Det er lykkedes danske forskere at afsløre, hvordan ’epigenetiske’ fejl kan opstå og på sigt lede til celleforandringer og kræft. Håbet er, at den viden kan resultere i bedre behandling.

Det er forskere fra BRIC på Københavns Universitet, der har opnået ny og vigtig viden om, hvorledes celler opretholder deres korrekte ’identitet’ under celledeling. Kort fortalt har forskerne undersøgt, hvordan information lagret i specielle proteiner, histonerne, overføres, når celler deler sig. Desuden har forskerne påvist, at skadelige stoffer kan true korrekt overførsel af denne information.

Dette kan i yderste konsekvens ændre de nye cellers egenskaber – altså deres identitet - som vi kender det fra dannelsen af kræftceller.

Ændringer er reversible
Det er alment kendt, at det kan medføre fejl i vores DNA og dermed kræft, hvis kroppens celler oplever stress, for eksempel fra kemiske stoffer eller Solens stråling. De nye danske resultater peger på, at der også kan opstå epigenetiske ændringer i histonerne ved udefrakommende stress.

»Sådanne ændringer kan udfordre stabiliteten af kromatinstrukturen og dermed hindre at vores gener fungerer korrekt. Samspillet mellem genetiske og epigenetiske ændringer er en farlig cocktail, som nyere forskning tydeligt viser, er et kendetegn for kræftceller. Et lyspunkt er at epigenetiske ændringer, i modsætning til fejl i den genetiske kode, er reversible og derfor satses der på at kunne udnytte dette i behandlingsøjemed,« siger gruppeleder på BRIC, Anja Groth, i en pressemeddelelse.

Hun og kollegerne på BRIC er blandt de førende i verden inden for epigenetik, og denne opdagelse bliver i dag publiceret i det anerkendte tidsskrift Molecular Cell.

Vigtige for stamceller
Epigenetik er egenskaber, der kan nedarves fra forældre til barn eller fra celle til celle, men som ikke er lagret i det genetiske materiale, DNA'et. Disse egenskaber er yderst vigtige og kontrollerer blandt andet udviklingen fra stamceller til specialiserede celletyper i kroppen.

Vores DNA ligger pakket i en særlig struktur i cellerne kaldet kromatin. Kromatin består af DNA-strengen og særlige histon-proteiner, som DNA’et er viklet op omkring. Disse histoner indeholder den epigenetiske information i form af kemiske modifikationer, som regulerer cellens gener.

Når en celle deler sig, løsnes kromatinstrukturen for at DNA-koden kan aflæses og kopieres til de nye celler. Her er det vigtigt, at kromatinstrukturen og altså informationen i histonerne også kopieres og videregives til de nye celler.

Afgørende grundvidenskab
Forskerne ved BRIC har i samarbejde med tyske og franske forskere kortlagt kemiske modifikationer som findes på de histoner der bruges til at pakke DNA. Dette giver ny viden om, hvordan kromatinstrukturen bliver gendannet, og viser at stoffer og signaler der hæmmer fejlfri kopiering af vores DNA, også kan ændre histonernes information og bringe korrekt gendannelse af kromatin i fare.

Forskerne forklarer, at resultaterne er af grundvidenskabelig karakter og bidrager væsentligt til forståelsen af de molekylære mekanismer, som er afgørende, for at deling af kroppens celler forløber problemfrit, men giver også viden om hvordan cellerne, når det går galt, kan ophobe fejl, som vi kender fra komplekse sygdomme som for eksempel kræft.