/transport

Klikadvarsel: Læs alle numre af verdens mest populære teknik-magasin

Har du arbejde eller andet der skal udføres, så tryk ikke på denne artikel. Google har nemlig lagt et ufatteligt univers af videnskab og teknik på nettet: Stort set alle årgange af Popular Science og Popular Mechanics - og det er en tidsrøver.

Af Torben R. Simonsen, torsdag 11. mar 2010 kl. 13:20

Der er god lejlighed til at svømme væk i et helt ufatteligt univers af teknik og videnskab efter Google har publiceret over 100 årgange af Popular Scienceog godt 90 årgange af Popular Mechanics. Det er tale om indscannede eksemplarer af hele numre med reklamer, rubrikannoncer og et hav af artikler, hvor der flere steder også er tilføjet personlige kommentarer til artiklerne.

Og at det er en guldgrube af historier tager kun et par sekunder at opdage - derfor klikadvarsel på denne artikel - for er man først trådt ind bag magasinernes fantastiske forsider, er det svært at klikke sig bort.

Noget af det mest iøjnefaldende er behovet for, at hver enkelt får mulighed for at eje sit eget fly, helikopter, luftballon, raket, robot, luftpudefartøj, ubåd, kraftværk, motorcykel eller styrbare strandvilla.

Og er det ikke indretninger til den enkelte, så er det giganter, der knap nok er fatbare, der blandt andet skal landsætte armeer fra dobbeltskrogede gigantiske vandflyvere eller hvorfor ikke tankskibe, der i virkeligheden er kolossale undervandsbåde, så de kan sejle under Arktis' is, eller gigantiske krydstogtskibe, der nærmest forsvinder op i skyerne over damperen.

Eller en olieforsyningsforbindelse tværs over Alaska, hvor der på den eleverede forbindelse også lige er plads til en højhastigheds togforbindelse og en motorvej. Ekstra plus på kontoen er, at dyrelivet i Alaska forstyrres minimalt.

Og tror man, at de teknologiske klimadrømme er nye, ja så må man jo som bekendt tro om igen. Her er vindkraft, solceller, stirlingmotorer, kørselssystemer som ruf'ere i flere eksempler, hvor blandt andet busser bliver til lyntog.

Men også langt mere praktiske indretninger åbenbares, såsom en snedig indretning til hjælp til parallelparkeringen.

Hjælp til husejere: Sådan optimerer du brændeovnen
Ikke mindst 2. Verdenskrig har sin helt egen profil, hvor fokus er på både ødelæggende ildkraft, og også på, hvordan den logistiske udfordring med at forsyne tropper i Europa med materiel og tropper løses optimalt.

Men selv om begge blade er fyldt med fascinationsstof, så glemmer de ikke at fortælle, hvordan man selv kan bygge smukke møbler, ramme et billede ind, indrette et drivhus eller få mest ud af sin brændeovn.

Men overordnet set er det først og fremmest det olympiske motto citius, altius og fortius (hurtigere, højere og stærkere), der præger magasinerne og ikke mindst deres forsider. De hurtigste fly, både og biler er konstant i fokus. Biler er især grundigt behandlet og magasinerne åbner spalterne for brugernes dom over de enkelte bilmodeller. Magasinets læsere har desuden her kunnet stifte bekendtskab med nye dæktyper, bremsesystemer, konstruktionsprincipper og design. Finner - ikke finner - du finder det her!

Følg nedenstående links, hvis du har mulighed for det eller snup en tur i galleriet, der viser nogle af de mest fascinerende forsider fra henholdsvis Popular Mechanics og Popular Science.



11. mar 2010 kl 14:06

avatar

Rolf Ask Clausen

Inspiration til Peter & Co.

Og helt tilfældigt fandt jeg med det samme ...

http://books.google.com/books?...alse

... hvor der blandt andet er en fin rumdragt til Peter samt en glimrende gennemgang anno 1959 af, hvordan man kommer til Månen.


