nogle enkle tabeller, der viser, hvor meget sne et hus opført efter gældende regler på et bestemt tidspunkt kan holde til. Hvorfor har vi ikke sådan nogle i Danmark?

»Det kan være, vi skal have det. Men der har været lige så mange kollaps i Norge og Sverige. Så på trods af tabeller og en bedre snekultur, så har de altså samme problem. Hvis nu tagene ikke er opført korrekt, så hjælper sådan en tabel ikke. Så inden vi laver sådan en tabel, vil vi gerne vurdere, hvor meget det skyldes konstruktionsfejl, og hvor meget det skyldes, at normerne var utilstrækkelige for 20-30 år siden. Fortidens fejl er forældede i juridisk forstand, så det er mere et ingeniørmæssigt spørgsmål. Hvordan kan man nemmest forstærke de svage konstruktioner?«

Hvem skal sørge for, at det bliver gjort?

»Det skal den enkelte bygningsejer selvfølgelig.«

Hvordan skal han som lægmand blive opmærksom på, at der er fejl i hans tagkonstruktion?

»Jeg kan ikke se for mig, at vi laver en informationskampagne rettet mod den enkelte bygningsejer. Det har vi hverken kræfter, ressourcer eller bevilling til.«

Uanset om det er konstruktionsfejl eller gamle normer, der er skyld i, at tagene styrter sammen, så blev der stadig fundet alvorlige fejl i halvdelen af tagene i en undersøgelse fra Landbrugsrådet af 30 landbrugsbygninger. Er der behov for mere kontrol af de her staldbygninger?

»Det vil jeg ikke anbefale. Vores erfaring er, at kommunernes tekniske byggesagsbehandling hjalp meget lidt. Den vil i realiteten lede til ansvarsfraskrivelse, fordi ansvarsdelingen blev uklar mellem kommunen og bygningsejerne. Nu står der klart i bygningsloven, at kommunen ikke har noget ansvar. Min vurdering er, at det havde de alligevel ikke. De fleste landbrugsbygninger ligger i små kommuner uden mange ressourcer. Kommunerne ville alligevel aldrig undersøge det, så vi har ikke slækket på noget som helst.«

Hvorfor ikke have mere kontrol af konstruktionen, som man har det med for eksempel brand og miljø?

»Der er en del folk, der dør hvert eneste år på grund af brandulykker, så hvis du vurderer de menneskelige omkostninger, så er de betydeligt lavere på det her område end på brandområdet. Hvis vi havde mulighederne for mere kontrol, ville det også blive en ressourceafvejning. Skal vi så bruge dem på radon, PCB eller snelast?«

Fakta: Sagen kort
Mange tage styrtede sammen, og flere tusinde tage fik formentligt snetryksskader denne vinter. Især landbrugsbygninger blev ramt, og Landbrugsrådet vurderer, at der står 5.000-6.000 landbrugsbygninger med alvorlige fejl i tagkonstruktionen.

Ingen ved dog med sikkerhed, om de mange kollaps skyldes sjusk i byggeriet eller utilstrækkelige snelastnormer før en omfattende undersøgelse af de kollapsede tage er færdig.

Flere mennesker er kommet alvorligt til skade, og på ing.dk har fagfolk debatteret, om disse bygninger skal underlægges kontrol, eller om man kan overlade ansvaret helt til ejerne.