I øjeblikket arbejder teknikere hos det ukrainske firma Yuzhnoye på at omprogrammere flight-computeren på et SS-18 missil. Det skal redde opsendelsen af den europæiske is-satellit Cryosat-2, der skal foretages med en Dnepr-raket, som er et ombygget SS-18 missil.

Ændringen er nødvendig for at justere blandingsforholdet for brændstof til Dnepr-rakettens andet trin. Det skulle gøre det muligt at opnå den nødvendige ’thrust’, der kan bringe Cryosat-2 ind i korrekte bane.

»Vi forstår problemstillingen og er sikker på, at Yuzhnoye er i stand til at håndtere dem,« siger Richard Francis til Spaceflight Now.

Et særligt problem er dog, at det kræver en speciel eksporttilladelse at sende den omprogrammerede computer fra Ukraine til Kazakhstan, hvor opsendelsen skal ske fra kosmodromen i Baikonur. Normalt tager det 45 dage at få en sådan tilladelse, men ESA forventer, at tilladelsen i dette tilfælde allerede kommer i denne uge.

I mens befinder Cryosat-2 sig i en hal i Baikonur, hvor satellitten dagligt kl. 10.30 bliver testet. På bloggen ”Cryosat-2 Launch Campaign” kan man læse, at det først og fremmest består i at aflæse batterispændingen, der har en nominal værdi på 30 V. Ifølge bloggen har Cryosat-2 det stadig fint.

Ekstra stor bevågenhed omkring Cryosat-2
Cryosat-2 skal bl.a. måle havisens tykkelse i Arktis. Den er afløser for Cryosat, som gik tabt ved opsendelsen med en Rockot-raket den 8. oktober 2005 fra kosmodromen i Plesetsk i det nordlige Rusland. På grund af forgængernes tragiske skæbne har ESA ekstra stor opmærksomhed på Cryosat-2.

Derfor kom det som lidt af et chok for ESA, at Yuzhnoye en uge før den oprindelige opsendelsesdato, den 25. februar, pludseligt meddelte, at der var risiko for, at Dnepr-raketten ikke kunne bringe Cryosat-2 ind i den rigtige omløbsbane.

Det var specielt brændstoffet i rakettens andet trin, de ukrainske teknikere var bekymret for. Sammen med Kosmotras, der står for selve opsendelsen, satsede man i første omgang på den 25. marts som ny opsendelsesdato. Men opsendelsen bliver tidligst i begyndelsen af april, har Richard Francis, der er ESA’s projektchef for Cryosat-2, nu meddelt til tidsskriftet ’Spaceflight Now’.

Når valget denne gang faldt på at bruge en Dnepr-raket i stedet for en Rockot-raket, var det efter sigende udelukkende af økonomiske hensyn, da både Rockot-raketterne, som er ombyggede SS-19 interkontinentale missiler, og Dnepr-raketterne, som er ombyggede SS-18 interkontinentale missiler, teknisk set blev vurderet som anvendelige.