/biotek

Slange-enzymer skal gøre vores mælk sundere

Danske forskere vil udforske fordøjelsesvæsker fra slanger, edderkopper og kødædende planter for at finde enzymer, der kan styrke vores immunforsvar og sænke blodtrykket.

Af Mette Buck Jensen, onsdag 10. mar 2010 kl. 11:47

Slanger, edderkopper og kødædende planter indeholder formentlig enzymer, som kan gøre vores fødevarer sundere. Et stort dansk forskningsprojekt vil nu finde dem.

Målet er at finde enzymer, der kan få proteiner i for eksempel mælk og fisk til at udløse peptider. Da nogle af disse peptider har positive effekter på sundheden og kan blandt andet sænke blodtrykket og styrke modstandskraften over for bakterier.

De enzymer, industrien har til formålet i dag, virker ofte bedst under forhold, som blandt andet øger risikoen for, at der udvikler sig bakterier i fødevarerne. Forskerne bag det nye projekt forventer at finde en stor og uudnyttet ressource af enzymer i naturen. De skal være effektive til at udløse peptiderne og samtidig kunne arbejde under høj pH, højt tryk eller lave temperaturer, så maden kan holde sig.

Jagten bliver blandt andet sat ind i mikrobiologiske miljøer og ikke mindst i fordøjelsesvæsker fra slanger, edderkopper og kødædende planter.

Uanede kommercielle muligheder
Projektet styres fra Afdeling for Molekylær Biologi på Aarhus Universitet, der har flere virksomhedspartnere, blandt andre Danisco.

»Når en edderkop fanger en flue i sit spind, sprøjter den fordøjelsesenzymer ind i byttet for at gøre det flydende. Det gør det lettere for edderkoppen at fortære fluen. Fordøjelsesenzymerne er meget effektive, og vi vil gerne undersøge mekanismerne i disse enzymer,« siger Charlotte Poulsen fra Genencor Enzyme Development, Danisco, i en pressemeddelelse.

Hun pointerer, at slanger og kødædende planter har den samme mekanisme, og at de kommercielle muligheder er uanede. De meget effektive enzymer kan muligvis bruges i for eksempel fødevareingredienser, vaskemidler, dyrefoder og en lang række andre applikationer, hvor enzymer kan fungere som proceskatalysator, påpeger hun.

24 millioner fra forskningsråd
Forskerne vil udvikle en metode til at isolere, karakterisere og producere de nye peptidudløsende enzymer.

Enzymer produceres af alle levende organismer. De er naturlige proteinmolekyler, der fungerer som effektive katalysatorer i biokemiske reaktioner.

Projektet, der starter nu og løber i fire år, har et samlet budget på 38 millioner kroner, hvoraf de 24 kommer fra Det Strategiske Forskningsråd. Gruppen bag projektet er Danisco, Novozymes, Arla Foods, Aarhus Universitet, DTU samt forskningsinstitutioner i Finland, Polen, Brasilien og Kina.



10. mar 2010 kl 12:33

Benny Olsen

Medicin i mælk.

Nej tak, til varm kakaomælk med slange spyt.

Hvem har regnet sig frem til at vores behov for medicin er direkte proportional med vores indtag af mælk?

Ellers lyder det som et rigtig spændende projekt.


10. mar 2010 kl 13:09

avatar

Søren Rosendal Jensen

Udløse peptider?

Målet er at finde enzymer, der kan få proteiner i for eksempel mælk og fisk til at udløse peptider.

Hvad menes der med det udsagn?

- Søren


10. mar 2010 kl 13:20

Claus Madsen

Re: Udløse peptider?

Højest sandsynligt at man leder efter proteaser.
De vil ved delvis hydrolyse af levnedsmidlets proteiner føre til dannelse af de mindre peptider.

Spændende projekt. Jeg tit selv tænkt at slanger der kan sluge byttedyr hele må have nogle fantastiske fordøjelsesenzymer. Er der virkelig ikke nogen der har isoleret dem før?


10. mar 2010 kl 13:32

Ole Dahl

lammegrib

en lammegrib kan fordøje hele knogler.
så der må være noget komme efter :)


10. mar 2010 kl 14:24

Morten Dalgaard

Nej tak

Jeg må ærligt indrømme at selvom jeg er vokset op i et moderne samfund hvor vi hører om at alting bliver bedre ved at vi modificere på det, så er jeg alligevel meget forbeholden overfor at ændre på ting som madvarer.

De produkter vi omgiver os med er en ting, men ting jeg putter i munden er noget helt andet! Jeg er ikke økologifreak, men jeg tænker da stadig over hvad jeg putter i munden og undgår helst ting med de mest eksotiske tilsætningsstoffer!