11. mar 2010 kl 15:18

John Johansen


11. mar 2010 kl 16:13

Ole Dahl

men på dansk

søgte populær mekanik
ret sjovt fandt
Teknisk ukeblad
ok ikke dansk og så gammelt det var fra christiania haha

står polyteknisk tidskrift
udgivet af den polytekniske forening i christiania,syvende Aargang 1860

http://books.google.com/books?...alse

er blandt andet denne sjove notits

16
notits
---
Opvarmning med is

Følgene ganske nye Opfindelse fortjener alles opmærksomhed, der, uden have drivhuse, beskjæftige sig med Dyrkningen af planter. der ere meget følsomme mod frost. Det er Opvarmning med Is, som man skylder Hr.Lecop fra Clermont-Ferrand. Lecop har iaktaget, at det for at bevare en plante mod frost er tilstrækkeligt sætte nogle Kar fulde med Vand omkring den, Vandet fryser, og udvikler, medens den går over til fast tilstand, en tilstrækkelig mængde varme. så at temperaturen af de nærmest værende legemer ikke synker under frysepunktet. Naar man ved, at et pund vand ved Overgangen fra den flydende til den faste Tilstand taber 75--80 gange så meget varme, som der skal til for at opvarme et pund vand fra 0° til 1°, saa kjender man hemmeligheden ved det nye opvarmningssystem. Naturligvis maa det sted, hvor planterne staa, ikke være udsat for nogen Træk.

måske den opfindelse kan bruges idag.
patentet er nok udgået forlængest :)


11. mar 2010 kl 16:31

Jonathan Dybkjær

Re: men på dansk

søgte populær mekanik
ret sjovt fandt
Teknisk ukeblad
ok ikke dansk og så gammelt det var fra christiania haha

står polyteknisk tidskrift
udgivet af den polytekniske forening i christiania,syvende Aargang 1860

http://books.google.com/books?...alse

er blandt andet denne sjove notits

16
notits
---
Opvarmning med is

Følgene ganske nye Opfindelse fortjener alles opmærksomhed, der, uden have drivhuse, beskjæftige sig med Dyrkningen af planter. der ere meget følsomme mod frost. Det er Opvarmning med Is, som man skylder Hr.Lecop fra Clermont-Ferrand. Lecop har iaktaget, at det for at bevare en plante mod frost er tilstrækkeligt sætte nogle Kar fulde med Vand omkring den, Vandet fryser, og udvikler, medens den går over til fast tilstand, en tilstrækkelig mængde varme. så at temperaturen af de nærmest værende legemer ikke synker under frysepunktet. Naar man ved, at et pund vand ved Overgangen fra den flydende til den faste Tilstand taber 75--80 gange så meget varme, som der skal til for at opvarme et pund vand fra 0° til 1°, saa kjender man hemmeligheden ved det nye opvarmningssystem. Naturligvis maa det sted, hvor planterne staa, ikke være udsat for nogen Træk.

måske den opfindelse kan bruges idag.
patentet er nok udgået forlængest :)

Vandet fryser jo netop fordi det er koldt - det er der varmen forsvinder hen. Så kan ikke se hvordan det skulle kunne opvarme omgivelserne.


11. mar 2010 kl 17:35

Ole Dahl

Re: Re: men på dansk

nu er artiken også fra 1860 ^^


12. mar 2010 kl 10:12

Henrik Eriksen

Re: Re: men på dansk

[quoteVandet fryser jo netop fordi det er koldt - det er der varmen forsvinder hen. Så kan ikke se hvordan det skulle kunne opvarme omgivelserne.
Systemet "opvarmer" ikke omgivelserne, men så længe vandet er i gang med at fryse, kommer dets temperatur ikke under nul grader.

Og det "smitter af" på omgivelserne, som så holdes oppe på nul grader så længe det varer.

Når først vandet i kummerne er bundfrosset, kan temperaturen "falde videre", så at sige.

Når omgivelsernes temperatur stiger igen, varer det til gengæld også længere før den kommer op over nul, så længe der er is i beholderne.


12. mar 2010 kl 11:06

Morten Andersen

Re: men på dansk



måske den opfindelse kan bruges idag.
patentet er nok udgået forlængest :)

Man bruger så vidt jeg ved noget lignende på frugtplantager - her forstøver man vand hvis der kommer pludselig (og kortvarig) frost - netop for at holde temperature over/på frysepunktet.

Mvh Morten


12. mar 2010 kl 22:24

avatar

Ernst Krogager

Re: Inspiration til Peter & Co.

Og helt tilfældigt fandt jeg med det samme ...

Til gengæld strøg jeg direkte til september 2001 …

http://books.google.com/books?...alse

… hvor man blandt andet kan se, hvad terrorister kan bygge for $400 …

… for ikke at tale om dette på side 51: "The next Pearl Harbor will not announce itself with a searing flash of nuclear light or with the plaintive wails of those dying of Ebola or its genetically engineered twin. You will hear a sharp crack in the distance. By the time you mistakenly identify this sound as an innocent clap of thunder, the civilized world will have become unhinged. Fluorescent lights and television sets will glow eerily bright, despite being turned off."


15. mar 2010 kl 22:26

Morten Andersen


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.