En kommende Kattegatbro bliver Danmarks hidtil dyreste stykke infrastruktur. Dén investering skal baseres på al relevant viden. Det besluttede Folketinget for halvandet år siden og satte udviklingen af landstrafikmodellen i gang.

Beslutningen blev taget, efter at to undersøgelser, foretaget af velestimerede rådgivende ingeniørfirmaer, nåede frem til vidt forskellige svar på, om den samme Kattegatbro er en god forretning for samfundet.

I modsætning til andre lande, der har velfungerende landstrafikmodeller, har Danmark hidtil bygget modeller til bestemte formål. Planlæggerne har haft én model til Storebælt, én til Øresund, én til metroen, og én til Femern. Men en landstrafikmodel, der bl.a. skal kunne tage højde for, hvilken effekt en Kattegatbro får på forbindelserne over Lillebælt og Storebælt, mangler.

Det er en kæmpeopgave og beskæftiger godt ti medarbejdere på DTU Transport, flere internationale konsulenter og en række konsulenter i Cowi, Tetraplan og Rapidis.

Camilla Brems, forskningsleder på landstrafikmodellen, siger:

»Pointen i den nye landstrafikmodel er, at vi har hele landet med og kan regne på mange typer effekter af at bygge f.eks. en bro i samme modelramme. Første version af modellen imødekommer et ønske om at få et redskab på et tidligt tidspunkt, så man kan begynde at regne på trafikprojekter,« siger Camilla Brems og forklarer, at den danske landstrafikmodel bygger på nogle af de samme principper som landstrafikmodellerne i eksempelvis Sverige, Norge, England, Tyskland og Holland.

Den næste version af modellen er imidlertid ikke klar før i 2015:

»Indtil da kan man kun regne den ene vej i sammenhængen mellem infrastruktur og arealanvendelse. Dvs. at man med en given anvendelse af arealerne til eksempelvis boliger, erhverv eller industri kan regne ud, hvor meget trafik, der kommer. Men vi forsøger også at få f.eks. betydningen for regionaludviklingen af at lave et stykke infrastruktur med i modellen,« forklarer Camilla Brems.

Effekten af trængsel er et andet element, som bliver udbygget i den næste version:

»I forhold til, at vi ved, hvor meget længere rejsetid, trængslen medfører, vil vi gerne have effekten af variationen i rejsetid med. Ikke alene den længere tid, men også variationen i tidsforbruget betyder noget for folks valg. Der er forskning i gang, som vi venter på resultater af, inden vi går i gang med at indsamle data,« siger Camilla Brems.

Faktisk har Danmark tidligere haft en landstrafikmodel, men det er primært Vejdirektoratet, der har brugt den, fortæller Camilla Brems:

»Midt i 90'erne blev der i Vejdirektoratets regi forsøgt at lave en landstrafikmodel, men budgettet var meget skrabet, så der blev ikke genereret nye data herhjemme. I stedet forsøgte man at overføre viden fra den model, der lige var udviklet i Sverige. Men derved kom den danske model til at mangle troværdighed, og mange var skeptiske over for at bruge den.«

Om behovet for at vente på landstrafikmodellen siger Danmarks eneste trafikmodelprofessor, Otto Anker Nielsen, DTU Transport:

»Det nytter jo ikke noget, at man kan køre lynhurtigt fra Århus til Kalundborg eller Holbæk, og man så sidder fast i en trafikprop mellem Holbæk og Roskilde.«

Landstrafikmodellen afslører behovet for landanlæg af veje og jernbaner:

»I princippet bliver der behov for at anlægge motorvej fra Kalundborg til Holbæk og sandsynligvis for at udvide motorvejen derfra til København. En landstrafikmodel, der også beskriver trængsel på vejnettet, vil kunne beskrive behov for sådanne følgeinvesteringer.«

»Der bliver også behov for anlæg af en helt ny jernbane som minimum fra Århus til Roskilde og måske videre ind til København. Men det vil så også aflaste den eksisterende jernbane, hvilket giver store afledte fordele,« vurderer Otto Anker Nielsen.

Fakta: Landstrafikmodellen
Om to år kan forskerne med landstrafikmodellen belyse:

- Trafikinvesteringens langsigtede efterspørgsel, afhængigt af demografiske og økonomiske tendenser.

- Potentialet for en Kattegatbro, når det gælder turformål og valg af transportmiddel.

- Betydning af prissætningen på Kattegatbroen og evt. kørselsafgifter og afledte trafikale effekter for alternativ rute - på Århus, Lillebælt, Fyn, Storebælt og Sjælland.