Vores krop har udviklet sig over tusinder af år til at arbejde med nogle bestemte madvarer - hvoraf mælk for resten ikke er en af dem (hvorfor der også findes så mange mælkeallergikere) - så jeg tror ikke på det her med at "functional food" er så godt for os som vi ledes til at tro af forskere og medier!


10. mar 2010 kl 15:43

Claus Madsen

Re: Nej tak

Inden vi går helt i selvsving med diskussionen om hvad vi vil have i maden, er det måske værd at bemærke at det her er et forskningsprojekt i sit tidligste stadie.
Ingen ved præcis hvad man vil finde og det er derfor alt for tidligt at sige noget sikkert om den endelige applikation.
Men man er jo nødt til at præsentere nogle visioner når man søger om midler. Det er disse kvalificerede gæt på fremtidige applikationer vi kan læse om i artiklen.


10. mar 2010 kl 16:14

Bent Andersen

Re: Medicin i mælk.

Jeg har svært ved at forstå pointen i denne forskning.
Proteiner i føden bliver naturligt nedbrudt til peptider og aminosyrer når de fordøjes.
Er det meningen vi skal spise forfordøjet mad?

Bent.


10. mar 2010 kl 21:23

avatar

Tore Dehli

Re: Nej tak

Alle i verden kan fordøje mælk som småbørn (dvs. mælk som madvare). Det er spædbørn afhængige af ellers har de ikke noget at leve af.
I det meste af verden mistes evnen til at nedbryde mælkesukker (laktose), da mælk ikke er en væsentlig del af disse menneskers kost og der derfor ikke er noget evolutionært pres for at kunne indtage store mængder mælk. At man ikke kan nedbryde laktose (=ikke fordøje mælk) hedder laktoseintolerans og har intet med allergi at gøre. Allergi er et immunrespons, mens laktoseintolerans udmønter sig i at den unedbrudte laktose trækker vand ud i tarmen med følgende diarré og gasdannelse.

I vores del af verden har vores kost indeholdt store mængder mælk, hvorfor vi evolutionært har udviklet os således, at vi ikke mister den medfødte evne til at nedbryde laktose. Derfor kan langt de fleste skandinavere drikke store mængder mælk uden nogen gener overhovedet.

Uden kommentar til de specifikke enzymer i denne artikel, så er enzymer i øvrigt ikke et eksotisk tilsætningsstof, men noget af det mest naturlige man kan tænke sig og du indeholder selv flere tusinde forskellige af dem.
Du kan desuden ikke finde en yoghurt, pølse, ost, øl, vin, brød, etc. (uanset om de er økologiske eller ej), uden at de er produceret vha. udvalgte mikroorganismer (og dvs. deres enzymer). Det var alle produkterne også i gamle dage - da vidste man det bare ikke.


10. mar 2010 kl 21:32

Morten Dalgaard

Re: Re: Nej tak

Fair nok... I stand corrected!


10. mar 2010 kl 22:23

Benny Olsen

Re: lammegrib

en lammegrib kan fordøje hele knogler.
så der må være noget komme efter :)

Så må vi finde dens enzymer, måske vi kan knuse slagterriaffaldet fra grisene, forfordøje det med de nye enzymer til det ligner kød, og lave de sundeste fedtfattige pølser.

Mine forbehold går på designermedicin i mad, og underlødige fødevarer der peppes op i sundhedens navn.


11. mar 2010 kl 09:25

Bent Andersen

Re: Re: Nej tak

@ Tore Dehli:

Vi er fuldkommen enige hvad angår laktose.
Men denne forskning drejer sig angiveligt om proteiner og derfor fatter jeg stadig ikke hvad meningen er.

MvH,

Bent.


11. mar 2010 kl 11:16

Claus Nielsen

Re: Re: Medicin i mælk.

Er det meningen vi skal spise forfordøjet mad?

Det gør du sandsynligvis allerede.

Ost fabrikeres vha. osteløbe, som oprindelig blev fabrikeret som udtræk af kalvemaver (bruges måske stadig i økologisk ost?)
Youghurt, Ymer, øl, gæret brød mm. produceres alle ved hjælp af mikroorganismer der basalt det fordøjer en del af maden - og vi spiser så deres affaldsprodukter.
Miso-suppe og soya-sauce er ligeledes gærede for at nedbryde giftstoffer i soyabønnen.
Både kaffe- og kakao-bønner fermenteres undervejs i behandlingen inden de er klar til at konsumeres.

... og så har jeg slet ikke nævnt surstrømning ...

mvh.
Claus


Ny i debatten? Opret en brugerkonto

  • Seneste nyt
  • Mest læste
  • Topdebat
Populært på Facebook
 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev.